Er der behov for en psykolog? Eller for en coach? Eller er det uklart om der er behov for den ene eller den anden? Eller er de det samme, psykologen og coachen?
Selvfølgelig er nogle psykologer også coaches? Men hvad med det omvendte?
I lange tider var der tale om autorisation af psykologer. En psykologlov blev resultatet, og ikke alle og enhver kunne kalde sig psykolog.
Jeg blev lidt overrasket forleden. En sagsbehandler i et Jobcenter havde hørt om mig og ringede mig op. Hun havde en klient eller borger som nu skulle have en ny coach for der var ikke rigtig sket noget i 1½ år hos den tidligere. Den gode borger var i øvrigt ikke interesseret i at skifte.
Jeg sagde pænt nejtak til opgaven.
Bagefter spekulerede jeg på om det var en psykolog hun ville have til at hjælpe sig med borgeren eller en coach.
Det er ikke godt at vide hvad der sker, men det forekommer ikke godt, hvis betegnelsen coach skal fortrænge betegnelsen psykolog.
Jeg bryder mig i alle tilfælde ikke om at blive kaldt coach, når jeg ikke reklamerer med at være det.
Hej Jørgen
Tak for et godt indlæg.
Du har så ganske ret. Det samme er sket med ejendomsmæglere og ejendomshandlere. I de rigtig gode, gamle dage var en ejendomsmægler specialist, og dem som havde stats.aut. med i titlen havde bestået en eksamen i god skik og etik i forhold til bolighandler.
I dag tror mange, at de får uafhængig rådgivning, men er i stedet ofre for mere eller mindre oversmarte sælgere med to kasketter. De vil både rådgive køber OG sælger på samme tid. Det er særdeles kritisabelt, og har medført mange sager i medierne fordi disse er blevet rene sælgere.
Det dårlige renommé en brugtvognshandler havde er gået med ind i boligsalg af samme grund.
Jeg er enig: enhver kan “kalde” sig coach, mens en psykolog må siges at være noget bedre teoretisk funderet. En dygtig coach kan sagtens være pengene værd, men er ofte en titel som bruges til at malke en masse penge ud af folk som var bedre tjent med et par gode bøger…
God weekend. 🙂