Rygestop – anno 1978

Nogle år som ryger

Da jeg var 21 år begyndte jeg at ryge. Jeg synes det var på tide at finde ud af, hvad det var for noget.

Det var en tåbelig beslutning, men min ganske alene.

Da jeg var 34 år holdt jeg op.

Det var en fornuftig beslutning, og min ganske alene.

Hvorledes gik det til?

Forinden havde jeg et par gange forsøgt mig som ikke-ryger, men begge gange begyndte jeg at ryge det mærke, der dengang hed AFC – andre folks cigaretter. Jeg havde med andre ord ikke truffet en tilstrækkelig ordentlig beslutning, men en beslutning af typen: jeg tror nok jeg vil overveje at prøve at holde op med at ryge.

En sådan besutning betyder: jeg har besluttet at fortsætte med at ryge. Det duede med andre ord ikke.
Røgfri dag

I februar 1978 hørte jeg for første gang om en røgfri dag, idet en dag i slutningen af februar var udnævnt til den første af slagsen i Danmark.

Den indre dialog lød: Den dag lader jeg være med at ryge.

Herefter gik der små tre uger.

Men der måtte være foregået noget i hjernen, for den næste sætning der dukkede op lød: Når jeg kan lade være med at ryge den dag, kan jeg lige så godt holde helt op.

En lille uge efter var den røgfri dag en realitet, og jeg købte mine sidste 10 cigaretter om formiddagen.

Den sidste røg jeg kl. 23.55.

Det var så det. Jeg blev ikke engang umulig at omgås.

Siden har jeg omtalt og opfattet beslutningen, der dannede sig over tid for en ægte beslutning. Ægte – fordi den virkede. Den var ikke en jeg-tror-nok-beslutning.

Den virker endnu.

Måske har du lyst til at gøre ligeså. 29. februar 2008 kunne være en god dag!

Jeg røg ca. 10 cigaretter om dagen.

365 x 10 x 30 + 70 (7 skuddage) = 109570 cigaretter har jeg ikke røget.

Det bliver – hvis de ellers koster 1.50 kr. nu – 164355 kr. efter at skat er betalt.

Det er da en besparelse. For slet ikke at tale om hvad jeg har sparet kroppen for.

This entry was posted on Friday, January 18th, 2008 at 9:09 am and is filed under Personlig udvikling. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
3 Responses to “Rygestop – anno 1978”

1. Vivi Says:
January 19th, 2008 at 6:24 pm

Hej Jørgen
Interessant artikel, jeg er selv eksryger og kan godt sætte mig ind i problematikken. Det bedste jeg har gjort for mig selv er også da jeg tog beslutningen.
Hvis man nu går lidt videre og tænker på, hvis man havde investeret de penge istedet – hvad kunne det ikke have blevet til!
2. Britt Malka Says:
January 28th, 2008 at 1:24 pm

Hej Jørgen
Din rygehistorie minder om min. Jeg begyndte at ryge, da jeg var 19. Jeg prøvede (_prøvede_) at holde op, da jeg var 26. Det holdt kun indtil om aftenen. Så arbejdede jeg for meget i tiden omkring jul og nytår, og den 31.12.1986 INDEN champagnen, som jeg havde glædet mig så meget til, gik jeg ned med flaget og blev syg.

I tre dage var jeg syg og havde bestemt ikke lyst til at ryge. Da jeg var kommet over det, sagde jeg til mig selv, at de første dage var de værste, og nu var jeg jo kommet over dem, så kunne jeg lige så godt forblive ikke-ryger. En måned senere blev jeg gravid, så det var et godt tidspunkt, jeg var stoppet.
3. Jørgen Carlsen Says:
January 30th, 2008 at 8:09 am

Hej Vivi og Britt,
Ingen tvivl om at den indre dialog er magtfuld…hvad enten man “prøver” at holde op eller siger “så kan jeg lige så godt holde helt op”.

This entry was posted in Personlig udvikling. Bookmark the permalink.

One Response to Rygestop – anno 1978

  1. Lucas says:

    Tak fordi du gad skrive dette indlæg!
    Jeg har sendt linket videre til en af mine bekendte.

    Jeg har skrevet en kavalkade af gode tips til folk der kæmper med at holde op med at ryge. I kan læse om det på vores blog der kun handler om lægge smøgerne på hylden: http://storryger.dk

Comments are closed.