Paris – Roubaix eller Ribe -Roskilde

Hvad er forskellen på Paris – Roubaix og Ribe – Roskilde?

Dette aldeles uinteressante spørgsmål har jeg stillet mig netop nu, og grunden er at jeg er kommet tilbage til Roskildeegnen efter en weekend i Ribe, og det netop den søndag hvor cykelløbet Paris – Roubaix køres.

Sagen er den trods alt interessante, at afstanden er meget tæt på at være den samme. Jeg har kørt de ca. 270 km. i bil på små tre timer. En god del af vejen var motorvej. Der var indlagt kaffepause. Cykelrytterne har cyklet det samme antal kilometer på godt 6½ time, i modvind, på brosten og uden kaffepause.

Det er mildt sagt imponerende at de kan – og så i det tempo. Og mildt sagt var det imponerende at Cancellara bare sådan lige kørte væk da Boonen sad lidt tilbagelænet – som DF mener regeringen gør – og tænkte på kaffepause.

This entry was posted in Arbejde, Ferie, Sport. Bookmark the permalink.