Viden om – psykologisk set

ABC-Scandinavia er nu nået til N.

Forleden, da min kone og jeg gik en af utallige ture, spurgte jeg om ideer til et indlæg med N.

Det varede ikke længe før associationerne flød i en lind strøm, og vi nåede velsagtens 50 muligheder: nøjsomhed, nedgøring, nyssepysselig, nedrig, nokkefår, Nibe, næsten, næstekærlig, naturlig – positive og negative ord i skønsom blanding. Efterhånden dannede associationen sig, som er dagens overskrift.

Nyd noble flasker. Ikke nogle, men noble.

Hvorfor nu det? I 1986 var jeg så heldig at blive en af 4 danskere der blev udtaget til at repræsentere Danmark ved en stor international konkurrence i Tyskland om kendskab til tysk vin.

I den anledning var min daværende sekretær så elskværdig at forære mig et slips. Det var vældig rødt og hun syntes det var meget passende at bære det under konkurrencerne.

Det syntes jeg også. Fordi der stod NNF på det. Det kunne naturligvis kun betyde: NYD NOBLE FLASKER.

At det var et slips fra Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet gjorde ikke noget.

Jeg benyttede af og til slipset efterfølgende, og forklarede altid hvad NNF stod for. Det må jeg have gjort overbevisende, fordi min svigerdatter troede i en del år at det var som jeg sagde – til hun tilfældigt opdagede hvad betydningen også kunne være.

Jeg har slipset endnu – et udsnit ses her:

Der blev naturligvis smagt på mangt en nobel flaske god tysk vin. Særligt huskes en Silvaner, der gav associationen »gammel kogt høne« i næsen. Den mindede i den grad om min mormors køkken, når hun kogte en stor høne. Samme vin indgik i øvrigt i den afsluttende konkurrence og det tog et splitsekund at erkende hvilken vin det var. Det var det.

En enkelt tom flaske fik jeg med hjem – af en anden Silvaner-vin:

Som det fremgår af etiketten er det en Silvaner Beerenauslese fra enkeltmarken Lump i Escherndorf i nærheden af Volkach i Franken. Vinen var fra det gode år 1976. Den har fået en guldmedalje lokalt, og der er i øvrigt et billede af den frankiske vindronning 1977-78, Monika Frölich, på flasken. Flasken er i øvrigt den typiske Bocksbeutel fra Franken.

Det var utvivlsomt dråber der sendte en op i de himmelske højder, hvorefter der i øvrigt kunne være brug for en faldskærmsvin, så man kunne lande sikkert igen.

Her er linket til andre deltageres næstekærlige n’er.

ABC Scandinavia er nu nået til J.

Det har ikke været lige let at finde frem til hvad J skal omhandle. Det skulle vel ellers ikke være svært, når jeg hedder Jørgen. Der kunne også skrives om jereminader, juxtaposition, Jylland eller Jönköping, men det skal nu handle om Jause.

Jause er et ord jeg har mødt på ture i Østrig, og faktisk synes jeg meget godt om dette lille ord. Ganske som jeg synes godt om de udmærkede tyske ord »Vollschlank« og »Abspeckung«. Det første omhandler lidt fyldige fruer og det sidste er et glimrende ord for vægttab, afspækning.

Jause betyder et lille mellemmåltid. Mellemmåltider er vist i sig selv mindre, men når man bor i bjergegne og har sin daglige, om jeg så må sige, gang der, eller som turist vandrer op og ned, ja, så kan man meget let komme i tvivl om, hvorvidt der er tale om et lille eller stort mellemmåltid. Det er vel også ligegyldigt. Der skal noget til for at erstatte de under anstrengelserne forbrændte kalorier, hvis man vil opretholde vægten.

Når man går 1000 meter op op ned anstrenger man sig noget, og har man ikke selv frokosten med, kan man heldigvis mange steder købe suppe eller Jause eller Brettljause (et bræt med herlighederne på) og på denne måde få energi til den videre færd.

Det første foto ( i jpg-format) er en sådan Jause jeg købte da målet for en tur, Maurac Alm over St. Johann im Pongau, var nået. Det smagte godt – som det vel næsten kan ses. Der var solidt brød og ½ liter øl til.

Det andet foto er hytten.

Det kan anbefales at vandre i Østrig (eller andre steder) og få sig en Jause.

Her er linket til andre ihærdige deltageres j’er.

ABC Scandinavia er nu nået til I.

Isvinteren er over os. Heldigvis fik man ikke afskaffet isbryderne, som allerede er i gang og som det kunne se ud til der vil blive endnu mere brug for.

Issyle skal man vare sig for som fodgænger, dog ikke disse:

Dette skal nu ikke handle om is, men om nytårsforsætter. Det havde naturligvis været smart om om ABCen var nået til N, idet det så ville have været let at forholde sig til nytårsforsætter. Bogstavet er imidlertid I – derfor må der INGEN foran.

Grunden til at ingen nytårsforsætter er bedre en nytårsforstætter, er at “ingen” lettere holdes. Utallige er de nytårsforsætter, der efter få dages praksis er ophørt igen. Slankekuren blev ikke til noget. Rygestoppet blev ikke til noget. (Når utallige danskere er ophørt med at ryge de sidste 10 år, så %en af ikke-rygere er steget betydeligt, er det ikke på grund af nytårsforsætter men beslutninger.) Og hvad mere der ikke blev til noget kan måske fremgå af kommentarerne…

Grunden til at nytårsforsætter ikke bliver til noget, er at de ikke er beslutninger, men ønsker. Forudsætningen for at ønsker går i opfyldelse er at de omsættes til beslutninger, handlinger og forpligtelse til at udføre handlingerne.

Hvad kan løsningen så være?

Benjamin Franklin – en kendt amerikaner fra 1700tallet – spekulerede som ungt menneske på, hvorledes det kunne gå til at han ikke havde held til at praktisere de dyder han mente at kende så godt, og han satte sig for at finde en metode til at ændre dette forhold. Det blev til Benjamin Franklins selvudviklingsmetode. Som gammel skrev han i sin selvbiografi, at det havde været meget betydningsfuldt for hans udvikling at anvende sin metode.

Den er meget enkel. Franklin udvalgte 13 dyder han ville træne i. Så beskæftigede han sig med en dyd ad gangen i en uge, og lod de andre være. Det kunne gøres 4 gange i løbet af et år på 52 uger. Repetition er således en mulighed.

Min tanke er at anvende netop denne metode til at stramme op på mine bestræbelser på at tjene lidt penge på nettet. Jeg har følgelig nu fundet frem til 11 små projekter, som det kan lade sig gøre at forholde sig til en uge ad gangen. De to sidste skal nok dukke op. Konsekvensen skulle gerne være at omsætningen i 2011 er klart bedre end i 2010, og at jeg får mere styr på aktiviteterne end tilfældet er lige nu.

Hvad siger du? Ingen nytårsforsætter, men 13 projekter gentaget 4 gange i 2011. Er det noget?

Der skal naturligvis være tid til andet end projekter. Mit foretrukne feriemål er vandring i Virgental i Østtyrol. I Virgental løber Isel. Sidste sommer var der fart på flodens løb da vi kom, men efter en lille uge var der endnu mere fart på og endnu mere vand i floden. Årsagen var at det var meget varmt i den uge og sneen i bjergene smeltede lystigt.

Forskellen ses tydeligt på de to følgende billeder.

Alle læsere og alle deltagere i ABC Scandinavia ønskes et godt, sundt og besindigt 2011.

Her er linket til andre ihærdige deltageres i’er.