Psykologisk set er det at drikke vin forbundet med oplevelser af variation. Vin er variation.
Jeg faldt over de sidste få minutter af et svensk TV-program – Solens mad – hvor man var på Salina, en af de Æoliske Øer. Her laves vin på Malvasia-druen.
En vinbonde havde lavet en kompleks vin som man gjorde det for 40 år siden, og alt var solgt inden vinen var tappet på flasker.
Meditationsvin
Vinen var sol på flaske, og den blev betegnet som en meditationsvin, en vin der kan ledsage stille eftertænksomhed. Vinbonden sagde, når han blev spurgt, hvad vinen skulle drikkes til: “Den skal drikkes til sig selv”.
Det førte til følgende association om tysk vin.
Faldskærmsvin
Når man har smagt et glas tysk Beerenauslese, Eiswein eller Trockenbeerenauslese kan man høre englene synge. For at komme tilbage til de nedre luftlag igen, kan en faldskærmsvin drikkes. Det kan f.eks. være en Weissburgunder Kabinett Trocken med 0.0 gr. restsukker. Det er ikke særligt sjovt, men efterhånden får man skyllet sødmen af munden og kan igen værdsætte den tørre vin – og måske spare lidt på tandlægeregningen.
He, he, der findes gode tyske vine, ja, og som altid søde.
Engang som meget ung var jeg i Tyskland og ville købe vin, fordi det jo var væsentlig billedere end i Danmark. Da jeg også gerne ville have “normale”, dvs ikke søde vine, valgte jeg en Château Neuf du Pape, for den kendte jeg. Det var en af mine yndlingsvine.
Til min MEGET store overraskelse var dog selv DEN vin sød!
Gad vide, om de havde puttet sukker i, eller fået en speciel aftapning fra Frankrig?
Nej, tysk vin er ikke altid sød. En tør Auslese er ikke sød, men høstet på meget modne druer. Ja, der findes gode tyske vine, der ubesværet hamler op med andre landes vine.
Det er ikke godt at vide hvad der var sket med Pavevinen, men at tilsætte sukker som man må i Frankrig (chaptalisering) er ikke tilladt i Tyskland, når det drejer sig om vine med såkaldt prædikat.
I bund og grund handler det om hvorvidt man kan lide en vin eller ej.