Stine Bosse og teamarbejde

Forleden var Stine Bosse gæst i Jersild Live, og talen faldt på hvorledes man kunne øge andelen af kvinder i f.eks. bestyrelser.

Jeg hæftede mig særligt ved hendes bemærkninger om, hvorfor det er en god ide med en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder. Det har at gøre med den balance og det samspil der etableres samt naturligvis det der kommer ud af det. I TRYG var det erfaringen at løsningerne der produceredes i blandede grupper var at foretrække for løsninger produceret i rene mande- eller kvindearbejdsgrupper.

Det er interessant at koble dette på teamarbejde, idet teamarbejde har det formål at skabe bedre løsninger end enkeltpersoner kan alene – og altså opnå en synergieffekt.

Hvis 2+2 bliver 5 når de rene grupper arbejder sammen, tyder Stine Bosses erfaringer på at 2+2 bliver 5.5 når kønnene blandes på en balanceret måde.

Kunne det tænkes ligefrem at være en følge af biologiske forhold?

Stine Bosse og personlig udvikling

Forleden kunne man høre Stine Bosse fortælle om forskellige betydningsfulde emner i Jersild Live.

Det er velkendt at hun har været på en uges pilgrimsvandring med 4 unge uintegrerede indvandrerdrenge, og at dette var en udfordrende og spændende oplevelse for alle deltagerne. De unge indvandrere fik stort udbytte heraf.

Jeg hæftede mig ved at Stine Bosse om dette sagde, at erfaringen har bevirket den væsentligste personlige udvikling hun har oplevet nogensinde.

Og hun tilføjede at det ikke er nok at læse bøger om personlig udvikling. Man må udsætte sig for noget i praksis og erkende erfaringerne.

Juleforberedelser og forberedelser til julen

Hvad er forskellen på juleforberedelser og forberedelser til julen, spurgte jeg min kone. Det er det samme mente hun, men tilføjede kort efter, at det sidste måske er mentalt.

Overskriften til denne post formuleredes 3. januar i år, men jeg er ikke helt sikker på hvad jeg tænkte da jeg gjorde det. Det skyldes at jeg samtidig lavede en anden overskrift: Julens skikke og uskikke.

Det er imidlertid ganske vist, at inspirationen til overskrifterne var at finde i aviserne lige efter nytår. Det er en tilbagevendende begivenhed, at journalister eller andre skriver om, hvad de synes burde have været anderledes ved den netop afsluttede jul. De fortæller at de gerne ville have haft mere tid til ro eller hygge eller besøg eller færre mennesker eller mindre mad eller andre gaver og alverdens andre emner, som de altså ikke lige nåede at forholde sig til inden det var for sent.

Det skal nok være netop det det faldt mig ind at skrive om den 3. januar så det kunne komme på bloggen i tide. Det vil sige før jul. Det gjorde jeg ikke i januar, men her er det.

Hvis du har det sådan at noget ved julen gerne skulle være anderledes, er det en ide at gøre det klart – meget klart – nu, idet det så bliver muligt at handle efter det overvejede og ikke blot siden ærgre sig over det ikke skete.

Vil du lave noget om? Så gør det. Og glæd dig over det.

Denne særlige juleforberedelse kan ses som en mental forberedelse til julen, en justering af traditioner, vaner, uvaner, psykologiske spil og alt muligt andet man muntrer sig med – så det ikke kommer bag på en, at man forresten gjorde det samme i år som man plejede og altså ikke det man i januar hvert år tænker det ville have været rart at have gjort.

God fornøjelse med juleforberedelserne og forberedelserne til julen!

