Der har netop på et af TV-programmerne været en udsendelse, hvor “man” indbragte en patient til et traumecenter på et hospital.
Da patienten var sendt videre, kunne det høres at en patient ikke er en patient, men et traume.
Sådan taler man åbenbart stadigvæk om mennesker, man har med at gøre med i arbejdsmæssig sammenhæng.
Når jeg siger stadigvæk, er det fordi jeg, da jeg hørte det, kom til at tænke på, hvorledes en taxi-chauffør skulle køre en klient fra min arbejdsplads i 1970erne til Amager, sagde.
Nogen kaldte på ham, og han svarede: Jeg har en kørestol til Amager. Der var sandsynligvis en person i kørestolen.
Når jeg husker eksemplet fra dengang, er det fordi jeg beskæftigede mig med holdninger til handicap. Der er forskel på at tale om en handicappet – og en person med handicap.
Sådan går udvikling ikke så hurtigt – trods alt.
