Arbejdsstil

December 7th, 2007

For nogen tid siden talte jeg nogle gange med en ansat, der var sygemeldt af arbejdsrelateret stress.
Vi talte om, hvorledes hun arbejdede.
En ofte brugt – og derfor konfronteret vending – var: jeg kommer om 10 sekunder.
Dette motto blev anvendt hjemme som på arbejde. Men efter konfrontationen blev vendingen straks afskaffet.

Hertil kom at personen havde en del opgaver på sit arbejde med vejledning o.l. af kollegaer. Ofte brugte hun sin vending – og det havde de fleste naturligvis opdaget.
Det virkede som om vejledningsopgaverne var ret omfattende.

Det var derfor nærliggende at spørge: hvor meget arbejdstid er der sat af til dette?

Svaret var: ingen.

Hm! Så kommer man bagud med det man er ansat til at lave.

Posted in Arbejde | Comments Off on Arbejdsstil

Pjæk – en værdi?

December 7th, 2007

Er det OK at pjække?
Det lyder som om livet er ret hårdt i Danmark. Lige nu er der så mange sygemeldte, at rekorden for nogle månder siden er blevet slået.
Det er ikke længe siden det var omtalt, at en relativ stor %del af adspugte mente det var OK at pjække.

Er at pjække en særlig livsværdi nu? Hvorfor er det mon sådan, hvis det er tilfældet?
Er det en nødvendighed at gøre det for at holde arbejdslivet ud? Eller så man på den måde udsætter sammenbruddet?
Eller har det altid været sådan – men man har bare ikke lavet undersøgelser herom?

Pjæk kaldes sygdom
For længe siden hørte jeg følgende historie.
En grønlænder og en dansker på Gørnland havde været ude at drikke sammen i weekenden.
Tømmermændene var voldsomme om mandagen. Ingen af dem havde lyst til at gå på arbejde.
Danskeren ringede og sagde han var syg.
Grønlænderen ringede og sagde han havde tømmermænd fordi han havde været ud at drikke med danskeren.

Danskeren blev ønsket god bedring.
Grønlænderen blev fyret.

Posted in Værdier | Comments Off on Pjæk – en værdi?

Juleanden – psykologisk set

December 6th, 2007

Hvordan sættes en juleand op?
Dette spørgsmål er drøftet i familien de seneste dage. Det har altid været min opgave at gøre det – og til formålet er benyttet bomuldssnor til at fastgøre benene med og lukke hullet, hvorigennem æbler og svedsker er proppet ind i anden.
– Hvorfor gør du det egentlig sådan?
Min kone vil gerne vide det. Hun synes nemlig ikke det er nødvendigt med snor, kødnåle må være nok, og lad bare de lår være!
– Sådan har min mor gjort, svarede jeg.
– Spørg hende om hvorfor det skulle være sådan.
Ordren blev efterkommet.
– Det har jeg da aldrig gjort, var det højst overraskende svar.
Så jeg må jo have det et andet sted fra.

Mon der er delte meninger? Eller har jeg bare ikke fattet hvordan man gør?

Den om skinken
Ovenstående har aktiveret en historie jeg læste i Født Vinder (James & Jongeward), som er om Transaktionsanalyse.En ung kvinde skulle have middagsgæster. Hun serverede skinke. Inden hun kogte skinken skar hun et stykke af den ene ende af.
– Hvorfor gør du det? spurgte en gæst.
– Det gjorde min mor altid.
Videre til morderen, ville man vide hvorfor hun havde lært sin datter at skære enden af skinken før hun kogte den.
– Det gjorde min mor altid.
Mormoderen blev stille samme spørgsmål.
– Det kan jeg godt svare på. Da jeg blev gift, fik vi en gryde, der ikke var stor nok til at koge skinken i. Derfor måtte jeg skære lidt af enden af.

Således blev det opklaret.

