Rigtig forkert

Ingen kan være i tvivl om at sproget ændrer sig. Sådan skal det være. Af og til kommer det dog til at lyde løjerligt.

Det er velsagtens kendt af de fleste, at det er rigtig moderne at sige rigtig i tide og utide, og skal noget understreges ekstra er det rigtig, rigtig et eller andet.

Det er netop bemærket i TV under en omtale af, at EU-midler til uddannelse af visse arbejdsløse er rigtig længe om at blive bevilget med de konsekvenser det nu måtte have.

Og som fagforeningsdamen rigtig, rigtig tydeligt sagde, er det “rigtig forkert” at det er sådan.

Måske bliver det siden atter moderne at sige “meget forkert”, hvis et eller andet skal have eftertryk så det gør indtryk.

Posted in Gang i sproget, Sproget, Sprogændringer | 4 Comments

Uomtænksomhed

ABC-Scandinavia er nu nået til U.

Forleden brugte jeg ordet uomtænksomhed i en kommentar hos Ellen, der havde taget et billede i Brugsen af nogle måske uundværlige havearbejdshandsker med dotter. Hvis de små knopper ikke hedder dotter, hvad de næppe gør, forekommer det at være et meget godt eksempel på en særpræget omgang med sproget. I min terminologi bliver det uomtænksomt. Man undlader omtanke, man tænker sig ikke om, men praktiserer hastværk. Ingen bremser uhyrlighederne (for nu at overdrive uhæmmet).

Tænk før du taler, var et markant budskab fra min far da jeg var barn. Om det virkede, skal jeg ikke helt kunne sige. Vist ikke altid.

Det knytter sig til omtanke og omtænksomhed. Og det modsatte – uden omtanke og uomtænksomhed.

Uomtænksomhed mødes når bilister parkerer deres biler på fortove så fodgængere må ud på kørebanen for at komme forbi. Eller når to parkeringsbåse er nødvendige for at parkere en bil. Uomtænksomhed praktiseres i supermarkeder, hvor det er så moderne at stille vognen fra sig, hvor man nu tilfældigt er, for at hente varer andre steder. At det ofte et midt på gulvet, anfægter ikke de uomtænksomme, der ikke fornemmer at andre gerne skulle kunne komme rundt.

Når en studievært siger: Hvad er det man skal gøre, hvis man basicly er i tvivl, er det i min terminologi uomtænksomt. (Hedder det ikke basically?). Når samme taler om “…stor connection på smserne…”, forstår jeg ikke hvad hun siger, men det lyder uomtænksomt.

Det var så nok brok i dag. Und dig en god weekend.

Det er ikke lykkedes at finde et billede af uomtænksomhed i min samling. Det blev til en illustration af urkraft:

Urkraft

Her er linket til andre deltageres udtryk og indtryk med U.

Posted in ABC Scandinavia | 12 Comments

How to Hug

Umiddelbart burde der være et spørgsmålstegn efter dette gode spørgsmål: How to Hug?

Det er ganske rimeligt at forholde sig til, hvorledes et knus gives (og modtages), og naturligvis er det en nærliggende antagelse, at der er skrevet en bog om emnet.

Det var også hvad den store dreng med gang i hormonerne gik ud fra da hans blik fangede en antikvarisk bog med den anførte titel.

Han blev noget skuffet efter købet, da han fandt ud af, at der var tale om et bind med H i Encyclopedia Brittanica.

Historien står at læse i Aage Møllers: Kender du den om…, udkommet i 1983. Han giver læseren vejledning i at den rette historie dukker op på det rette tidspunkt, bl.a. ved kategorisering af historierne.

Posted in Humor | 4 Comments

Helst ikke – om kommunikation med bankrådgivere

Bankrådgivere har til opgave at sælge bankens produkter til kunderne. Og velsagtens at rådgive ordentligt.

I TV-avisen på DR1 har man netop illustreret omtalen en rapport om bankernes investeringsrådgivning i EU-landene.

