Selvudvikling til fuldkommenhed 1: Mådehold

Statsministerens nytårstale

Når man lyttede til Anders Fogh Rasmussens tale til befolkningen Nytårsdag, kunne man ikke være i tvivl om, at mådehold var et nøgleord og en opfordring, ikke kun til fagforeningerne i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger, men mere generelt.

Dette fik mig til at tænke på Benjamin Franklin (1706-1790) og et selvudviklingsprogram han fandt på som ung mand sidst i 20erne, og som er omfattende omtalt i hans selvbiografi. Min udgave er fra 1918.

Han ønskede at være moralsk fuldkommen og leve sit liv i moralsk fuldkommenhed.

Det var ikke let, selv om han kendte alle dyderne.

Derfor måtte han gøre noget.

Franklins selvudviklingskursus

Franklin valgte 13 dyder. Dernæst beskæftigede han sig med én og kun én i en hel uge. De andre lod han vente.

At han valgte 13 dyder indebar, at han på et år kunne gennemgå sit kursus 4 gange – og denne mulighed har dem der måtte ønske at efterligne hans metode også.

Om det skal være hans 13 dyder, der sættes i højsædet, eller andre ting der kunne trænge til en justering, er naturligvis selvvalgt.

Her kommer den første dyd – og i de følgende 12 uger er det planen at omtale de næste. Disse 13 bloggerier gemmes i kategoreien Fuldkommenhed.
Mådehold

Mådehold blev ledsaget af følgende formaning: Spis ikke til overmættelse, drik ikke til du bliver lystig.

Da Franklin skrev sin selvbiografi var han nået godt op i alderen, og forklarede at han selvfølgelig ikke havde fortsat så længe med kurset, men det havde været meget vigtigt for ham og hans udvikling af gode vaner at lave processen.

This entry was posted on Friday, January 4th, 2008 at 4:37 pm and is filed under Fuldkommenhed. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
One Response to “Fuldkommenhed 1: Mådehold”

1. Vivi Says:
January 6th, 2008 at 6:15 pm

Jeg glæder mig tll at høre om alle dyderne.

Posted in Fuldkommenhed | 1 Comment

Personlig udvikling – en kontrakt

Efter at have skrevet om forskellen på nytårsforsætter og beslutninger, skal dette første indlæg i 2008 dreje sig om en metode, et værktøj eller et redskab til at hjælpe den personlige udvikling på gled.

Transaktionsanalysen har altid benyttet sig af kontrakter, og her følger en, der kan bruges af den enkelte til at tydeliggøre elementerne i en selvudviklingsproces. Den består af 6 elementer.

1. Jeg ønsker …

2. Jeg skal gøre …

3. Jeg vil eller er villig til at gøre …

4. Jeg saboterer mig ved …

5. Andre og jeg selv kan vide at ændringen har fundt sted ved at …

6. Belønningen er …

Det drejer sig med andre ord om at formulere hvad jeg ønsker, f.eks. at veje 88,8 kg.

Dernæst at formulere hvad jeg skal gøre for at ønsket opfyldes, nemlig at indtage færre kalorier og bevæge mig mere.

Det er sjældent særligt vanskeligt at finde ud af, hvad der skal til. Den vanskelige øvelse er at finde ud af om jeg vil gøre det der skal gøres for at nå målet. Vil jeg det, er det med at gå i gang – ellers ville jeg ikke. Forpligtelsen er med andre ord afgørende for at nå mål.

Den kan undertiden få trange kår ved at de sædvanlige og formentlig velkendte saboteringsmekanismer går i gang, f.eks. jeg venter til i morgen, til efter jul eller et lille stykke chokolade til kan vel ikke gøre noget. Eller det er synd det går til spilde når det nu er lavet.

Når ændringen har fundet sted kan det ses af dig selv og andre ved at maven er blevet mindre.

Belønningen, der venter forude må formuleres på det tidlige tidspunkt af processen, hvor det hele begynder. Og det skal være din egen gode belønning der er tale om.

Personlig udvikling – kontrakt er en pdf-fil til brug

This entry was posted on Wednesday, January 2nd, 2008 at 7:38 am and is filed under Personlig udvikling, Transaktionsanalyse. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
One Response to “Personlig udvikling – en kontrakt”

1. Vivi Says:
January 3rd, 2008 at 4:57 pm

Hej Jørgen.
Ja, der er sikkert en masse som har lavet nogle nytårsfortsætter igen i år. Men hvor mange bliver fuldført mon?