Forældreegotilstanden
I Transaktionsanalyse taler man om ego-tilstande. Historien illustrerer, hvorledes noget set er “indoptaget” uden at selvstændig stilling er taget til om det er en god ide eller ikke.
Og det er såmænd ikke så dårligt endda i mange tilfælde.
Men ikke når det drejer sig om juleænder og skinke.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Juleanden – psykologisk set

Pareto’s lov

December 2nd, 2007

Sygefravær
I Erhvervsbladet 29. november 2007 skrev chefreadaktør Carsten Steno, at 20% af lønmodtagerne står for 80% af sygemeldingerne.
Det lyder som om Pareto’s lov eller 80/20-reglen også gør sig gældende her.
Det betyder måske også at 20% af patienterne står for 80% af konsultationerne hos lægen.
Og måske, at 20% af medarbejderne sørger for 80% af virksomhedens indtjening.
Og så videre.

Arbejdets karakter
I nogle virksomheder har arbejdet skiftet karakter. 8-til-4-jobbet er afskaffet. Der er mulighed for at arbejde når som helst i døgnets og ugens løb, fordi man kan gøre det hjemme og har sin computer i nærheden.
De 37 timer man sikkert er ansat til at arbejde, kan med andre ord fordeles på, hvad der nu om stunder hedder 24/7 – i alle døgnets timer og alle ugens dage.
Det kræver selvdisciplin at nøjes med at arbejde 37 timer, hvis ansættelsesforholdene er som anført.
Og netop derfor er det måske vigtigt at huske Paresto’s lov.
80% af en given opgave løses på 20% af tiden. Og det gælder også den næste.
Er det så en god ide at bruge 80% af tiden til at forbedre opgavens løsning med 20% – eller er det klogere at finde ud af, hvornår kvaliteten er tilfredsstillende?
Så der også bliver tid til noget andet.

Dette er da vist en meget stor ledelses- og medarbejderopgave at forholde sig til.

Posted in Ledelse, Redskaber | Comments Off on Pareto’s lov

Adfærdsregulering

Ledelsesprincip

I den aktuelle debat om arbejdskraftmangel, sundhedsshopping, sygefravær og pjækkeri overvejer Claes Kastholm i Groft Sagt (Berlingske, 30. november 2007), hvad der vil ske, hvis hovedparten af den danske befolkning overføres til sygesikringsgruppe 2.
Det indebærer, at man selv skal betale noget for at gå til læge – og det vil efter hans mening have den utvivlsomme effekt at forbruget af konsultationer hos lægen falder.
Det er med andre ord en adfærdsregulerende mekanisme.
Tanken aktiverer straks titlen på en bog af Michael LeBoeuf: Verdens største ledelsesprincip.
Dette princip lyder således:

Det der belønnes bliver gjort.

Vil man have adfærd A, men får adfærd B, er det værd at overveje, hvordan adfærd B, og ikke A, belønnes. Og efterfølgende ændre belønningen til at belønne adfærd A.

Frit efter hukommelsen kan følgende eksempel illustrere, hvad der menes. Under 2. Verdenskrig viste det sig at et antal faldskærme ikke foldede sig ud ved brug. Det kunne man naturligvis ikke have, og bestemte, at de der pakkede faldskærmene med mellemrum skulle prøvespringe deres produkt. Det medførte at alle foldede sig ud.
Belønningen var jo også ganske klar!

This entry was posted on Saturday, December 1st, 2007 at 2:55 pm and is filed under Uncategorized. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
2 Responses to “Adfærdsregulering”

1. forfatter Says:
December 2nd, 2007 at 10:52 am

I Frankrig, hvor jeg bor, skal man betale for at gå til lægen, men kun i første omgang, fordi man får 2/3 af beløbet refunderet og den resterende tredjedel, hvis man desuden betaler for en sygeforsikring. (Det gjorde vi i en del år – 100 euro (ca. 750 kroner) om måneden, men da vi næsten aldrig gjorde brug af den, er vi stoppet).

Den franske sygesikring har det ikke godt, men det skyldes vist ikke alene lægebesøg, men også medicin OG psykiatri. Alt for mange går gratis (det vil sige på vores andres regning) til psykiater og får hele beløbet refunderet af sygesikringen. Jeg har hørt om et tilfælde, hvor en mand gik 36 år til psykiater – uden at det i øvrigt forbedrede hans tilstand.

