Julepsykologi 21 – juleslagtning og blodpølse

At hyle som en stukket gris er et udtryk der er nævnt tidligere. Udtrykket må helt bogstaveligt stamme fra hvorledes det lyder når en gris bliver slagtet. Den hyler som en stukket gris.

Som barn overværede jeg enkelte gange at julegrisen blev slagtet hos min mormor og morfar. Det foregik ved at min morfar og nogle naboer anbragte grisen på et bord eller lignende og holdt den fast medens den hidkaldte slagter slagtede den ved at stikke den som man nu skulle.

Det skulle foregå sådan at blodet løb af grisen – ned i et kar eller en spand. Det skulle bruges til blodpølse.

Det gjorde et ret stærkt indtryk på en lille fyr at overvære dette på behørig afstand.

Hvad der derefter egentlig skete er lidt uklart, men jeg formoder grisen blev hængt op i bagbenene og delt i to, hvorefter parteringen fandt sted.

Der var meget at lave denne dag – som var en af dagene kort før jul. Hele grisen skulle parteres, pakkes ned og køres i frysehus. Da man vel at mærke havde fået et sådant i sognet. Inden da skulle den vel saltes ned.

Af noget af grisen skulle fremstilles en fars til medisterpølse. For at lave flere meter pølse skulle tarmene renses og vaskes, trækkes på kødmaskinens pølsehorn – hed den tragt vel – og farsen køres igennem og ud i tarmen – jeg husker meget godt den følsomhed min mormor havde i hænderne for at få pølsen til at blive tilpas fast.

Der skulle laves blodpølse – dvs. blodet skulle røres sammen med noget, herunder rosiner – og endnu flere tarme blev renset og fyldt. Og kogt. Og spist til aften – eller var det til frokost? Rygende varme og herligt smagende med smeltet smør og sukker. Dette er til stadighed en dejlig spise. 

Den anden ret på menuen var finker, hvilket også var fint.

Der var masser af mad i en en gris – og når hele familien var på besøg hos min mormor og morfar juledag, var der flæskesteg og ænder og andet godt. Man levede godt og solidt i det lille husmandssted af egne produkter.

Har du hørt en gris hyle som en stukket gris? Har du tilsvarende erindringer om mad før jul, f.eks. fik vi hjemme altid kråsesuppe lillejuleaften?

This entry was posted in Julepsykologi. Bookmark the permalink.

One Response to Julepsykologi 21 – juleslagtning og blodpølse

  1. En ret voldsom affære. Kan godt forstå hvis det sætter sig sine spor. 🙂

    Jeg må erkende, at jeg aldrig har været til blodpølse. Det overlader jeg helt til fruen. 😉

    Nu til dags er der vel så meget bureaukrati forbundet med slagtning at man vel næppe kan “hjemmeslagte” mere, eller er det stadig muligt?

    Tak for en god julekalender.

Comments are closed.