Tandpleje, ansvar for børns renlighed og voksnes tænder

Læsehesten har lige haft stor fornøjelse af at læse “Når to bliver til tre” af psykologerne Lisbeth Liebmann og Gitte Haag, og har givet mange interessante eksempler fra bogen undervejs.
Følgende eksempel blev refereret: en mor spurgte i ramme alvor personalet i dagsinstitutionen, hvornår pottetræningen af poden blev iværksat. Da personalet forsigtigt ymtede at forældrene også måtte tage fat, var svaret, at det var der ikke tid til i hverdagen.
Hvortil personalet bemærkede at så kunne forældrene jo gøre det i ferien.
Næh, næh, barnet skulle være renlig inden ferien, for det kunne da ikke da rende rundt med ble.
mere »

Posted in Personlig udvikling | Comments Off on Tandpleje, ansvar for børns renlighed og voksnes tænder

Prioritering af arbejde og dokumentation

Forleden kunne man i TV se Beskæftigelsesministeren og en leder af et plejehjem forholde sig til manglen på hænder. Ministeren var ikke til sinds at besvare spørgsmålet om, hvor de skulle komme fra, men medgav at bureaukratiets krav til dokumentation havde taget overhånd. Man var i hans ministerium ved at mindske omfanget af disse krav.

Lederen syntes det var for meget man skulle udfylde og registrere, idet den tid det tog, gik fra den tid man havde til at udføre plejeopgaver. Trods ministerens udsagn ville lederen mene, at dette kun vil blive værre endnu.
mere »

Posted in Arbejde | Comments Off on Prioritering af arbejde og dokumentation

Selvudvikling til fuldkommenhed 2: Tavshed

January 11th, 2008

Tal kun for at gavne andre eller dig selv; fly al tom snak.

I dette trænede Franklin i 2. uge af sit selvudviklingskursus.

Jeg lader passende sludrechatollet holde pause – så du kan få lejlighed til at forholde dig til, hvad du vil lægge særlig vægt på at forbedre eller svække i den kommende uge.

Posted in Fuldkommenhed | Comments Off on Selvudvikling til fuldkommenhed 2: Tavshed

Sprogudvikling?

January 10th, 2008

MorgenTV har lige haft et indslag om en ny opfindelse, der kan medvirke til at reducere antallet af højresvingsulykker involverende lastbiler og cyklister.

Sådanne opfindelser er meget væsentlige.

Jeg forstod at opfindelsen kunne “redde ulykkerne”.

Mon ikke den kan hindre ulykkerne og redde cyklisterne.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Sprogudvikling?

Fra plejehjemmet

January 9th, 2008

Hvad taler man om til middagen kl. 12 på plejehjemmet?

Desserten er is.

Beboer 1: “Den er så kold at den skulle være taget op af fryseren i aftes!”

Beboer 2: “Du kan da tage den med hen i din lejlighed og spise den i aften”.

Posted in Kommunikation | Comments Off on Fra plejehjemmet

Anerkendelse

Tanken var at skrive lidt om ros i dag. Skulle dog lige læse avisen først.

Og hvad var overskriften på forsiden af Karriere i Berlingske så?

Ros gør rask.
mere »

Posted in Arbejde | Comments Off on Anerkendelse

Konfliktløsning

January 8th, 2008

Mit barnebarn på knapt 4 år så nyheder med sin mormor. Der var billeder fra konflikten i Kenya, hvor nogle sloges.

– Hvorfor slås de?

– De er uenige om noget, sagde mormor.

– Så kan de da bare skiftes!

Posted in Kommunikation | Comments Off on Konfliktløsning

Det stigende sygefravær og det pressede arbejdsmarked

Arbejdsløsheden er faldet og faldet, og dette har medført at mennesker, hvis ressourcer ikke nødvendigvis er de stærkeste – helbredsmæssige som kapacitetsmæssige – også er i gang på arbejdsmarkedet – eller meget gerne skulle være det.

Fint nok at det er sådan. Men risikoen er naturligvis at det vil smitte af på sygefraværet, der vil øges. Det stiger til stadighed i øjeblikket.

Kombineres det med, at det er svært at finde arbejdskraft, ligner det mest af alt en selvforstærkende effekt.

Jeg har netop hørt om et plejehjem, der har måttet sige farvel til 3 medarbejdere. Indtil nu er det ikke lykkedes at finde anden arbejdskraft. Men det samme arbejde skal udføres må man antage. Man kan ikke lade være med at pleje og passe 10 procent af beboerne fordi nogen rejser.

Det må betyde – alt andet lige – at der er mere at gøre for de resterende. Det er OK, hvis de kan. Kan de ikke er det ikke OK, og konsekvensen vil være nedslidning og fravær – med yderligere belastninger af de øvrige til følge.

Er arbejdsmarkedet presset eller presser arbejdspladserne medarbejderne? Begge dele antager jeg. Det vil – stadig alt andet lige – reducere arbejdsstyrken og øge antallet af førtidspensionister.

