Julekalendertid

December 1st, 2007

Nåede du julekalederen?

Et par opstemte kvinder kunne forleden i Aftenshowet på DR1 give gode råd om hjemmefremstilling af julekalendere.

Begejstringen knyttede sig til forestillingen om de mange mennesker, der stressede rundt – og pludselig natten før 1. december opdagede de heller måtte se at få lavet et par pakkekalendere. Af de forhåndenværende materialer.

Det kunne f.eks. være kvalitetstid sammen med børnene skrevet i de 24 julekort man ikke fik sendt sidste år.

Nu om stunder handler dette om at være stresset.

Da min mor sad oppe det meste af natten for mange år siden for at sy matrostøj til sønnerne, var hun ikke stresset, men segnefærdig. Mon det er det samme?

Som et familiemedlem bemærkede, kan det vel ikke komme bag på nogen, at det bliver den føste december – det har været kendt i månedsvis.

Måske handler det om bondens lov og skolens lov, jf. Covey’s 7 gode vaner.

Skolens lov drejer sig om at terpe til sidst, bondens om at gøre tingene i overensstemmelse med naturens orden.

Jeg skal ikke prale af at bondens lov falder mig let!

This entry was posted in Kommunikation, Redskaber. Bookmark the permalink.