Motion og utilsigtet adfærdsændring

Midt i formiddagens nyhedsstrøm fremkom en information om en utilsigtet adfærdsændring af øget motion.

Virksomheder har motionsprogrammer og mulighed for at ansatte kan motionere i arbejdstiden – velsagtens med det formål at øge energi, produktivitet og effektivitet hos de ansatte.

Sådanne motionsprogrammer er også iværksat i nogle kommuner, og hensigten har givetvis været den samme.

Nu må jeg imidlertid forstå, at der som led i vidensindsamlingen herom, er erfaret det uventede og umiddelbart uforståelige fænomen at deltagelse i motionen har bevirket en stigning i sygefraværet på 15% og dermed den modsatte adfærdsændring af den tilsigtede. Jeg blev ikke klar over om det var generelt eller hos en mere specifik gruppe medarbejdere.

Hvad tænker du om dette?
Et forklaringsforsøg var, at når man ved begyndelsen af et sådant program udsætter deltagerne for et helbredstjek og fortæller dem, at deres krop er i en sådan forfatning at helbredsproblemer er nærliggende, hvis man intet foretager sig, ville man forvente at de går til makronerne for at mindske risikoen. Sådan var det måske også, men de var åbenbart også blevet mere optagede af sygdom og derved mere fraværende. Med forbehold for jeg ikke forstod det hele.

Kommunikation er indviklet. Her er muligvis et eksempel på, at man ved den information man giver fremmer opmærksomheden på kropssignaler, der kobles på fare for helbredet. Om man kunne have formuleret sig omvendt, når informationen om kropstilstanden skulle gives anes ikke, men det må være åbenbart, at man skulle have lagt vægt på noget andet, så man ikke fik øget sygefravær, når man informerede som gjort.

Posted in Kommunikation, Sundhed | 2 Comments

Canonfotograf Carlsens citronsommerfugl

Cå er ABC Skandinavia nået til C. Det er ikke så let, men når man som jeg hedder Carlsen, fotograferer med Canon og synes citronsommerfuglen er en meget smuk sommerfugl, der kommer på besøg i haven, går det endda.

Når citronsommerfuglen sidder på en blomst er vingerne foldet sammen, som det ses på det ene billede. Når den flyver er det ikke let at ramme den rette skarphed lige hvor den er, men pyt. Snablen er næsten parat til at gøre sit arbejde i en blomst, som det ses på billedet hvor den er under udrulning.

Citronsommerfugl

Citronsommerfugl

Citronsommerfugl

Læs flere C-indlæg på ABC Scandinavia.

Posted in ABC Scandinavia | 17 Comments

Sproglige ulykker

Der er meget god grund til at diskutere anvendelsen af sproget i øjeblikket. Når man på rulleteksterne på en af TV-kanalerne kan læse at flere 100000 danskere er smittet med diabetes 2, bliver jeg forvirret. Hvem skal jeg undgå for ikke at blive smittet? Måske skal jeg undgå fedt – og dermed fedtskat. Eller måske har jeg bare aldrig hørt at diabetes smitter.

Lige nu drøftes sproget i Kristeligt Dagblad. Artiklerne kan læses hvis det netop givne link følges.

Overskriften er en følge af en artikel af kulturminister Per Stig Møller i dag om at vi skal passe på det danske sprog.

Kulturministeren er af den mening, at det er en sproglig ulykke, at bjørnetjeneste betyder det stik modsatte afhængig af, hvilken generation, der bruger ordet. Han synes det fortsat skal betyde en tjeneste, der gør mere skade end gavn.

Per Stig Møller kunne have omtalt andre pendulord – skamrose og forfordele – men det gør han ikke.

Han påpeger imidlertid, at det ville være rart om forskellen mellem ligge og lægge igen kunne blive tydelig, herunder hos journalister. Ministeren skriver, at han stiller det udmærkede spørgsmål om folk, der ikke anvender verberne rigtigt, ligger eller lægger i ovnen.

