Tsunami og taknemmelighed

ABC-Scandinavia er nu nået til T.

Når naturen viser tænder, og gør det med en kraft som for en uge siden i Japan, er den uimodståelig. Konkret og voldsom. Det er let at forstå at Marianne skrev om proportionsforvrængning, når hun på cykel var udsat for en smule hagl ned ad en bakke i modvind og fik dette proportioneret ved synet af de fantastiske og gruopvækkende billeder af tsunamiens landgang i Japan.

Aldrig har jeg set noget lignende. Det var ikke til at forholde sig til, men det var let at se, hvorledes den voldsomme vandmængde med rasende kraft smadrede og flyttede hvad der mødtes på dens vej.

I løbet af nogen tid blev det hele mere nærværende. Der var mennesker involveret i dette ekstreme naturfænomen. Nogle var døde. Andre var paralyserede. Nogle var kontrollerede. Nogle lod følelserne slippe fri.

Naturen gør som den gør, og mennesker må tage konsekvensen af det når det sker. Men at man bygger kernekraftværker uden at kunne lede nok havvand ind til at opretholde en kølefunktion, er svært at forstå, som Donald påpeger. Nogle mennesker synes at måtte bøde herfor med livet på et tidspunkt.

For mig var ordet tsunami nyt i 2004. Nu kender alle det vist.

Må det være tilladt at flytte fokus til et par oplevelser fra dansk TV i forbindelse med katastrofen. Det involverer børn og deres udsættelse for de ekstremt dramatiske billeder og informationer.

Et par dage efter hørte jeg et medlem af børnerådet – tror jeg – fortælle hvorledes man kunne tale med mindre børn om dette således at deres angst kunne håndteres. Jeg skal ikke gengive det, men blot bemærke at afslutningen var at man måtte fortælle børnene, at man ikke kunne komme ud for en sådan katastrofe i Danmark. Beretningen blev leveret af en sindigt og klart talende kvinde. Sådan skal det være.

Samme dag som tsunamien havde overskyllet Japan, så jeg en direkte udsendelse på Ramasjang, en DR-kanal, og her interviewede en hurtigsnakker af en medarbejder et barn om begivenheden. Han var en klog lille fyr, der fint redegjorde for sin viden og forståelse af situationen, og han sluttede med at udtrykke sin glæde over at bo i et land, hvor en sådan naturkatastrofe ikke kunne indtræffe.

Jeg blev noget paf, da jeg hørte hurtigsnakkeren, der skulle videre til det næste sige: Ja, i hvert fald ikke i denne omgang.

Man kunne måske tillade sig at forvente at en medarbejder i DR ikke reagerer så uvidende og uhensigtsmæssigt automatisk i en situation som den stedfundne. Måske ville det hjælpe at sætte tempoet en anelse ned – så der kunne tænkes før der tales. Det er aldeles urimeligt at fremføre en trussel som den hun slap ud.

Tsunamier får vi ikke her i landet, men oversvømmelser har vi haft. Dette er illustreret ved stormflodssøjlen i Ribe.

Det har utvivlsomt været slemt nok.

IMG_5560

Se årstal på billedet herunder.

IMG_5563

Taknemmelig må man være over at bo i Danmark nu – i forhold til tsunamier og oversvømmelser. Man håber digerne holder.

Her er linket til andre deltageres tekster og billeder med T.

This entry was posted in ABC Scandinavia. Bookmark the permalink.

10 Responses to Tsunami og taknemmelighed

  1. Margrethe says:

    Flot T-valg – Jørgen, og meget apropos. Det er virkelig naturen, når den viser tænder, meget uhyggeligt synes jeg.

  2. Ja det er uhyggeligt hvad naturen kan afstedkomme, men også uhyggeligt at A-kraftværker er bygget i et område hvor der ofte forekommer jordskælv…det virker ikke særligt gennemtænkt…

  3. Inge says:

    Flot og aktuelt T indlæg.. 🙂 Vi har meget at være taknemmelige for her i landet.

  4. Ellen says:

    Når man ser billederne og filmene med de meget voldsomme kræfter, der blev sluppet løs i Japan, virker en oversvømmelse hjemme i de danske kældre pludselig temmelig ligegyldigt. Kan jeg sagtens sige – jeg har ikke kælder – men der er i det mindste ikke nogen, der dør af det…
    Det er så let at være bagklog, men jeg kan nu også undre mig over, at japanerne er så dygtige til at jordskælvssikre, som de er, men ikke har taget højde for tsunamier, som de jo har kendt i årtusinder (er ordet ikke japansk?), og der dermed sker hvad der nu er sket med atomkraftværkerne.
    Det tager de nok højde for fremover, men denne skade er jo sket.

  5. Malys Krok says:

    Ja det er mye å være takknemlige for! Grusomt det vi har sett fra Japan! Ikke til å tro! Og så forferdelig for de som er rammet hardest! Og så de som sitter igjen og ikke får den hjelp de trenger! Vil jo sende penger, men hører at det er usikkert hvordan hjelpen skal nå fram til de som mest trenger det! -Margit-

  6. Donald says:

    Der har også været ødelæggende storme i Østersøen, “den lille lavvandede pyt” – den er stor nok til at give voldsomme problemer. Falster og det sydlige Lolland ligger beskyttet af diger, og de skal jo passes. Når alting er uheldigt på en gang, så der er opstemning af Østersøen og vinden så pisker vandet op mod kysterne, så bliver digerne jo slidt af vandets voldsomhed.

    Hurtigsnakkeren må gerne sige “Ja heldigvis får vi ikke oversvømmelse i Danmark lige nu – men vi har haft og får jo igen højvande og storme, som kan være meget ødelæggende.”

  7. Helle says:

    ja pyha det er ikke rart at se på det ned i japan… meget trist .. min søn skulle derned til maj men det er nu aflyst øv for ham …

  8. Marianne says:

    Det er en helt ufattelig katastrofe – og nu atomtrussel oveni.
    Kloge ord om børn og katastrofer, selvfølgelig skal man fortælle sandheden, men man skal også berolige. En eller anden har sagt, at man aldrig må tage livsmodet fra et barn – det tænker jeg faktisk tit på i min daglige omgang med mange børn og unge.

  9. Melusine says:

    Ja, det er nærmest ufattelig å se bildene fra denne forferdelige katastrofen hvor husene så ut som lekehus nedover en elv.
    Det står å lese i dagens avis at ingeniører skal være nær ved å lykkes med nedkjøling av reaktorene – håper virkelig det stemmer!

  10. Der er heller ikke spor tvivl om at netop Tsunamier og stærke vinde har givet os mange lektioner. Hvis vi f.eks. tænker på Storebælt så var der ikke mange der kunne forudse hvor stærkt naturens vinde har ændret sig.

    Havde vi vidst hvor mange dage der ville blive givet advarsler om kørsel for vindfølsomme køretøjer havde vi stensikkert valgt tunnel-løsning også for biltrafikken.

    Det har vi så heldigvis lært af, for Femern-forbindelsen bliver af samme grund en tunnel. Det giver mindre følsomhed for istapper i vintertiden og næsten ingen påvirkning i dårligt vejr. Hvordan snerydning kommer til at fungere umiddelbart både før og efter tunnel-indgangen kan blive en anden sag, men i hvert fald er det en løsning som sikrer os mod naturens kræfter. 🙂

Comments are closed.