Viden om – psykologisk set

ABC-Scandinavia er nu nået til R.

Kan man finde ud af om en vin er rød eller hvid, når man ikke kan se den? Dette gode spørgsmål behandles i det følgende.

Rødvin er rød vin lavet af blå druer. Hvidvin er hvid vin lavet af grønne druer. Det er meget enkelt.

For at erkende vinen anvendes syns-, lugt-, smags- og følesansen.

Synssansen anvendes til at finde ud af om der er tale om en rødvin eller hvidvin samt hvilken farvenuance, der er tale om og om vinen er klar eller ej.

Lugtesansen bruges til at erkende vinens bouquet.

Smagssansen finder ud af især vinens sukker- og syrerelation samt om den er bitter eller salt.

Følesansen giver fingerpeg om vinens fyldighed eller lethed i munden.

Spørgsmålet er som nævnt om man kan finde ud af om en vin er rød eller hvid, når man ikke kan se den. Mange vil sige, at det er let nok.

Det er bare ikke let. Det kan nok lade sig gøre i nogle tilfælde, men ikke i andre.

For ca. 10 år siden måtte det komme til en prøve, da en påståelig gæst var ganske sikker på altid at kunne afgøre om en vin var rød eller hvid uden brug af synssansen.

Han fik 5 prøver. 3 vine anvendtes. To var røde, en var hvid. Alle oplevelser af om det var rødvin eller hvidvin var forkerte.

Når man er så kategorisk i sin påstand om hvad man kan som tilfældet var, måtte det være i orden at gøre det lidt svært.

Det foregik således: Den ene rødvin blev smagt kold og tempereret. Hvidvinen ligeså. Den anden rødvin var kold. Opgaven var enkel. Sæt hvidvin til venstre, sæt rødvin til højre. Det overraskede noget, da de således placerede vine blev synlige. Det var lige omvendt.

Den lidt ondsindede måde at gøre det på var følgende:

Den første røde vin var en sødlig 10 år gammel tysk vin gjort på Dornfelder-druen. Det søde og køligheden bevirkede velsagtens opfattelsen af at det måtte en en hvid vin.

Den hvide vin var en 6 år gammel alkoholbombe lavet på Chardonnay og grundigt lagret på egefade. Den blev smagt ved stuetemperatur. Dette og egesmagen førte til opfattelsen af rødvin.

Den sidste var noget så udsædvanligt som en 10 år gammel tør tysk Beerenauslese lavet på Spätburgunder (Pinot noir) holdende 14% alkohol. Den gik ret ind som hvid.

Den sidste vins etikette ses her:

Således burde det nu være tydeligt, at det er bedst at afholde sig fra enhver påståelighed om egen evne til at bestemme om en vin er rød eller hvid når synssansen ikke kan anvendes til at afgøre det.

Her er linket til andre deltageres rumlerier med R.R

ABC-Scandinavia er nu nået til Q.

Selvfølgelig er der nogle ord med q, men det er ikke mange, hvis man ser efter i ordbogen.

I denne sammenhæng har jeg valgt Quiche Lorraine, som er en bacontærte fra Lorraine, naboen til Alsace.

Her i huset har vi, især tidligere, lavet mange tærter, men da det nu var denne særlige tærte, der skulle tages et billede af til dette indlæg, var der ikke andet at gøre end at lave en – med bund af mørdej og med godt med piskefløde i æggeblandingen.

Den kom til at smage helt godt, blid og venlig, som den var.

Hertil var det rimeligt at drikke en vin fra Alsace. Det eneste rigtige vinvalg ville have været en Pinot blanc, men det blev nu en let Sylvaner 2009.

Således så min hjemmelavede Quiche Lorraine ud:

Her er linket til andre deltageres Q-kvaler.

ABC-Scandinavia er nu nået til P.

Salmebog begynder med S. I gamle dage begyndte salmebog med P. Psalmebog. Det kunne være lidt vanskeligt at stave dette ord, men en remse kunne hjælpe lidt på det: Peter sagde at lille Mads er blevet ordentlig gal. Kunne man huske remsen og kunne man holde fast i de første bogstaver af ordene, kunne man stave til psalmebog.

Det var ikke så svært at stave til psykologi, når man nu havde lært remsen. Når man nu har haft psykologi som fag i årtier, vides det at det ikke staves spykologi, sykologi, cygologi eller lignende.

Må det være tilladt ikke at skrive om psykologi i dag. Dvs. det kan vist ikke undgås, men alligevel.

Plejehjem kunne være emnet. Jeg har undervist på mange plejehjem, har haft en nu afdød svoger boende på et plejehjem og har min gamle mor boende på et andet. Det er ubetinget altid relevant at forholde sig til livets gang på plejehjem, idet beboerne har deres hjem på personalets arbejdsplads, måske Thyra Franks undtaget.

Pendulord (imødegå, bjørnetjeneste, skamrose, forfordele) er der efterhånden skrevet meget om. Det besynderlige fænomen at ord svinger frem og tilbage mellem to modsatte betydninger, er et interessant fænomen, der er en følge af uvidenhed. Men det er ikke sagen lige nu.

Pensionistevne er det relevante p-ord at forholde sig til. Hvorfor det?

Næsten på dato er det et år siden jeg ophørte med at arbejde – stort set. Jeg havde i november året før bestemt at det nu måtte være på tide at holde med med at foretage arbejdspsykologiske vurderinger. Skæringsdagen var 1. april, men der var udsolgt forinden.