Posted in Personlig udvikling | Comments Off on Personlig udvikling – en kontrakt

Nytårsforsætter

December 31st, 2007

I dag er det tiden for de særlige fremtidsovervejelser, der kaldes nytårsforsætter.

For mange år siden traf jeg den udmærkede beslutning, at det eneste nytårsforsæt, jeg ville have, var, ingen at ville lave.

Det var fordi det blev meget klart, at nytårsforsætter sjældent viste sig at være beslutninger, men ønsker.

Det er der ikke noget galt i, men der er ingen grund til at formulere dem – for siden at plage sig med, at dem kunne jeg (heller) ikke overholde.

Et nytårsforsæt er ofte af typen: jeg tror jeg vil. Det betyder jeg har besluttet ikke at ville.

En beslutning er af typen: jeg vil, og det er noget ganske andet. Her følger passende handling.

Rigtig godt 2008 – og på gensyn.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Nytårsforsætter

43 ting i 2008

December 30th, 2007

Som anført i forrige indlæg viste det sig rigtigt, at der stadig er masser af tid i 2007 til at lave de 43 ting man vil gøre i 2008.

Jeg har lavet min liste. Noget kunne sikkert have været anderledes, og jeg vælger at holde den for mig selv, men vil vende tilbage til den som tiden går.

Det var ikke vanskeligt at gøre det. 15 minutter varede det. Det er som om der bliver plads til næste association, når en er nedskrevet.

Hvad skal der så til for at jeg om et år kan fortælle at alle er gennemført?

At jeg vil!

Forpligtelse med andre ord. Eller commitment, som er nutidens betegnelse for forpligtelse.

Posted in Redskaber | Comments Off on 43 ting i 2008

Gøre-lister – igen

Da jeg for nogen tid siden havde skrevet om gøre-lister, gav jeg mig til at Google lidt på emnet.

Det førte til at jeg opdagede noget med 23 ting man skulle lære på nogle samarbejdende bibliotekter, en hjemmeside, der hed 43 ting (på engelsk) og endnu en der mere specifikt omhandlede 43 ting jeg vil gøre til næste år.

Det kunne lige netop nu være en idé at prøve de 43 ting – og da der stadig er et par dage til 2008, vil det ikke være noget problem at lave sin liste. Jeg antager at alle emnerne er i hovedet og parat til at blive skrevet op, hvis man blot begynder at tømme hjernen for dem.

Det skal måske være i morgen – men lad os nu se.

Her kommer først og fremmest henvisningerne til de sider jeg faldt over – til god inspiration.

Den første er Tanker fra Trine, som dels omtaler de 23 ting man skulle lære på bibliotekerne og dels har en kommentar fra Bente. Det fører til endnu mere om 23 ting, og det ser spændende ud.

Hos Bente kommer henvisningerne til 43 Things. Det er meget interessant at se, hvad der rører sig – første gang jeg besøgte siden var vægttab den enkeltaktivitet flest ville gøre noget ved.

Der er imidlertid også en henvisning til 43 ting jeg vil gøre noget ved næste år.

Endelig stødte jeg på Jakob Thusgaard, der illustrerer hvorledes man i praksis kan forholde sig.

Posted in Redskaber | Comments Off on Gøre-lister – igen

Restituering

Efter juledagenes måske lidt for store indtag af fed julemad, har kroppen brug for restituering, dvs. at genoprette eller genvinde balancen eller at vende tilbage til den sædvanlige tilstand.

Det er imidlertid ikke det der er anledningen til det følgende om restituering.

Begrebet er jeg stødt på et par gange for nylig.

Ulrik Wilbek omtaler dette sjældent brugte begreb i et kort afsnit i sin bog “Tro på dig selv”, idet han mener der er brug for meget mere restitueringstænkning i virksomhederne end tilfældet er. Han kobler det naturligvis på håndbolderfaringer. Efter at have ydet og præsteret på højt niveau, har spillerne brug for få orden på den ubalance præstationerne har bevirket. Balancen genvindes ved bevidst restituering – at sørge for at forholdene er således at balancen genoprettes.