Jeg vil garantere for, at hvis denne mand havde skullet tage ansvaret for sit eget liv og selv betale for sine konsultationer, i stedet for at overlade det til staten (os andre), ville han nok have fået det bedre meget meget hurtigt.
2. nylivsstil Says:
December 2nd, 2007 at 6:38 pm

Jeg tror helt afgjort at det kunne reducere folks vandring til lægen, hvis der var en eller anden form for brugerbetaling. Folk ville nok tænke sig om en ekstra gang, hvis der skulle penge op ad lommen. Naturen har det jo også for det meste, en evne til at finde balancen igen, men det tager jo tid – og tid er jo oftest en mangelvare, eller hvad?

Posted in Ledelse | Comments Off on Adfærdsregulering

Julekalendertid

December 1st, 2007

Nåede du julekalederen?

Et par opstemte kvinder kunne forleden i Aftenshowet på DR1 give gode råd om hjemmefremstilling af julekalendere.

Begejstringen knyttede sig til forestillingen om de mange mennesker, der stressede rundt – og pludselig natten før 1. december opdagede de heller måtte se at få lavet et par pakkekalendere. Af de forhåndenværende materialer.

Det kunne f.eks. være kvalitetstid sammen med børnene skrevet i de 24 julekort man ikke fik sendt sidste år.

Nu om stunder handler dette om at være stresset.

Da min mor sad oppe det meste af natten for mange år siden for at sy matrostøj til sønnerne, var hun ikke stresset, men segnefærdig. Mon det er det samme?

Som et familiemedlem bemærkede, kan det vel ikke komme bag på nogen, at det bliver den føste december – det har været kendt i månedsvis.

Måske handler det om bondens lov og skolens lov, jf. Covey’s 7 gode vaner.

Skolens lov drejer sig om at terpe til sidst, bondens om at gøre tingene i overensstemmelse med naturens orden.

Jeg skal ikke prale af at bondens lov falder mig let!

Posted in Kommunikation, Redskaber | Comments Off on Julekalendertid

Om farver

Hjemmesider
I aftes tænkte jeg om min blog kunne komme til at se anderledes ud. Det kunne den meget let – der er mange muligheder for andre skabeloner end den enkle blå (på wordpress), der er udgangspunktet.
Jeg prøvede mælkehvid og mange andre, men vendte tilbage til udgangspunktet.
Undervejs kom jeg til at tænke på farver og farvepsykologi. Min netop startede blog om Virgental i Østrig, skulle naturligvis være grøn – det er naturen i Østrig om sommeren.

Farveperception
Når professor Tranekjær Rasmussen i sin tid forelæste om perception, forklarede han, at når man oplevede en tomat, fik man ikke en tomat i hovedet – heldigvis – men blev udsat for bølger, der via synsnerverne forarbejdedes til oplevelsen af en tomat.
Modne tomater er røde. I øjeblikket er de ikke så røde som på andre tidspunkter.
Hvilken rød farve er julerød? Det er nok lidt individuelt, og da julen jo er følelsesladet, kan det sikkert give gode diskussioner om, hvilken rød farve julerød er.

Farvelære
Goethe var den første der lavede en farvelære. Siden er andre kommet til.
Det handler om primære, sekundære og tertiære farver, om ikke-farverne sort, grå og hvid, om farvehjulet og de uhyre mange farvenuancer primærfarverne kan danne.
Det handler om farvernes lød, klarhed og mættethed. Om komplementærfarver, efterbilleder og formkolorisme. Det sidste handler om, hvilke farver man måtte opleve former har, hvis man ellers gør det. Hvilken farve har en trekant, firkant, cirkel, elipse. Hvilken farve har mandag, juni eller december. Hvilke farve har 4.
Endvidere om kolde og varme farver, og om de indtryk farver gør. Om farver i harmoni og spænding, så at sige, og om at man for nogle år siden gik meget op i om ens egne farver var i overensstemmelse med den ene eller anden af de fire årstider.
Der er nok at forholde sig til, når man skal lave hjemmesider!
Jeg fandt lidt læsestof på nettet. Et par sider følger her, som kan tydeliggøre, hvad der er tale om. Først Ida-Marie Müllers Kompendium i farvelære , og Morten Bølls Farvelære.