Skolerne bør anvende energi på at stramme op på danskundervisningen, og medierne bør ligeledes sætte tid af til at forklare deres ansatte, hvorledes ord anvendes, der medfører afvikling, og ikke udvikling, af sproget. Eller er det ligegyldigt eller lige gyldigt?

Posted in Sproget | 2 Comments

B for Bog og Bøger

ABC Scandinavia er nået til B.

En bog er bøgens frugt. Er der flere af dem er bogene bøgenes frugter. En bog er imidlertid også en bog, flere bøger er en bogsamling og rigtig (for at være moderne) mange bøger er et bibliotek.

Færdes man i skove kan man undertiden se bog blive til træer. Går man ind i en boghandel er lidt træ blevet til en bog og da boghandlen kun er en bogsamling må man gå på biblioteket for at finde rigtig mange bøger, som træer gennem århundreder er blevet til.

Som meget ungt menneske havde jeg min gang på et bibliotek med 1000vis af bøger. Det særlige ved biblioteket var dets samling af gamle bøger i fantastiske indbindinger. Det må være det der bleve grundlaget for at jeg i sin tid købte nogle smukke, gamle bøger. En af dem var dog også meget anvendelig, nemlig Meyers Fremmedordbog fra 1878 med Ex Libris af Nicolai Bøgh. Den kostede 10 kr.

Meyer Fremmedordbog

Bogen er nu meget slidt og gået fra hinanden.

Meyer Fremmedordbog

Grunden til at det er sådan er at den er nødvendig for at min kone kan gætte de vanskeligste krydsogtværser i avisen.

Jeg ved godt bogen er udkommet i et genoptryk, men der er nu noget ganske særligt ved den gode gamle slidte bog, der stadig kan det den skal kunne.

Læs flere B-indlæg på ABC Scandinavia.

Posted in ABC Scandinavia, Bøger | 21 Comments

ABC Scandinavia A – altid og aldrig

At være ny i denne forbindelse er atter at begynde på noget det måske ville være bedre at vente med til bedre tider, men lad gå. Et indlæg om fredagen – hver gang med det følgende bogstav i alfabetet. Det må kunne lade sig gøre i et halvt års tid. Ellers angrer jeg intet. Jeg aner der skal billeder til. Det må vente.

Altid og aldrig er to ord der ofte anvendes, når man skal forklare og bortforklare et eller andet. Hvorfor sker det altid for mig? Hvorfor kan jeg aldrig gøre det godt nok? Eller i andre variationer.

Sagen er den, at altid aldrig er altid og aldrig aldrig er altid.

Hvad skal vi så med altid og aldrig? Da Transaktionsanalyse var moderne, lærte man om scripts eller livsplaner. De gamle beslutninger vi traf som små gav på det tidspunkt god mening i vores tilværelse, men de er ikke nødvendigvis produktive længere. De hænger bare ved. Når vi om et eller andet vi gør siger altid eller aldrig, er vi »gået i script«, dvs. har forladt nutiden til fordel for fortiden, og vores problemløsningsevne er ineffektiviseret.

Men vi får bekræftet at verden stadig ligner verden – og det kan vi godt lide. Derfor går det aldrig godt, men altid i fisk! Af og til.

Her er linket til ABC Scandinavia og andres bidrag.

Posted in ABC Scandinavia, Psykologi, Transaktionsanalyse | 5 Comments

Kapacitetsudvidelse

På en rulletekst på TV har jeg netop læst, at Odense Universitetshospital nu er parat til at modtage gravide på op til 550 kg.

Forhåbentlig er kapaciteten tilstrækkelig!

Posted in Sundhed | 4 Comments

Tilbudspsykologi

Tilbudspsykologi. Ordet dannede sig i løbet af nogen tid efter en beslutning om at skrive et indlæg om supermarkeders tilbud med baggrund i (endnu) en oplevelse.

Da ordet var tænkt, tænkte jeg, at jeg lige ville se, hvad Google siger til det ord. Der er sandelig ikke meget hjælp at hente. En eneste har anvendt ordet på nettet før jeg nu gør det. Peter Kragh var det, han får et link for indsatsen til pk-konsult. Det står på side 4.