I den anledning taltes med et ægtepar, der ikke var tilfreds med den rådgivning, der var givet. Mappen med sagsakter var stor.

Jeg hæftede mig ved, at man til banken havde skrevet, at der “helst ikke” skulle investeres i aktier og obligationer med en eller anden grad af højere risiko jvf. den aldersbetingede korte investeringshorisont. Manden tilføjede at dette ønske således var skrevet klart.

Banken havde investeret lidt vel rigeligt mod ønsket, og havde erkendt det.

Mit synspunkt er, at det netop ikke var udtrykt klart, hvad man ikke ville. “Helst ikke” svækker, at man ikke vil, idet det betyder, at det man ikke vil netop er formuleret så det er en mulighed. Hvilket banken for rigeligt havde benyttet sig af.

Hvis man ikke ønsker en given investering er det det der skal udtrykkes. Det gøres ikke ved at svække et nej med helst ikke.

Posted in Arbejde, Hverdagens psykologi, Kommunikation, Sproget | 8 Comments

Julerose

Nyhedsstrømmen i den sidste ugestid har hørt til de mere barske. Der kan opstå et behov for at fjerne sig fra informationsbombardementet. Det kan naturligvis gøres ved at slukke for fjernsynet eller slå lyden fra, hvis man gerne vil se, hvad der foregår, når man går forbi apparatet.

Helleborus

Man kan også gå ud. Især når der nu er tegn i sol og måne (fuldmånen var sjældent tæt på jorden i aftes) at foråret er her.

En julerose (Helleborus) har vist sig. Det er et dejligt syn – sammen med erantis og vintergækker. Om julerosen er 3 måneder for sent på den eller 9 måneder for tidligt er ikke til at vide – og ganske uinteressant. Den er rettidig.

Posted in Havepsykologi | 1 Comment

Tsunami og taknemmelighed

ABC-Scandinavia er nu nået til T.

Når naturen viser tænder, og gør det med en kraft som for en uge siden i Japan, er den uimodståelig. Konkret og voldsom. Det er let at forstå at Marianne skrev om proportionsforvrængning, når hun på cykel var udsat for en smule hagl ned ad en bakke i modvind og fik dette proportioneret ved synet af de fantastiske og gruopvækkende billeder af tsunamiens landgang i Japan.

Aldrig har jeg set noget lignende. Det var ikke til at forholde sig til, men det var let at se, hvorledes den voldsomme vandmængde med rasende kraft smadrede og flyttede hvad der mødtes på dens vej.

I løbet af nogen tid blev det hele mere nærværende. Der var mennesker involveret i dette ekstreme naturfænomen. Nogle var døde. Andre var paralyserede. Nogle var kontrollerede. Nogle lod følelserne slippe fri.

Naturen gør som den gør, og mennesker må tage konsekvensen af det når det sker. Men at man bygger kernekraftværker uden at kunne lede nok havvand ind til at opretholde en kølefunktion, er svært at forstå, som Donald påpeger. Nogle mennesker synes at måtte bøde herfor med livet på et tidspunkt.

For mig var ordet tsunami nyt i 2004. Nu kender alle det vist.

Må det være tilladt at flytte fokus til et par oplevelser fra dansk TV i forbindelse med katastrofen. Det involverer børn og deres udsættelse for de ekstremt dramatiske billeder og informationer.

Et par dage efter hørte jeg et medlem af børnerådet – tror jeg – fortælle hvorledes man kunne tale med mindre børn om dette således at deres angst kunne håndteres. Jeg skal ikke gengive det, men blot bemærke at afslutningen var at man måtte fortælle børnene, at man ikke kunne komme ud for en sådan katastrofe i Danmark. Beretningen blev leveret af en sindigt og klart talende kvinde. Sådan skal det være.