Er der noget at gøre ved det?

Min erfaring indebærer brug af et grænsebegreb. Oveskrider man grænsen for sin kapacitet får det før eller siden en konsekvens. Derfor er det til stadighed vigtigt – i længden – at gøre mindre end man kan for at kunne holde længst muligt. Denne tankegang – som også kan gøres til en virksomhedstankegang – vil kunne reducere sygefraværet. Jeg ved godt det lyder forenklet, og er det måske også.

Et par eksempler, der er dukket op, kan illustrere pointen.

En mand med hårdt fysisk arbejde kunne ikke længere klare det. Han revaliderede sig selv, fandt lettere arbejde, der siden blev for meget og fortsatte denne proces i 25 år med stadig tilknytning til arbejdsmarkedet i normalt job. Det seneste i rækken indebar funktioner han kunne klare sammen med en anden. Sparetider opstod og kollegaen blev fyret, og medarbejderen sat til at udføre jobbet alene, hvortil kom yderligere opgaver. Konsekvensen var den enkle at hans kapacitetsgrænse blev overskredet og dagene på arbejdsmarkedet var talte. Og så havde man endnu en førtidspensionist.

En anden havde været frontmedarbejder, men kunne af forskellige grunde ikke udføre dette arbejde længere, men udmærket administrativt arbejde i anden række. Det var ikke nok for arbejdsgiveren – grænsen blev overskredet, og endnu en førtidspensionist var konsekvensen.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at begge disses personer var tæt på den omtalte grænse, og der skulle ikke meget til at den blev overskredet – men havde man valgt at passe godt på sine medarbejdere, havde der været mere arbejdskraft i dem i en periode. Det gjorde man ikke – med den angivne konsekvens.

Derfor handler det ikke kun om: PAS GODT PÅ DIG, men også om: PAS GODT PÅ DEM.

Posted in Arbejde | Comments Off on Det stigende sygefravær og det pressede arbejdsmarked

Arbejdsglæde

January 7th, 2008

Sorg er til glæde vendt. Ganske vist ikke nødvendigvis hos de samme.

Berlingske har atter været i Skattecenter Ringkøbing. For at følge op på en artikel tidligere om problemerne med at få folk til at flytte dertil.

Når det kom til stykket, gjorde det ikke så meget. De i stedet ansatte har været meget godt tilfredse med deres arbejdplads og den måde den fungerer på. Man hjælper hinanden, og ledelsen skaber gode vilkår.

Det fører til arbejdsglæde, og – som artiklen forstås – også til effektivitet, man får løst opgaverne.

Måske er dette et meget godt eksempel på, hvad der kan ske, når omstændighederne bevirker mulighed for begejstring, engagement, flid, stolthed og altså arbejdsglæde.

Om de gode medarbejdere der ikke ville med til Ringkøbing er kommet over sorgen over tabet af deres arbejdsplads, melder historien ikke noget om – men lad os håbe at de har vendt sorgen til glæde.

Forresten – det ser ud til at Skattecentrene har travlt med langsomt at udlevere nummerplader, som er en ny opgave for dem. Må det være tilladt at gætte på, at det går godt i Ringkøbing, hvis de ellers også har opgaven der!

Posted in Arbejde, Personlig udvikling | Comments Off on Arbejdsglæde

Viden om … Mindmaps

I aftes opdagede jeg, at den var udkommet.

Bogen om Mindmaps – genvej til overblik. På dansk. Skrevet af Marianne Kibenich.

Hvorfor er det vigtigt? Der er jo andre bøger om emnet på dansk. Der er det fordi det utvivlsomt er en fanstastisk bog – i alle tilfælde illustrationerne.

Hvor ved han det fra, tænker læserne vel. Han har jo ikke set bogen endnu.

Det er rigtig nok. Men jeg kender kvaliteten af Mariannes måde at arbejde på og hendes mind-maps.

I midten af 1970erne var vi ansat på samme revalideringsinstitution, og jeg læste Tony Buzans bog: Brug hovedet bedre, som Børsens forlag havde udgivet.

Det resulterede i et lynkursus – om mind-map-metoden.

Marianne var leveret – og har været det siden. Det ved jeg bl.a. fordi vi har lavet en del kurser sammen tidligere.

Jeg ønsker tillykke med bogen, har straks bestilt den og glæder mig til den. Det samme bør du gøre, hvis du vil udvikle overbliksevnen. Metoden slår gøre-lister med længder.

Med venlig hilsen

This entry was posted on Sunday, January 6th, 2008 at 9:46 am and is filed under Gørelister, Personlig udvikling, Venlig hilsen. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
One Response to “Viden om … Mindmaps”

1. TimeThoughtMatter Says:
January 9th, 2008 at 12:57 pm

Der er rigtigt mange gode ting her på psykologisk.com – jeg er herunder alvorligt bange for, at bogen om Mindmaps af Marianne Kibenich ryger ind på boghylden. Tak for det tip!

Posted in Personlig udvikling, Redskaber | Comments Off on Viden om … Mindmaps