Hvornår er det Valentins dag?

Det er Valentins dag den 14. februar. Nogle vil stave dagen i et ord – Valentinsdag. Andre vil skrive det på engelsk – be my Valentine…

I 2008 skrev jeg således:

Det var Valentins dag i går. Ikke at det er noget jeg går op i. Jeg bemærkede dog at Bachmann – inspireret af Therese – havde et omfattende indlæg på sin blog om linklove (måske godt at bevare det engelske udtryk her).

Skulle kæresten imidlertid være shopaholiker, forstod jeg på DR2 i går, at der er noget der hedder Dubai Shopping Festival. Dette fænomen markedsføres som en turistattraktion.

Forstå det hvem der kan. Jeg har aldrig fattet hvorfor City 2 skulle være et attraktivt sted at tage på udflugt til.

Dubais Shopping Festival aspirerer i øvrigt til at være målestokssættende for alverdens festivaler – måske Roskilde Festivalen og Karnevallet i Rio inklusive.

Næh, må jeg så bede om en tur til Staunings Ø. Dér var jeg i går, ikke med min kæreste, som jeg ikke omtaler min kone siden 1966 som, men to af mine kæreste. Solen varmede, vinden var begrænset og vi nød turen og de friske røde kinder vi fik ud af denne temmelig gratis gave. Heldigvis var der andre der ikke var taget til Dubai.

img_8716jpg-reduceret.jpg

Silklady har ikke noget med Valentins dag at gøre, og dog. Forleden havde jeg logget mig ind på en anden i mine blogge. Her kører uafladeligt opdateringer af verdens blogspots. I det øjeblik jeg læste, faldt jeg over to blogge jeg ville besøge – Bergfotos og Silklady.

Silklady er en 65 årig kvinde, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og som altid gerne har ville skrive. Jeg tror hun vil vise sig i stand til at ramme stemninger, og derfor vil jeg følge lidt med i det hun skriver. Læs hendes indgang til at blogge, oden til ferskentræet og om kedsomhed. Måske fortjener hun en kommentar.

This entry was posted in Værdier. Bookmark the permalink.