Et internationalt måltid

Dette indlæg kommer sig af, at vi havde købt vindruer i dag. Det er der ingen god grund til i april. De var ikke gode, bløde og triste. Det kunne ikke ses. De var fra Indien.

Da vi spiste kom vi til at tale om, hvor ingredienserne i aftensmåltidet egentlig kom fra. Det var – trods måltidets enkelhed – aldeles internationalt.

Vi fik fisk med kartofler og salat til. Hertil lidt ost til slut.

Fisken – forleden var den dansk – var pangasius fra Vietnam.

De nye og meget gode kartofler var fra Ægypten – til 5.90 kr. i SuperBerst.

Salaten var fra Spanien.

I den var lidt champignon fra Polen.

Og lidt rødløg – muligvis fra Danmark.

Dressingen var fra USA.

Persillen, der kunne klippes over, var muligvis fra Danmark.

I haven var hentet vårsalat fra New Zealand, dvs. frøene sår sig år efter år af sig selv.

Og kørvel – indført fra mine forældres have i Vemmetofte. Og næsten uudryddelig.

Efterfølgende lidt rødkitost fra Frankrig.

På kækbrød fra Tyskland. Kaldet Knäcke, som i Sverige.

Til maden fik vi et glas vin, Grauer Burgunder, var druen, fra Rheinhessen i Tyskland.

Og vand, fra hanen, fra Danmark.

Skulle vi have haft dessert var det blevet brændte figner fra Brasilien.

Ledsaget af ligegyldige druer fra Indien.

Der er ikke noget at sige til at der er for meget trafik alle vegne når så meget mad der skal transporteres rundt i hele verden.

Jeg glæder mig til at få lidt flere produkter fra haven.

Forresten: Tillykke til restaurant noma for at være blevet valgt som verdens bedst restaurant for andet år i træk.

This entry was posted in Havepsykologi, Hverdagens psykologi and tagged . Bookmark the permalink.

3 Responses to Et internationalt måltid

  1. Pingback: Persillen var vist fra Danmark « Kort og godt

  2. Ellen says:

    Noma skal have et meget stort tillykke – og man bliver så herlig Dansk, når sådanne ting sker. Hvor kommer Rene egentlig fra? Jeg synes det er lidt sjovt, at han har et meget unordisk efternavn 😀
    Hvad vores husholdningsprivate, nordiske mad angår, er det ret svært at være CO2-neutral.
    Jeg gør meget, men jeg har fundet ud af med mig selv, at det ikke nytter ret meget at være frelst, så jeg har besluttet at nøjes med at tænke mig om!
    Tankevækkende madtanker, i øvrigt 🙂

  3. Jørgen says:

    Ja, det er ikke let, men jeg tænkte på, at i de gode (eller hvad de var) gamle dage, kunne man ikke få alle de mærkværdigheder man kan få året rundt nu. Vindruer er fine om efteråret, men ligegyldige nu…

Comments are closed.