December 6th, 2007
Hvordan sættes en juleand op?
Dette spørgsmål er drøftet i familien de seneste dage. Det har altid været min opgave at gøre det – og til formålet er benyttet bomuldssnor til at fastgøre benene med og lukke hullet, hvorigennem æbler og svedsker er proppet ind i anden.
– Hvorfor gør du det egentlig sådan?
Min kone vil gerne vide det. Hun synes nemlig ikke det er nødvendigt med snor, kødnåle må være nok, og lad bare de lår være!
– Sådan har min mor gjort, svarede jeg.
– Spørg hende om hvorfor det skulle være sådan.
Ordren blev efterkommet.
– Det har jeg da aldrig gjort, var det højst overraskende svar.
Så jeg må jo have det et andet sted fra.
Mon der er delte meninger? Eller har jeg bare ikke fattet hvordan man gør?
Den om skinken
Ovenstående har aktiveret en historie jeg læste i Født Vinder (James & Jongeward), som er om Transaktionsanalyse.En ung kvinde skulle have middagsgæster. Hun serverede skinke. Inden hun kogte skinken skar hun et stykke af den ene ende af.
– Hvorfor gør du det? spurgte en gæst.
– Det gjorde min mor altid.
Videre til morderen, ville man vide hvorfor hun havde lært sin datter at skære enden af skinken før hun kogte den.
– Det gjorde min mor altid.
Mormoderen blev stille samme spørgsmål.
– Det kan jeg godt svare på. Da jeg blev gift, fik vi en gryde, der ikke var stor nok til at koge skinken i. Derfor måtte jeg skære lidt af enden af.
Således blev det opklaret.
Forældreegotilstanden
I Transaktionsanalyse taler man om ego-tilstande. Historien illustrerer, hvorledes noget set er “indoptaget” uden at selvstændig stilling er taget til om det er en god ide eller ikke.
Og det er såmænd ikke så dårligt endda i mange tilfælde.
Men ikke når det drejer sig om juleænder og skinke.
