Om farver

Hjemmesider
I aftes tænkte jeg om min blog kunne komme til at se anderledes ud. Det kunne den meget let – der er mange muligheder for andre skabeloner end den enkle blå (på wordpress), der er udgangspunktet.
Jeg prøvede mælkehvid og mange andre, men vendte tilbage til udgangspunktet.
Undervejs kom jeg til at tænke på farver og farvepsykologi. Min netop startede blog om Virgental i Østrig, skulle naturligvis være grøn – det er naturen i Østrig om sommeren.

Farveperception
Når professor Tranekjær Rasmussen i sin tid forelæste om perception, forklarede han, at når man oplevede en tomat, fik man ikke en tomat i hovedet – heldigvis – men blev udsat for bølger, der via synsnerverne forarbejdedes til oplevelsen af en tomat.
Modne tomater er røde. I øjeblikket er de ikke så røde som på andre tidspunkter.
Hvilken rød farve er julerød? Det er nok lidt individuelt, og da julen jo er følelsesladet, kan det sikkert give gode diskussioner om, hvilken rød farve julerød er.

Farvelære
Goethe var den første der lavede en farvelære. Siden er andre kommet til.
Det handler om primære, sekundære og tertiære farver, om ikke-farverne sort, grå og hvid, om farvehjulet og de uhyre mange farvenuancer primærfarverne kan danne.
Det handler om farvernes lød, klarhed og mættethed. Om komplementærfarver, efterbilleder og formkolorisme. Det sidste handler om, hvilke farver man måtte opleve former har, hvis man ellers gør det. Hvilken farve har en trekant, firkant, cirkel, elipse. Hvilken farve har mandag, juni eller december. Hvilke farve har 4.
Endvidere om kolde og varme farver, og om de indtryk farver gør. Om farver i harmoni og spænding, så at sige, og om at man for nogle år siden gik meget op i om ens egne farver var i overensstemmelse med den ene eller anden af de fire årstider.
Der er nok at forholde sig til, når man skal lave hjemmesider!
Jeg fandt lidt læsestof på nettet. Et par sider følger her, som kan tydeliggøre, hvad der er tale om. Først Ida-Marie Müllers Kompendium i farvelære , og Morten Bølls Farvelære.

Dagens lys
Dagens lys har været nogenlunde lyst, men også dæmpet af lidt dis. Det er ikke så slemt.
Gårsdagens lys var blåt, højt og klart, det var køligt som temperaturen, men dejligt at se på.
For nogle dage siden var der en mørk, skyet, trist novemberdag, som var tung og lidet opmuntrende.
For en uges tid siden gik jeg tur lige før skumringen. Solen gik ned og udviklede et varmt, smukt lys over landskabet, som umiddelbart stemte sindet mildt og varmt.
Ingen tvivl om, at farverne gør indtryk, bevirker stemninger og følelser. Er det universelt, altså en naturlov eller individuelt?

Farvepsykologi
Når talen er om farvepsykologi, drejer det sig ikke om vore grundlæggende karakteregenskaber, men om den adfærd farveoplevelse kan give anledning til.
Det er i denne forbindelse vigtigt at huske på, at vore reaktioner på andre fordeler sig på
– budskabets indhold
– tonefald og stemmestyrke
– kropssprog og non-verbale signaler.
Interessant er de %er, der knytter sig til de tre grupper, nemlig
– 7%
– 38%
– 55%
eller deromkring.
I forhold til farver betyder det at disse indgår med stor vægt i vores reaktioner på andre og andet.
Grønt er godt for øjet, den virker beroligende. Håbet er lysegrønt.
Gul er både lysets farve og falskhedens. Giv ikke en buket gule blomster!
Rød er knyttet til aktivitet og handling.
Blå medfører ro og afslapning.
Læs gerne videre på nogle af de mange sider der kommer ved at google farvepsykologi.
Her er blot er blot et par eksempler på farvepsykologi 1 og farvepsykologi 2.

Udgangspunktet var farver og hjemmesider – jo, det betyder noget at finde ud af hvilket udtryk der gør hvilket indtryk.

This entry was posted on Friday, November 30th, 2007 at 10:00 am and is filed under Farver. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
4 Responses to “Om farver”

1. nylivsstil Says:
November 30th, 2007 at 6:46 pm

Det er utrolig interessant hvilken indvirkning farver har i hverdagen. Men også hvor lidt det egentlig betyder hvad vi siger. De 7 % i sig selv er jo ikke meget.

Mht. hjemmesider er det også meget afgørende hvilken farve de har, jeg har ihvertfald bevidst valgt nogle fra p.gr. af deres farvevalg. Det gjorde næsten ondt helt ind i sjælen at kigge på dem.
2. Mike Says:
December 1st, 2007 at 12:46 pm

Rigtigt godt indlæg.
3. Farve og Design « Hjemmeside Design Says:
December 2nd, 2007 at 12:21 am

[…] lidt uden for vores område. Derfor må vi søge hjælp andet steds. Det kan vi eventuelt gøre i Jørgen Carlsen’s blog om psykologi. Han har et glimrende indlæg om farve psykologi. Det kan vi udmærket tage udgangspunkt i når vi […]
4. Farve og Design | Hjemmeside Design Says:
December 11th, 2007 at 6:39 pm

[…] lidt uden for vores område. Derfor må vi søge hjælp andet steds. Det kan vi eventuelt gøre i Jørgen Carlsen’s blog om psykologi. Han har et glimrende indlæg om farve psykologi. Det kan vi udmærket tage udgangspunkt i når vi […]

This entry was posted in Redskaber. Bookmark the permalink.