Samme dag som tsunamien havde overskyllet Japan, så jeg en direkte udsendelse på Ramasjang, en DR-kanal, og her interviewede en hurtigsnakker af en medarbejder et barn om begivenheden. Han var en klog lille fyr, der fint redegjorde for sin viden og forståelse af situationen, og han sluttede med at udtrykke sin glæde over at bo i et land, hvor en sådan naturkatastrofe ikke kunne indtræffe.

Jeg blev noget paf, da jeg hørte hurtigsnakkeren, der skulle videre til det næste sige: Ja, i hvert fald ikke i denne omgang.

Man kunne måske tillade sig at forvente at en medarbejder i DR ikke reagerer så uvidende og uhensigtsmæssigt automatisk i en situation som den stedfundne. Måske ville det hjælpe at sætte tempoet en anelse ned – så der kunne tænkes før der tales. Det er aldeles urimeligt at fremføre en trussel som den hun slap ud.

Tsunamier får vi ikke her i landet, men oversvømmelser har vi haft. Dette er illustreret ved stormflodssøjlen i Ribe.

Det har utvivlsomt været slemt nok.

IMG_5560

Se årstal på billedet herunder.

IMG_5563

Taknemmelig må man være over at bo i Danmark nu – i forhold til tsunamier og oversvømmelser. Man håber digerne holder.

Her er linket til andre deltageres tekster og billeder med T.

Posted in ABC Scandinavia | 10 Comments

Med tog til Lübeck og færge til Hamburg

Selvfølgelig er det overskriften fortæller en mulighed.

Jeg har lige været i Lübeck med tog – 400 meter til fods er alt hvad der skal fra jeg går hjemmefra til jeg er ved Hotel Lindenhof i Lübeck. Det er meget let – toget kører ombord på Scandlines færge og rejsen varer 4½ time. Det kan anbefales, men det er ikke det dette indlæg handler om.

Det kan lade sig gøre at komme til Lübeck uden at sejle – via Roskilde, Flensborg, Neumünster, Bad Oldesloe og vist en station til. Det tager ca. 8 timer. Og kan man ikke lide at sejle, er det en mulighed.

Men færge til Hamburg? Hvordan foregår det?

Det gør det nok ikke, men når det lille ord på to bogstaver “og” ændres til “på”, hvilket jo er vældig moderne, går det galt med kommunikationen.

Se blot forskellen på de to illustrationer herunder, du skal læse de fremhævede sætninger lige under billedet af Hamburg på begge:

Den netop viste illustration var at finde i en mail, og ved klik på læs mere fremkommer følgende:

Man skal være varsom med at sige på når og er det rigtige ord. Men det er ikke let i 2011.

Skulle du få lyst til en tur hjælper det ikke at klikke på billederne, men god tur.

Posted in Humor, Rejse, Sproget | 5 Comments

Styren

ABC-Scandinavia er nu nået til S.

Det er absolut ikke muntert at vælge styren som overskrift til dagens s-indlæg.

De sidste uger har der i et antal artikler i Berlingske været skrevet meget om skadevirkningerne af styren-eksposition på medarbejdere på LM Wind Power. Ved vindmøllevingeproduktionen anvendes styren på virksomheden. Vestas og Siemens har for år siden udfaset brugen af styren.

Styren betegnes som den gule gift, medarbejderne taler om styren-hjerne og har sikkert andre navne for den arbejdsmæssige virkelighed de har været udsat for.

Virksomheden har modtaget mange påbud fra arbejdstilsynet, men det har øjensynligt ikke afhjulpet problemets omfang. Det virker ikke som virksomheden har været villig til at tage et ansvar for at passe på medarbejdernes helbredstilstand og arbejdsevne.

Hvis du vil vide mere om skadevirkningerne af styren hjælper Google godt på vej.

Min undren går på at denne form for lidet respektfuld omgang med et så giftigt opløsningsmiddel kan finde sted på dette tidspunkt – i begyndelsen af dette årtusinde. Jeg troede egentlig den slags hørte til i 70erne. Da blev man i den grad opmærksom på hvad opløsningsmidler gjorde ved medarbejdere udsat herfor. Malersyndromet hed det symptomkompleks udsættelsen bevirkede.