Gå eller løb for livet

Hvad er der mon sket? Er budskabet om bevægelse og motion trængt ind? Er folk der motionerer ved at have fundet ud af, at det ikke er så dårligt endda at gøre det i den friske luft og ikke i motionscentrets mindre friske luft?
Jeg kender naturligvis ikke svarene på spørgsmålene, men det var et meget stort antal mennesker, der var ude at motionere denne søndags formiddag – i alle tilfælde på den strækning jeg kørt ad til Borup.
Der var to grupper, der så ud til at være ude at gå powerwalk, kraftgang eller hvad det kan oversættes til. Der var ikke bare en løber med hund, men tre. Der var adskillige grupper af løbere og enkeltvis løbende. Der var mange, og ikke bare et sted, men pænt fordelt over hele strækningen.
Det lover godt. Det så nemlig ikke ud til kun at være en tilfældighed. Hvis det var det, ville der næppe have været så mange.
Hvis nogen ved lidt mere om det jeg så som en tendens og ikke bare en tilfældighed, er kommentarer om egne erfaringer meget velkomne.

Hasselback-, hasselbach- eller hasselbagte kartofler

Under gårsdagens forberedelse af aftensmåltidet faldt mit blik på et anbefalet tilbehør til de indkøbte fisk, nemlig hasselbagte kartofler. Det havde jeg aldrig hørt om før, men det ser ud til at det er et meget anvendt udtryk når man googler det.
Det har altid heddet hasselbachkartofler her, men det viser sig også at være forkert. Iflg. sproget.dk er det korrekte hasselbackkartofler al den stund opfindelsen af at skære kartoflerne delvis igennem for derved hurtigere at kunne bage/stege dem, end hele bagekartofler kan bages, blev gjort på en restaurant i Stockholm. At den hed Hasselbacken fremmer naturligvis forståelsen.
Det nævnes i den omtalte artikel, at kartoflerne tilberedt på denne måde også i talesproget er kaldt hasselbalchkartofler, hvilket menes at knytte sig til et forlag – Steen Hasselbalchs.
Det er naturligvis let at forstå der kan ske sådanne sproglige forskydninger. Det svarer til at en del vil mene, at det var Colombo og ikke Columbus, der opdagede Amerika. Den ene er en kriminalbetjent i nutidens film og den anden var sømand i 1492. Jeg kender denne sproglige drejning fra mit professionelle virke.

Kompromis eller konflikt om et sygehus i Jylland

På tidspunktet for denne posts udarbejdelse er der få dage til kommunalvalget i 2009. Af en eller grund har nogen tid været præget af en gevaldig diskussion i VKO-blokken om hvorvidt et kommende stort sygehus i Jylland skal placeres på en lokalitet eller på en anden 16 kilometer fra den første. Det har som sådan ikke noget med valget gøre.

Denne gevaldige problemstilling er blevet et aspekt ved finansloven for 2010, og efter flere dages forhandlinger så det forleden ud til der var nået en løsning.
Læs mere

Arrogant parkering

Den Danske Ordbog forklarer, at arrogant betyder adfærd “med en provokerende eller udfordrende selvsikkerhed, overlegenhed eller nedladende holdning”.

Med jævne mellemrum ser man, når danske bilister skal parkere, at det er blevet vældig moderne at parkere skødesløst eller arrogant (som man nu ser på det), idet det ikke er tilstrækkeligt med en enkelt parkeringplads. Det er bedre med to. Det tages ikke så nøje, at andre også gerne skulle kunne komme af med bilen – i vor morderne, egoistiske tidsalderer er det nok man selv kan. Sådan da.

Det mest spektakulære eksempel på arrogant parkering overværedes på en rasteplads i Tykland i sommer, på vej på ferie i Østrig.

To store Audier kom drønende og parkerede på tværs af 3 parkeringpladser, ud steg en masse mennesker, der skulle på toilettet og holde rygepause. Det er der vel ikke så meget at sige til, bortset fra at det åbenbart og hensynsløst var nødvendigt at anvende 3 parkeringspladser lige ud for toiletterne. Og ikke nok med det, parkeringspladserne var såmænd handicapparkeringspladser. Den bagatel kunne “arroganterne” naturligvis ikke lade sig anfægte af, de skulle nemlig til og have plads.

At der var tale om tyskere af anden etnisk herkomst er en ærgerlig anden bagatel, idet jeg nødig vil lyde fordomsfuld.

Psykosomatisk reaktion

Det er ikke altid lige let at forstå, hvad en psykosomatisk reaktion er.

Det er et psykisk fænomen, der giver sig et kropsligt eller somatisk udslag. Eller et kropsligt fænomen, der har en psykisk baggrund.