Dagens lys
Dagens lys har været nogenlunde lyst, men også dæmpet af lidt dis. Det er ikke så slemt.
Gårsdagens lys var blåt, højt og klart, det var køligt som temperaturen, men dejligt at se på.
For nogle dage siden var der en mørk, skyet, trist novemberdag, som var tung og lidet opmuntrende.
For en uges tid siden gik jeg tur lige før skumringen. Solen gik ned og udviklede et varmt, smukt lys over landskabet, som umiddelbart stemte sindet mildt og varmt.
Ingen tvivl om, at farverne gør indtryk, bevirker stemninger og følelser. Er det universelt, altså en naturlov eller individuelt?

Farvepsykologi
Når talen er om farvepsykologi, drejer det sig ikke om vore grundlæggende karakteregenskaber, men om den adfærd farveoplevelse kan give anledning til.
Det er i denne forbindelse vigtigt at huske på, at vore reaktioner på andre fordeler sig på
– budskabets indhold
– tonefald og stemmestyrke
– kropssprog og non-verbale signaler.
Interessant er de %er, der knytter sig til de tre grupper, nemlig
– 7%
– 38%
– 55%
eller deromkring.
I forhold til farver betyder det at disse indgår med stor vægt i vores reaktioner på andre og andet.
Grønt er godt for øjet, den virker beroligende. Håbet er lysegrønt.
Gul er både lysets farve og falskhedens. Giv ikke en buket gule blomster!
Rød er knyttet til aktivitet og handling.
Blå medfører ro og afslapning.
Læs gerne videre på nogle af de mange sider der kommer ved at google farvepsykologi.
Her er blot er blot et par eksempler på farvepsykologi 1 og farvepsykologi 2.

Udgangspunktet var farver og hjemmesider – jo, det betyder noget at finde ud af hvilket udtryk der gør hvilket indtryk.

This entry was posted on Friday, November 30th, 2007 at 10:00 am and is filed under Farver. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
4 Responses to “Om farver”

1. nylivsstil Says:
November 30th, 2007 at 6:46 pm

Det er utrolig interessant hvilken indvirkning farver har i hverdagen. Men også hvor lidt det egentlig betyder hvad vi siger. De 7 % i sig selv er jo ikke meget.

Mht. hjemmesider er det også meget afgørende hvilken farve de har, jeg har ihvertfald bevidst valgt nogle fra p.gr. af deres farvevalg. Det gjorde næsten ondt helt ind i sjælen at kigge på dem.
2. Mike Says:
December 1st, 2007 at 12:46 pm

Rigtigt godt indlæg.
3. Farve og Design « Hjemmeside Design Says:
December 2nd, 2007 at 12:21 am

[…] lidt uden for vores område. Derfor må vi søge hjælp andet steds. Det kan vi eventuelt gøre i Jørgen Carlsen’s blog om psykologi. Han har et glimrende indlæg om farve psykologi. Det kan vi udmærket tage udgangspunkt i når vi […]
4. Farve og Design | Hjemmeside Design Says:
December 11th, 2007 at 6:39 pm

[…] lidt uden for vores område. Derfor må vi søge hjælp andet steds. Det kan vi eventuelt gøre i Jørgen Carlsen’s blog om psykologi. Han har et glimrende indlæg om farve psykologi. Det kan vi udmærket tage udgangspunkt i når vi […]

Posted in Redskaber | Comments Off on Om farver

Dagens ytring

November 24th, 2007

Har sådan én ikke en tid at møde på?

Ganske vist er ytringen 67 år gammel.

Den dag -24. november 1940 – blev min mor og far gift. I Vemmetofte Klosterkirke. Jeg har troet min mor kom for sent til sit bryllup, men i dag har hun fortalt mig at hendes entre i kirken lidt for sent skyldtes, at man ventede på hendes morbror og tante, der kom cyklende 10-12 km. fra – og altså lidt for sent.

Posted in Kommunikation | Comments Off on Dagens ytring

Gøre-lister eller to-do-lister

Konsulentens råd
En leder af en stor industrivirksomhed syntes – for mange år siden – at han ikke fik nok fra hånden.
Derfor hidkaldte han en konsultent og forelagde ham problemet.
Konsulenten foreslog, at kunden, hver dag, inden han gik hjem, udarbejdede enliste over 6 opgaver han ville forholde sig til dagen efter. Nåede han ikke alle opgaver, måtte han – før den næste liste blev til – tage stilling til om han skulle overføre hvad han manglede at udrette til næste dags liste eller ej.
Lederen ville gerne følge rådet, og han spurgte, hvad det kostede. Konsulten sagde han kunne sende ham en check på det hans syntes rådet var værd om 3 måneder.
Checken var på 25.000 dollars. Det var noget af et honorar i 1930erne.
Rådet havde virket.

