Gå fløjten

En del af morgenmorskaben denne lyse forårsmorgen stod Netto for.

Af en eller anden grund kom vi til at tale om, at en ny produktserie ikke var at finde på hylderne godt op ad formiddagen den første dag de var til salg. Ikke at der er noget nyt i det, og det var da heller ikke det, der fik latteren frem.

Det var teksten i reklameavisen.

Der stod følgende som indledning: “Hvad er der ved at leve sundt, hvis alt det sjove går af fløjten?”

Nu er det jo ikke lige til at vide hvad det er for noget sjovt, der går af hvilken fløjte.

Ordbogen vil vide at udtrykket hedder »gå fløjten« og at det kun anvendes om noget der pludseligt forvinder eller ophører gradvis.

Netto kunne tilføje at varerne er “ganske almindelige varer produceret og udvalgt med en smule omtanke.”

Hvorfor ikke bare med omtanke?

Tak til Netto for bidraget til et længere liv ved at have aktiveret en sund latter.

This entry was posted in Brok og grynt, Humor, Sproget. Bookmark the permalink.

8 Responses to Gå fløjten

  1. Jeg kan heller ikke fordrage når ting bare forvinder… 😉

    Den ædle redacteur havde vist ikke sine glasögon med sig da indlægget blev kastet i WordPress’en. 😀

  2. Inge says:

    hø hø.. det går af fløjten til for Netto.. 🙂
    Men du har ret, en god latter forlænger livet, jeg forventer at blive tussegammel.

  3. Kong Mor says:

    Det er så morsomt når folk der tror de har styr på sproget, siger det rene vrøvl.
    Ligesom min yndlings-aversion (og nej ikke ynglings) “bekræftigelser”

  4. Jørgen says:

    Nemlig, og skulle det sidste ord blive udtalt “bekraftigelser”, er fløjten helt gået af…

  5. Ellen says:

    (Her burde mit sigende og anerkendende fløjt kunne høres) 😉
    Det er herligt, at vi nu har fået en Netto-leverandør som supplement her i blogland til en vis Brugs-leverandør af sproglige bommerter.
    En smule om- eller eftertanke fra Nettos side ville måske have hjulpet…

Comments are closed.