Det var ganske som da jeg i sin tid skrev om det glimrende ord »funktionalværdi«. Det var også kun anvendt en enkelt gang.

Men hvorfor tilbudpsykologi? Jo, kender du det, at et supermarked har tilbud på et eller andet og det er ganske umuligt at finde varen, hvor den logisk set hører hjemme. Når en tilbudsost ikke er at finde i nærheden af de øvrige oste – hvad der vel ville være nærliggende – men i afdelingen for frugt og grønt, er det hvad der tænkes på.

Sådan forekommer det ikke altid at være, men undertiden kræver det en detektivisk indsats at finde en vare der er på tilbud. Det er her tilbudpsykologien kommer ind. Det er nemlig som om butikken slet ikke har lyst til at sælge det der er på tilbud. Det virker som om det er gemt af vejen i håb om at ingen kunde finder det endsige gider spørge hvor det er (gemt). Sådan er det i virkeligheden nok slet ikke. Det virker bare sådan. Og det sker igen og igen.

Som nu i weekenden, hvor den lokale brugs, Dagli’Brugsen kaldet, havde et særligt weekendtilbud, nemlig agurker til 3.95 – som det klart fremgår af illustrationen.

Der lå agurker på hylden til 7.95, og midt på gulvet stod kassevis af agurker – uden prisangivelse. Det måtte være disse agurker, der kostede 3.95.

Kasseapparatet sagde dog 7.95. Konfronteret med tilbuddet, spurgte kasseassistenten kollegaen, hvad hun så skulle gøre. »Lav en dekort på 4 kroner« var svaret. »Der er kun én agurk«, var reaktionen. »Så lav en dekort på 4 kroner«.

Jeg forsøgte mig med at der ikke var pris på agurkerne, men at prisen fremgik af tilbudsavisen. Det medførte ingen reaktion.

Om dette er et eksempel på tilbudspsykologi i den forstand jeg har nævnt (ost i grøntsagsafdelingen) ved jeg naturligvis ikke, men det ligner en tanke, at man ikke har fundet ud af at løse dette agurkeproblem et par timer før to-dages-tilbuddet ophører. Det klares med en dekort, hvis kunden tilfældigvis opdager prisforskellen. Hvis det er sådan er det et fint eksempel på tilbudspsykologi, som jeg desværre af og til synes man får indtryk af er taget i brug.

Medens vi er ved dette med tilbud har jeg bemærket et vanskeligt valg mellem rødvin og brun sovs i Lidl. Det er godt nok en lidt underlig flaske rødvinen er fyldt på, men hvad ville du vælge? Rødvin eller brun sovs?

Posted in Brok og grynt, Hverdagens psykologi, Kommunikation, Reklame | Comments Off on Tilbudspsykologi

Vægttruslen i november og december

I såkaldt skrivende stund mandag morgen den 1. november forekommer der at være grund til at perspektivere vægttab eller vægtforøgelse.

Grunden er selvfølgelig kalorietruslen, der hænger sammen med november og december. Disse måneder er kendetegnet ved hygge i ekstraordinært omfang, og i mange tilfælde indebærer det rigeligt indtag af kalorier. Der skal bages til jul, der skal deltages i julefrokoster, der skal deltages i julekomsammener i familien osv.

Selvdisciplinen kan komme på prøve. Det kan være en god ide, at gøre sig meget bevidst hvorledes man plejer gøre i nogle af de situationer man kommer i. Er der nogle af dem, der indebærer en automatiseret skovlen småkager eller slik ind? Finder man ud af det, kan en bevidst indstilling hjælpe som modvægt mod automatikken. Mit eget eksempel er især knyttet til at spise mere end sædvanligt når jeg besøger min gamle mor på plejehjemmet. Det er som om det går af sig selv. Sådan har det velsagtens altid været, men efterhånden er fænomenet ledsaget af en umiddelbar aktivering af en bevidsthed herom så jeg holder igen. (Det kaldes personlig udvikling!).

