En shopaholic er en person, der er afhængig af at shoppe. Næppe af at gøre indkøb. Det bliver man ikke ahængig af. Man skal vel have noget mælk af og til.
Næh – at shoppe er noget ganske andet. Jeg skal ikke gøre mig klog på det, men man kan se det når man møder den afhængige (kvinde).
Når en vis mæthed er nået, må man gå ud fra det indkøbte – for det er det at gøre det, det handler om – afleveres i den nærmeste genbrug, idet der jo ikke har været tale om et reelt behov for at fylde mere i klædeskabet. Beholdes det indkøbte alligevel, må noget andet væk – for der er fyldt op.
Nå, godt ord igen.
Andre aholics eller holikere er der jo også.
Den mest kendte er alkoholikeren, men stof-holikeren tæller vel også.
Kalorie-holikeren bliver måske lidt for rund, og den der er spil-holiker risikerer at sætte det hele overstyr.
Arbejds-holikeren, kaldet workaholic, kan man heller ikke se bort fra – det kan også kaldes misbrug af arbejdsevnen.
De er sikkert flere aholics.
Hvad er din? Motions-holiker?
Jeg kender en, hvis kone er shopaholic. Lad os bare kalde ham Seb. Min søn sagde forleden: Auchan (meget, meget stort supermarked her i byen) giver en flaske champagne til den, der køber mest hvert år.
- Ah, svarede jeg. Hvor har du hørt det fra? Er du sikker på, at det passer?
- Ja, for Seb’s kone får den hvert år.
Man må da håbe at noget af det Seb’s kone køber er lidt mad til den stakkels Seb. Mon Bilka har en tilsvarende opgørelse?