Selvudvikling til fuldkommenhed 1: Mådehold

Statsministerens nytårstale

Når man lyttede til Anders Fogh Rasmussens tale til befolkningen Nytårsdag, kunne man ikke være i tvivl om, at mådehold var et nøgleord og en opfordring, ikke kun til fagforeningerne i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger, men mere generelt.

Dette fik mig til at tænke på Benjamin Franklin (1706-1790) og et selvudviklingsprogram han fandt på som ung mand sidst i 20erne, og som er omfattende omtalt i hans selvbiografi. Min udgave er fra 1918.

Han ønskede at være moralsk fuldkommen og leve sit liv i moralsk fuldkommenhed.

Det var ikke let, selv om han kendte alle dyderne.

Derfor måtte han gøre noget.

Franklins selvudviklingskursus

Franklin valgte 13 dyder. Dernæst beskæftigede han sig med én og kun én i en hel uge. De andre lod han vente.

At han valgte 13 dyder indebar, at han på et år kunne gennemgå sit kursus 4 gange – og denne mulighed har dem der måtte ønske at efterligne hans metode også.

Om det skal være hans 13 dyder, der sættes i højsædet, eller andre ting der kunne trænge til en justering, er naturligvis selvvalgt.

Her kommer den første dyd – og i de følgende 12 uger er det planen at omtale de næste. Disse 13 bloggerier gemmes i kategoreien Fuldkommenhed.
Mådehold

Mådehold blev ledsaget af følgende formaning: Spis ikke til overmættelse, drik ikke til du bliver lystig.

Da Franklin skrev sin selvbiografi var han nået godt op i alderen, og forklarede at han selvfølgelig ikke havde fortsat så længe med kurset, men det havde været meget vigtigt for ham og hans udvikling af gode vaner at lave processen.

This entry was posted on Friday, January 4th, 2008 at 4:37 pm and is filed under Fuldkommenhed. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
One Response to “Fuldkommenhed 1: Mådehold”

1. Vivi Says:
January 6th, 2008 at 6:15 pm

Jeg glæder mig tll at høre om alle dyderne.

This entry was posted in Fuldkommenhed. Bookmark the permalink.

One Response to Selvudvikling til fuldkommenhed 1: Mådehold

  1. Pingback: Fuldkommenhed 9: Sagtmodighed | Viden om - psykologisk set

Comments are closed.