I en periode tænkte jeg en del over, at der skulle ske en transformering af min arbejdsevne til pensionistevne. Når man har en arbejdsevne, når man arbejder, må det vel være rimeligt at have en pensionistevne, når man »pensionister«. Det lykkedes blot ikke helt at få styr på hvad pensionistevnen er for en størrelse.

Dagen efter jeg var færdig med den sidste psykologerklæring var det snevejr, og jeg måtte ud at fjerne sne i overensstemmelse med regulativet. Var det arbejdsevnen eller pensionistevnen, jeg brugte? Det var arbejdsevnen. Pensionistevnen er vist nok mere fri for forpligtelse, og det gik ikke her (selv om vinteren i øvrigt viser, at det kniber for mange at aktivere arbejdsevnen i forhold til snerydning).

Pensionistevnen er ikke en evne der fylder hele pensionistens tilværelse, arbejdsevnen – det at kunne udføre og passe et arbejde, et gøremål, en forpligtelse, holde en tidsfrist, gøre sig umage osv – er her stadig. Det er vel den der bruges til at skrive dette indlæg.

Men pensionistevnen er anderledes. Det er evnen til at sætte tempoet ned, at lade være med et eller andet man ikke gider, at vente med at tage på tur til det er bedre vejr, at være berettiget til ikke at skulle leve op til alt muligt, at læse avis hele dagen, at tage sig en morfar midt på dagen, når man har motioneret ved at springe sportssiderne over. At lade være med at tage det så tungt, hvis græsplænen ikke bliver slået i dag fordi det er for godt vejr. Osv.

Pensionistevnen er også evnen til at ukomplicere, at rydde ud og op, at nyde nuet og være nærværende – og indstille sig på at få det ud af de mange gode år som pensionist jeg vil, og på døden som livets uafvendelige konsekvens.

Kunne pensionistevnen være at holde foredrag på plejehjem om mine erfaringer fra disse institutioner, således at der måske kunne ske en lille ændring? Kunne pensionistevnen være at finde ud af om 50 kasser tysk vin kunne sælges og dernæst importeres og leveres? Eller er det arbejdsevnen. Manegen trækker måske nok lidt i den gamle cirkushest. Men det skal være fornøjeligt, hvis det skal være.

Hvad tænker du pensionistevnen er? Hvis du er pensionist, tæt på at blive pensionist eller langt fra?

Her er linket til andre deltageres passionerede p-ord.

ABC-Scandinavia er nu nået til O.

Egentlig var tanken at skrive om ordsalat, men emnet er blevet ord på papir.

Det er der et par grunde til. Mit ældste barnebarn bliver snart 7 år og går i 0. klasse. Hun har i lang tid kunnet bogstaverne og har kunnet skrive forskellige ord. I klassen er man allerede gået i gang med at skrive, og eleverne opfordres til at skrive det bedste de har lært – så at sige. De skal bare skrive og skrive. Så skal de nok få lært at stave det vanskelige danske skriftsprog.

Forleden var barnebarnet på besøg, og pludselig gav hun sig til at skrive en liste over ting hun skulle. Det må hun have hørt man gør. Faktisk lader det sig gøre at læse det skrevne, der er stavet som hun hører ordene. Det meste handler om, hvad hun skal lege med – og slutter med en tur i skoven. Hun har ikke efterspurgt eller fået hjælp til skrivningen.

Jeg synes godt om det – og det vil dog være dejligt, hvis dette kan udvikle sig til en lyst til at skrive. Uden skriveblokering.

Her følger et billede af præstationen.

Mit andet barnebarn er 16 måneder yngre. Det går fint med at skrive bogstaverne, nogle dog spejlvendte, men det er ikke gået op for hende endnu, at næste linje begynder til venstre. Hun synes lige så godt man kan begynde i højre side – og derfor skal følgende læses fra skiftevis venstre og højre side. Der er ingen tvivl om, hvad hun skriver.

Den anden grund til at emnet blev ord på papir var, at en kommentator forleden, da bogstavet var m, mente, at mind-map ville have været et godt emne. Det er det afgjort. Verdens bedste notatteknik er ikke til at kimse af.

Jeg har brug metoden meget længe. Som et eksempel lavede jeg på 10 minutter det følgende mind-map som omhandler mulige ord at skrive om resten af denne runde ABC. Det er ikke sikkert det bliver disse ord, men det gør ikke noget, der er plads til at skrive flere på om nødvendigt. Princippet er at begynde med de mest betydende nøgleord og tilføje de mindre og mindre betydende udad.

Jeg har ikke gjort noget særligt for at det skulle blive pænt – det er blot sådan et umiddelbart brugbart hverdagsmind-map.

Der er selvfølgelig udviklet mind-map-programmer til pc-brug, men efter min opfattelse er det bedst at skrive i hånden. Og det er i det hele taget en god idé, så vi ikke helt glemmer det!

Tilføjelse: At skrive fra venstre til højre er hvad vi gør. Skrives arabisk er det fra højre til venstre. Hvis tal ellers skrives på samme måde i Danmark og Egypten, er der det interessante ved dagen i dag, hvor Mubarak er trådt tilbage, at den kan læses både her og der, forfra og bagfra da det er ens. Det er jo den 11. februar 2011. Det kan skrives således: 11022011

Her er linket til andre deltageres observationer med o’er.

Har du i øvrigt bemærket det gode Bo Bedre-tilbud til højre eller i forrige indlæg.