Nedenstående har i flere år stået på min oprindelige hjemmeside. Den side er “under nedlæggelse”, idet jeg nu næsten er fuldtidspensionist. Overvejelserne har imidlertid gyldighed i forhold til nutidens arbejdsmæssige pres på den enkelte og dennes ressourcer. Derfor: Pas godt på dig!
Arbejde kan medføre belastning med svækkelse, slidtage, stress og udbrændthed til følge.
Mit mangeårige arbejde som psykolog har ført til kontakt med mange mennesker, der har været udsat for arbejdslivets vilkår. I nogle tilfælde har kombinationen af vilkår og arbejdspersonlighed været problematisk.
Det har givet en viden om hvordan menneskers arbejdsevne kan bruges, misbruges, blive slidt eller helt ophøre med at eksistere. Ændringerne af den enkeltes arbejdsevne kan ske langsomt og i det skjulte, men der kan også opstå et pludseligt ophør af en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet.
Arbejdsevnen er det enkelte menneskes evne til og muligheder for at udføre et givet stykke arbejde i en given arbejdsmæssig sammenhæng. Arbejdspersonligheden udvikles over lang tid og kan opfattes som den del af os, der medvirker til at vi kan tilpasse os arbejdsmarkedet.
Der er mange faktorer, der spiller ind i ændringer af menneskers arbejdsevne – mobning, vold, gamle mønstre og overbevisninger, ubevidste beslutninger, ”flinkeskolen”, manglende evne til at sige til overfor sig selv og fra til for mange krav, opgaver eller dårlige prioriteter – for blot at nævne nogle årsager, der kan føre til en nedslidning af arbejdsevnen. I andre situationer passeres grænsen for at kunne arbejde f.eks. i forbindelse med fysisk sygdom.
Når menneskets arbejdsevne ændres er konsekvenserne ofte også ændringer af effektivitet. Det kan være at hukommelsen og koncentrationen svækkes, overblikket mindskes og træthed opstår. Den der slides og rammes af eksempelvis stress vil ofte opleve sig selv som meget anderledes end før stresstilstandens indtræden. Ofte vil mennesket ikke længere kunne kompensere med de ressourcer og kompetencer der tidligere har været anvendt til at klare arbejdssituationer med. På denne måde ændres også arbejdspersonligheden.
Der har længe været meget fokus på stress i medierne, og det med god grund. Det er nogle stærke historier mennesker fortæller om de ændringer et stresset arbejdsliv fører med sig. Ofte er der tale om sygemeldinger, grænsen blev nået og det er slut med at arbejde i en kortere eller længere periode – måske for altid. Man har passet sit arbejde, været pligtopfyldende, måske perfektionistisk og måske fulgt et budskab eller en overbevisning fra barndommen – eksempelvis: Man passer sit arbejde – kort og godt.
Med min viden og erfaring forekommer det at være vigtigst at forebygge, for at undgå permanente skader eller forringelser af arbejdsevnen så konsekvensen bliver ikke at kunne arbejde. Det er med andre ord meget vigtigt at passe på sine medarbejdere, men også at den enkelte passer på sig selv ved at vedligeholde arbejdsevnen.
Vedligeholdelse af arbejdsevnen gøres ikke kun ved forøgelse af kompetencer og viden, men i måske endnu højere grad ved bevidst at tage vare på sig selv og vedligeholde sine ressourcer og arbejdsmæssige kapacitet.
At vedligeholde sine ressourcer har mange forskellige udtryk og kan gøres på mange måder for den enkelte og for den enkelte arbejdsplads. Min erfaring er dog, at det generelt handler om tydelig og klar kommunikation af forventninger, krav og ressourcer, om valg og prioritering af tid og opgaver samt om evnen til at håndtere vanskelige situationer i sit arbejdsliv. Desuden er det min erfaring at information og eksempler via andre menneskers historier er stærke illustrationer for at forstå betydningen af at passe på sig selv og sin arbejdsevne.
Skal jeg nok tænke over 🙂 Med alle de timer der bliver brugt på arbejde hehe