Afstresse

Sidst radioen var tændt under en køretur hørte jeg en udsendelse om Nokken – et fristed på Amager.

En af de interviewede var gået på efterløn, og havde derfor bedre tid.

Han forklarede forskellen på at løse en opgave i kolonihaven da han arbejdede og nu da han var på efterløn.

I det første tilfælde klaredes opgaven på en time. Nu kunne han mageligt bruge en dag på samme opgave.

Det kaldte han “at afstresse”.

Måske er det et godt råd han giver – det afstresser at give sig mere end tid nok til at løse en opgave en gang imellem, der sagtens kunne løses hurtigere.

Hvor skræmmende er det mon for “hektivister” (hektivitet = hektisk aktivitet) og andre der ikke synes de har tid nok?

This entry was posted in Arbejde, Personlig udvikling, Stress, Sundhed, Tid. Bookmark the permalink.