Det er ikke altid lige let at forstå, hvad en psykosomatisk reaktion er.
Det er et psykisk fænomen, der giver sig et kropsligt eller somatisk udslag. Eller et kropsligt fænomen, der har en psykisk baggrund.
Grunden til, at jeg skriver en smule om dette lige nu, skal ses i sammenhæng med, at DR2 viser en længere serie om 2. verdenskrig set med amerikanske øjne. Det er en meget interessant og følelsmæssigt stærk udsendelsesrække, fordi den tager udgangspunkt i personer fra 4 bestemte byer, hvorved krigens grufulde menneskelige aspekt viser sig med al ønskelig tydelighed.
En af personerne, Quentin Aanenson, var pilot under krigen. Han var med ved invasionen i Normandiet, og fløj efterfølgende en række togter over Frankrig, hvor han fik ram på forskellige mål.
En dag ramte han en lastbil, der var fuld af tyske soldater på ladet, og han kunne se hvorledes kropsdele fløj gennem luften. Det skulle vise sig at være en ualmindelig stærk oplevelse for piloten.
Det var det fordi han umiddelbart efterfølgende opdagede, at han ikke kunne bruge højre hånd. Den han havde skudt med. Han måtte følgelig bruge venstre hånd til at betjene flyets styrepind med, hvilket gik godt på vejen tilbage til England.
Piloten tilføjede til disse oplysninger, at han efter krigen havde mareridt, og når han havde haft sådanne, kunne hans hustru se det om morgenen, idet hun da altid serverede morgenkaffen, så han kunne tage den med venstre hånd. For den højre kunne ikke bruges.
Her var således tale om en psykosomatisk reaktion, der direkte var knyttet til såvel begiveheden som de efterfølgende mareridt.
Egentlig er det ikke så vanskeligt at forstå, at man kan reagere som han gjorde, den gode pilot.