Simultankapacitet
En god grund til at lave gøre-lister (eller, hvis det foretrækkes, to-do-lister)er at opgaverne ikke skal huskes. Mon ikke de fleste kender til, at man har så mange opgaver, man skal løse, at man ikke kan holde dem alle i tankerne på samme tid. Ellers giver den tilstundende jul mulighed for erfaringen!
Det lader sig ikke gøre fordi var samtidigheds- eller simultankapacitet er 7 (antallet af stjerner i 7-stjernen kan erkendes ved blot at se på dem). Har vi flere ting vi skal forholde os til, vil noget foretrænge noget andet fra bevidstheden når vi kommer i tanker om det.
Den energi vi bruger på at holde fast på det hele i hovedet, kan med fordel bruges til noget andet – og frigøres ved at skrive ned.
Gøre-lister kan prioriteres efter vigtighed eller på andre måder man synes om.
Vigtigt er det imidlertid at de bliver overskuelige. Laves listen ud i en køre forsvinder overskueligheden:

1
2
3
4
5
6
.
.
57.

Inddeles listen derimod i grupper, fremmes overskueligheden – og måske også sandsynligheden for at man ikke overvældes og tyer til overspringshandlinger:

1
2
3

4
5
6

7
8
9

På denne måde er det lettere at overskue gøremålene, og måske forholde sig til en blok ad gangen. Det der bevirker dette er den gestaltlov (fra gestaltpsykologien), der kaldes nærhedens lov eller nærhedens princip. Vil du se et godt ekempel på det, ses det på en blog om hjemmesidedesign.

Måske-liste

For ikke at få for mange ting på gøre-listen, er det vigtigt kun at skrive dem der kræver handling.
Ideer, der måske bliver til opgaver på et tidspunkt, hører ikke hjemme på gøre-listen, men på en måske-liste.

Forleden faldt mit blik på en blog om to-do-lister. Den er værd at se på, hvis emnet her interesserer. Særligt bemærkede jeg listen, der hed: 110 ting jeg skal nå inden jeg dør. Denne liste er naturligvis anderledes end dag-til-dag-listen.

This entry was posted on Saturday, November 24th, 2007 at 10:27 am and is filed under Gørelister. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
4 Responses to “Gøre-lister eller to-do-lister”

1. Mike Says:
November 24th, 2007 at 10:38 am

Hold da op. Det er da utroligt skægt som tingene kan komme til at hænge sammen mellem to så vidt forskellige blogge.
2. Vivi Says:
November 24th, 2007 at 6:39 pm

Ja, det er rigtig godt med de lister, og det giver sådan en fornyet energi når man får krydset noget af på listen.
3. forfatter Says:
November 26th, 2007 at 9:31 am

Sikken et godt og interessant indlæg.

Jeg har et spørgsmål til de grupper, du foreslår, at man inddeler to-do-listen i. Mener du bestemte temaer, eller bare fx tre ting ad gangen uden hensyn til, hvad de handler om?
4. psykologens Says:
November 26th, 2007 at 11:24 am

Tak for de 3 kommentarer. Det handler om overskuelighed først og fremmest. Øjet får i et glimt øje på – så at sige – hvad der står i 3 punkter i en gruppe, men ikke i 57.
Har man en lang liste, kan der prioriteres ud fra den, men den kan også inddeles i overordnede grupper, således som det ses på hjemmesidedesign-siden. Man kan derfor med fordel arbejde lidt med sine lister, hvis man har mange opgaver at holde styr på – og skabe orden og rækkefølge. For så at handle.

Posted in Redskaber | Comments Off on Gøre-lister eller to-do-lister

Årets fortalelse

November 23rd, 2007

må være den Kåre R. Schou kom med efter den nye regerings audiens hos dronningen: så skal de afgående ministre i audiens hos Birthe Rønn Hornbech.

Posted in Kommunikation | Comments Off on Årets fortalelse