Men perspektiveringen. Jo, den knytter sig til en meget afgørende forståelse af vægttab eller vægtforøgelse. Det er så enkelt som noget kan være, hvilket ikke er ensbetydende med at praksis er lige så let. Vi forbrænder et antal kalorier i døgnet. Indtager vi flere end vi forbrænder tager vi på. Indtager vi færre end vi forbrænder taber vi os. Det gælder indtag af kalorier – både dem vi spiser og dem vi drikker. De sidste er der en tilbøjelighed til at overse, idet der oftest tales om det vi spiser. Alkohol og sodavand indeholder mængder af kalorier.

Til illustration af perspektiveringen er det sådan at man skal spise ca. 7 kilo hvidkål om dagen for at få en dagsration af kalorier. Spiser man 8 kg tager man på. Spises 6 kg. tager man af. Se evt. dette slanketips.

Hvidkål

Hvis man synes 7 kg. hvidkål er for meget, kan de 3½ kg erstattes af godt og vel en deciliter olivenolie (1 dl = 900 kcal). Her er det tilladt at tænke over om man bruger for meget olie i forskellige situation, idet man, som det ses, kan få et ordenligt tilskud til dagsforbruget af kalorier ved ikke at passe på omfanget af olieforbruget.

Hvorom alting er, er ansvaret for indtaget dit. Det er hverken omgivelsernes eller din arms ansvar hvad du gør.

Hvad siger du om dette?

Posted in Hverdagens psykologi, Julepsykologi, Personlig udvikling, Sundhed | 3 Comments

Ældre boliger og Afrika rejser

»De kan jo sælge huset og flytte til en ældre bolig.«

Dette lidt særprægede råd har jeg læst givet til ældre mennesker, der har brug for lettelser i hverdagen. Hvorfor disse gode folk bør flytte til en ældre og ikke en nyere bolig efter salget af parcelhuset står hen i det uvisse.

Det er lidet venligt at finde det rimeligt at pålægge ældrebyrden yderligere byrder ved at mene ældre boliger er hvad gruppen bør spises af med.

Jeg er naturligvis klar over der skulle stå ældrebolig. Så skriv det dog!

På tilsvarende vis er det erfaret at »Afrika rejser…«, men jeg ved naturligvis også godt at det ikke skal udtales Afrika rejser men afrikarejser. Det lyder meget forskelligt når man hører det ene og det andet.

Lad os håbe rejsebureauet når at sende gæster på rejsen til Afrika inden Afrika er rejst.

Når man skriver rejsebureau i et ord kan man vel også lære at skrive afrikarejser i et ord og derved skrive det man mener.

Det er nu ikke let for folk oppe i årene at “vende” sig til stavningen af etordsord i to ord, men på samme måde som det er nødvendigt at vænne sig til at vænne skrives vende, må tilvænningen vel efterhånden vise sig som tolerance.

Posted in Brok og grynt, Sproget, Sprogændringer | 3 Comments

At ryge på gaden

Det danske sprog indeholder mange ord, der har flere betydninger. Det er sikkert også sådan med andre sprog.

I Roskilde Avis har det netop kunne læses, at »Flere ryger på gaden«. Denne overskrift gav umiddelbart en association til rygning og det irriterende fænomen, at man kommer til at gå efter en ryger, der sender brugt eller ubrugt røg ud i verden. Og at der var lavet en undersøgelse med det resultat.

Sådan skulle overskriften bare ikke forstås. Umiddelbart efter overskriften kunne man i underrubrikken (hedder det vist) læse at antallet af triste skæbner i Boligselskabet Sjælland stiger.

Det havde ikke noget at gøre med at de triste skæbner ryger på gaden i den anførte betydning.

Naturligvis ikke. Hvad der drejede sig om var naturligvis at flere af de triste skæbner sættes på gaden.

Der er vel en forskel på at ryge på gaden i denne betydning og at blive sat på gaden. Psykologisk set er der ingen forskel, det er lige ubehageligt at blive sat på gaden og at ryge på gaden, men konkret er det lidt vel nok en smule venligere at blive båret ud og sat på gaden end at ryge ud med et ordenligt los.

Posted in Sproget | 3 Comments