Det lyder logisk.

Anden gang jeg stødte på begrebet var 2. juledag, da jeg begyndte at læse i en julegave, Nadja Prætorius’ bog “Stress – det moderne traume”.

I bogen beskrives hvad hun kalder Arbejdsrelateret traumatisering med udgangspunkt i et eksempel på hvorledes en god medarbejder fik det efter omstruktureringer, og på grundlag af de erfaringer hun har fået fra sit arbejde med sådan traumatiserede mennesker de seneste 6 år.

Der tales om “restituering af arbejdsevnen” på side 37 – hvis det da ellers kan lade sig gøre at genvinde den.

Når man som jeg har mødt mange mennesker i mit virke med helbredstilstanden Arbejdsrelateret traumatisering, er det en meget stærk kontrast at tænke på forskellen mellem Wilbeks krav om restituering og arbejdspladsernes krav om – om jeg så må sige – fravær heraf.

Hvad ville der ske med arbejdsstyrken, hvis Wilbeks forståelse var den herskende?

Posted in Arbejde | Comments Off on Restituering

Nyd dagen

December 21st, 2007

“Nyd dagen” sagde TV2-nyhedsoplæseren kl. 9 i dag. Det lyder næsten som carpe diem – grib dagen.

Hvor herligt.

Måtte dette være afløseren af “Ha’ en fortsat god dag”.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Nyd dagen

Forvirring og beslutning

Forvirring er en reaktion, der kan opstå, når man ikke kan træffe beslutning. Forvirringen ophører når beslutning træffes.
Tænk bare på brune(de) kartofler.
Denne særegne, danske spise laves i meget sore mængder i denne søde juletid.
Jeg har altid troet at kartoflerne skulle skylles kort i koldt vand før de kommes på panden.
Sandelig om ikke et kokketips anbefaler, at de er tørre når det sker.
Hvad så? Forvirring følger!
Lige til man hører endnu et kokketips i TV – de skal være tørre og gerne lidt lune.
Hvad så? Forvirring slutter.
En beslutning er et valg mellem mindst to muligheder. Når der ikke kan vælges, opstår som nævnt forvirring.
Undertiden klares det ved at vælge en 3. mulighed, nemlig ved ikke, men den er ikke gangbar når det drejer sig om julemad.

This entry was posted on Wednesday, December 19th, 2007 at 1:42 pm and is filed under Uncategorized. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
One Response to “Forvirring og beslutning”

1. Forvirring og beslutning « Psykologisk set Says:
January 4th, 2008 at 2:26 pm

[…] Forvirring og beslutning Forvirring er en reaktion, der kan opstå, når man ikke kan træffe beslutning. Forvirringen ophører når beslutning træffes. Tænk bare på brune(de) kartofler. Denne særegne, danske spise laves i meget sore mængder i denne søde juletid. Læs venligst videre på https://psykologisk.com/forvirring-og-beslutning/ […]

Posted in Uncategorized | Comments Off on Forvirring og beslutning

Arbejdskraftmangel

December 18th, 2007

Jeg kommer lige fra generalforsamling hos min revisor.

Han var ikke rigtig juleglad, julestemningen manglede i år.

Forklaringen var lige til. Han var ramt af arbejdskraftmangel, og det var ikke lige hvad han havde brug for.

Det var et helt håndgribeligt eksempel på det der tales meget om i disse tider: hvor finder man dog en ny medarbejder?

På vejen hjem tænkte jeg at det ville jeg skrive om her. Som tænkt så gjort.

Har du – kære læser – forstand på arbejde i et revisorfirma, og trænger du til en ny udfordring (eller bare en udfordring?), var det måske noget for dig med et job i Roskilde.

Så revisoren kan komme i julestemning.  Om ikke i år, så til næste år!

Posted in Arbejde | Comments Off on Arbejdskraftmangel

Julesmukt

December 17th, 2007

Når ens barnebarn, der bliver 4 år til marts, ved synet af et fint pyntet juletræ, spontant udbryder

– ih, hvor er det smukt, det er julesmukt!

er man som morfar så ganske leveret. Hvad man dog kan i den alder.

Posted in Kommunikation, Værdier | Comments Off on Julesmukt