Hvem har ikke set det. Unge mennesker i mange aldre går og stirrer nedad på et eller andet. Det er ikke for ikke at falde, men for at se noget på deres mobil. Undertiden er det som om man støder sammen, hvis man ikke viger. De er fortabt for omverdenen. Det gælder begge køn.
Således er virkeligheden 2011, og det kan der sikkert ikke laves meget om på.
Det slog mig imidlertid tidligere i dag på en station, at en ung mor med et barn i barnevogn afgjort var mere optaget af mobilen end af barnet. Barnet snakkede lystigt uden ord, men moderen reagerede ikke på barnets pludren.
Det medførte den tanke, at det kan tænkes at være skadeligt for børns sproglige udvikling, at deres barnevognskørende mødre (og fædre) ikke reagerer på deres pludren og dermed forsøg på at erhverve sig et sprog.
Jeg har intet at have tanken i, men den blev tydelig.
Kære mødre, læg dog det næstkæreste eje væk, når i kører med jeres børn i barnevogn og snak med dem. Det kaldes nærvær. Det jeg så var fravær. Og fravær udvikler næppe barnets sprog.
Pingback: Børns sproglige udvikling « Kort og godt
Av, hvor det gør ondt at læse sådan noget. Nu kan der selvfølgelig være en god grund til, at hun var nødt til at læse den besked på mobilen (“Jeg kommer alligevel ikke og henter dig, skat. Du må tage en taxa”), men jeg er nu bange for, at du har fat i noget væsentligt med din iagttagelse.
Du kan selvfølgelig have ret, men det varede nu meget længere end at læse de få ord.
Det hørtes merkelig ut at hun var mer opptatt av telefonen enn av babyen. Jeg bruker også mobiltelefonen min mye. Men selvsagt kommer barna først! Om babyen prater til meg får den alltid svar. 🙂
Sådan skal det også være.
en mobil kan nemt fjerne opmærksomheden fra meget, og altså også barnets måde at kommunikere med sin mor. Vi ved jo så ikke, hvor nærværende den unge mor ellers er. Lad os håbe det her var udtryk for nogle minutters behov for ro.
Nej, det var kun et langt glimt af virkeligheden, men nok til at tanken opstod. Jeg håber også du har ret i den sidste opfattelse.