Grunden til, at jeg skriver en smule om dette lige nu, skal ses i sammenhæng med, at DR2 viser en længere serie om 2. verdenskrig set med amerikanske øjne. Det er en meget interessant og følelsmæssigt stærk udsendelsesrække, fordi den tager udgangspunkt i personer fra 4 bestemte byer, hvorved krigens grufulde menneskelige aspekt viser sig med al ønskelig tydelighed.

En af personerne, Quentin Aanenson, var pilot under krigen. Han var med ved invasionen i Normandiet, og fløj efterfølgende en række togter over Frankrig, hvor han fik ram på forskellige mål.

En dag ramte han en lastbil, der var fuld af tyske soldater på ladet, og han kunne se hvorledes kropsdele fløj gennem luften. Det skulle vise sig at være en ualmindelig stærk oplevelse for piloten.

Det var det fordi han umiddelbart efterfølgende opdagede, at han ikke kunne bruge højre hånd. Den han havde skudt med. Han måtte følgelig bruge venstre hånd til at betjene flyets styrepind med, hvilket gik godt på vejen tilbage til England.

Piloten tilføjede til disse oplysninger, at han efter krigen havde mareridt, og når han havde haft sådanne, kunne hans hustru se det om morgenen, idet hun da altid serverede morgenkaffen, så han kunne tage den med venstre hånd. For den højre kunne ikke bruges.

Her var således tale om en psykosomatisk reaktion, der direkte var knyttet til såvel begiveheden som de efterfølgende mareridt.

Egentlig er det ikke så vanskeligt at forstå, at man kan reagere som han gjorde, den gode pilot.

Arbejdstempo og personligt tempo

Formiddagen medførte besøg i et supermarked. Når man køber ind sådanne steder, stiller man sig i kø ved en åben kasse. Hvad man ikke nødvendigvis kan vide, når man gør det, er, hvilket tempo kassemedarbejderen udfører sit arbejde i.

Netop i dag var det ualmindeligt tydeligt, at jeg var kommet i en kø med en udpræget langsommelig medarbejder. Hun rubbede så at sige ikke neglene, men sørgede for at alle bevægelser var i et ensartet slowmotion-tempo. Det er sikkert godt for hende, stress og jag kommer næppe til at præge hende, og det må naturligvis værdsættes. Der er ingen grund til at medarbejdere skal slide sig selv op fordi tempokravet er for stort – som det er i rengøringsbranchen, hvor kadancen er 130, jvf. en radiodebat g.d.

Medens jeg stod dér og afventede at det blev min tur, kom jeg til at tænke på gamle dage. Dengang boede jeg i Hvidovre. På torvet lå en fremragende bager. Her kunne man købe et beskedent udvalg af morgenbrød. Der var to der ekspederede. Den ene var dobbelt så hurtig som den anden, og det vidste kunderne godt. Resultatet var at den ene kø var dobbelt så lang som den anden.

Sådan en god viden har man ikke nødvendigvis i et supermarked nu om stunder.

I de nævnte tilfælde er der en sammenhæng mellem det personlige tempo, som man vel i en eller anden grad er født med, og arbejdstempoet, men mon ikke man kunne bede de langsomste om at øge arbejdstempoet bare en lille smule – eller… Hvad synes du?

Leadership by Experience

Leadership by … fulgt af et ord er velkendt. Leadership by Walking Around, lederskab ved at gå omkring, Leadership by Fear, lederskab ved frygt osv.

Jeg er faldet over Leadership by Experience, lederskab ved erfaring. Hvis du husker Luftkaptajn Sullenberger, der nødlandede sit fly uden motorkraft på Hudson River, er du måske også klar over han har skrevet en bog en begivenheden. Et interview med ham følger nederst. Heri siger han, at hans lederskab i den givne situation var en følge af alle de erfaringer herom han havde samlet livet igennem. Disse elementer var sat ind på hans lederskabskonto, og – som han bemærker – var der balance på kontoen hin kolde dag sidste vinter.

Lyt lidt til denne rolige og afbalancerede mand: