Kropssprog og stemmeføring i kommunikation på nettet

For ikke så længe siden skrev jeg en del mails i løbet af kort tid. De var ganske kortfattede.

Kort efter kom en reaktion på en af dem. Den begyndte med følgende bemærkning: “Du virker ikke glad”.

Det kunne der være gode grunde til, men jeg havde selv blot fornemmelsen af at være lidt træt på det tidspunkt.

Imidlertid måtte jeg tænke over det – og jeg traf hurtigt den beslutning at holde arbejdsfri i min psykologvirksomhed hver 3. uge (hvilket jeg har mulighed for). Det kunne være det kunne hjælpe på den non-verbale kommunikation i mails og andre steder.

Det særlige ved den konfronterende tilbagemelding var, at jeg gav mig til at spekulere over, hvordan jeg havde signaleret ugladheden. Var det ordvalget? Var det tonefaldet? Var det ordknapheden? Var der et tungsindigt anstrøg over det? Hvad havde jeg dog gjort, som gjorde tilbagemeldingen mulig.

Det ved jeg såmænd ikke, men tanker om den non-verbale kommunikation, som i anden anledning havde trængt sig på, dukkede op igen.

Det er et væsentligt spørgsmål at stille: Hvorledes fungerer kropssprog og stemmeføring i kommunikation på nettet? For det ser ud til at indgå.

Det er – som det muligvis er bekendt – sådan at i almindelig mellemmenneskelig kommunikation indgår kropssproget med 55%, stemmeføring og tonefald med 38% og indholdet med 7% når vi reagerer på signaler fra andre. Er det også sådan på nettet?

Det gætter jeg på ikke er tilfældet, men eftersom mange aspekter ved kommunikation på nettet er hurtige, hastige, forhastede reaktioner, kommer det nok til det alligevel i en eller anden grad. Om ikke andet så i den måde modtageren læser teksten på.

Jeg husker en række kommentarer til en blogpost som blev noget skingre og anklagende i betrækket, og der dukkede med mellemrum nye nedgøringer af andre kommentarer op – lige til en kvinde skrev at man vel har lov at trække på smilebåndet. Det var hvad hun mærkede i nogle kommentarer. Det var sådan jeg havde det, men det var ikke lykkedes ret godt at formidle det. Siden har der ikke været en eneste kommentar.

Jeg husker andre situationer hvor jeg synes reaktionerne er lidt drejede i forhold til det forventede, og det kan have lidt med det samme at gøre – velvidende at al tekst løber igennem vor egen livserfaring før en reaktion.

Et sidste eksempel var en kommentar skrevet af en voldsom hastværker. Det var sort tale og altså ganske umuligt at begribe hvad ærindet var.

Hvad kan man så gøre ved det? Give sig lidt bedre tid, når man skriver. Tænke modtageren ind. Og – som jeg har gjort – lægge kropssprogsytringer ind i form af parenteser, hvor man skriver (dvs. …), således at man så at så hjælper læseren lidt på gled.

Kommentarer med erfaringer vil glæde mig!

This entry was posted in Kommunikation. Bookmark the permalink.