Det er ganske vist,, at det er sådan. Der er intet mystisk i udsagnet, men implikationen er naturligvis at lægen (og alle mulige andre, der lever af at behandle (i videste forstand) andre mennesker) altid vil være interesserede i, at der er kunder eller patienter nok. Hvis ikke er tilbøjeligheden at forsinke helbredelsen (i videste forstand).
Når jeg skriver dette, er det inspireret af Stine Bosse, der har deltaget i Warren Buffets generalforsamling i USA (sammen med 40.000 andre investorer). Hun fortæller i Berlingske for et par dage siden om hans enkle investeringsråd, hvilket jeg ikke skal forholde mig til. I sammenhængen var det interessante den 80-årige Buffets svar på et spørgmål om fremtiden. Han sagde, iflg. Stine Bosse, at lægen hader ham fordi han ikke fejler noget.
Det er klart – lægen lever af folks sygdomme (og deres frygt for sygdomme). Som sagt er der ikke noget mystisk i det fænomen. At behandlere er mere tilbøjelige til at sørge for at have kunder nok (dvs. fastholde dem) end ikke, fremgik for mange år siden af en historie (fra USA) om et sted hvor virksomheden, der behandlede alkolikere var blevet for lille. Følgelig planlagdes en større. De stolte ejere foreviste en dag planerne til en på området kyndig person, som med interesse bestå tegningerne. Efter nogen tid stillede han følgende gode spørgsmål: Hvor kommer de ud?
Netop fordi man havde brug for ikke at løbe tør for behandlingstrængende alkoholikere havde man ganske overset at behandlingen gerne skulle føre til afholdenhed – men det skulle den nu helst ikke. Det er vel nok et almenmenneskeligt behandlerfænomen at trække behandlingen eller udskrivningen lidt ud, hvis der er lidt for få patienter eller kunder at behandle. Det er klart at lægen hader Buffet, der med sine mange år på bagen ikke bidrager til omsætningen. Og hans investorer glæder sig velsagtens over det noget stærke svar.