Jeg mødte i sin tid som medarbejder på en arbejdsprøvningsvirksomhed ikke så få, hvis arbejdsevne var totalskadet som følge af opløsningsmidler. Når jeg tænker tilbage dukker et eksempel altid op. En midaldrende mand var henvist til vurdering af arbejdsevnen, men han var ikke i stand til at fatte noget som helst af det han blev bedt om på det praktiske værksted. Det viste sig at hans kognitive funktioner (hukommelse, koncentration m.v.) var ringe fungerende. Han var ikke klar over det var så dårligt fat, og han forklarede det med, at han ikke i hverdagen havde brug for sin hukommelse – han kunne udføre det han skulle på arbejde og hjemme rutinemæssigt.

Hans arbejde havde bestået i hver dag at aftørre meget store trykkeriduge med terpentin. Udsættelsen for dette opløsningsmiddel var således massiv. Det havde stået på i 25 år – hvorefter arbejde i enhver henseende var en umulighed.

Jeg har ikke et foto af styren, men flyttes t i styren til næste uge, passer følgende foto:

Syren

Her er linket til andre deltageres specialiteter med S.

Posted in ABC Scandinavia | 12 Comments

Gå fløjten

En del af morgenmorskaben denne lyse forårsmorgen stod Netto for.

Af en eller anden grund kom vi til at tale om, at en ny produktserie ikke var at finde på hylderne godt op ad formiddagen den første dag de var til salg. Ikke at der er noget nyt i det, og det var da heller ikke det, der fik latteren frem.

Det var teksten i reklameavisen.

Der stod følgende som indledning: “Hvad er der ved at leve sundt, hvis alt det sjove går af fløjten?”

Nu er det jo ikke lige til at vide hvad det er for noget sjovt, der går af hvilken fløjte.

Ordbogen vil vide at udtrykket hedder »gå fløjten« og at det kun anvendes om noget der pludseligt forvinder eller ophører gradvis.

Netto kunne tilføje at varerne er “ganske almindelige varer produceret og udvalgt med en smule omtanke.”

Hvorfor ikke bare med omtanke?

Tak til Netto for bidraget til et længere liv ved at have aktiveret en sund latter.

Posted in Brok og grynt, Humor, Sproget | 8 Comments

Billige togbilletter

Ved en tilfældighed kom jeg til at se en genudsendelse af Kontanten om DSB-priser på togbilletter. Der var et problem med at sende den planlagte udsendelse om årsmødet i Liberal Alliance.

Udsendelsen var interessant derved at det viste sig at man ved at kende til systemet let kunne komme billigere med toget i nogle tilfælde. At DSB-ansatte ikke oplyste om disse muligheder var en anden sag.

Jeg havde lidt ventetid på den lokale station i dag. Den ligger i det gamle HT-område og der er 7 minutter til Roskilde.

Ved klik på den opstillede billetmaskine kunne jeg se at en billet til Roskilde kunne købes for 36 kroner. Dvs. 72 kroner den ene og den anden vej – i alt et kvarter med tog.

Ville jeg imidlertid med samme tog til en station lige uden for det nævnte HT-område, nemlig Tølløse lige før Holbæk, kunne det klares for 24 kroner – 33% var sparet og ingen ville vel bemærke at jeg ikke skiftede tog i Roskilde, men blot blev dér.

Ikke nok med det, automaten viste også at man kunne købe en 65-billet til Tølløse (men ikke til Roskilde), og da jeg er i den heldige eller uheldige situationen at være berettiget til en sådan billet kunne turen klares for 12 kr. Besparelsen var 66%.

Det er godt nok et mærkværdigt system – men så længe det er sådan, er det da en god idé at se sig for og kende til denne noget billigere rejsemulighed. Kryds de gamle trafikselskabsgrænser på skrømt og få råd til mere!

Posted in Brok og grynt, Hverdagens psykologi, Trafik | 6 Comments