Forleden talte jeg med en kvinde, der var holdt op med at ryge – igen.
Forskellen var, at hun nu havde taget ansvaret på sig. Tidligere havde hun håbet miraklet ville ske. Det gjorde det naturligvis ikke, og hun begyndte at ryge igen efter nogen tid.
Nu har hun selv sørget for miraklet. Ganske vist inspireret af en bog, der hedder noget i retning af: Hvis det kan lade sig gøre i verden, kan du også. Og med en undertitel der drejede sig om at bevæge sig væk fra patientrollen til at tage ansvaret på sig.
Det virkede.
Patientrollen er passiv. Man giver sig hen i rollen og overlader ansvaret for helbredelsen til andre.
Det er ikke gangbart når det drejer sig om rygestop.
Man må selv skaffe sig modet til forandringen – og tage ansvaret for at holde op.
Se i øvrigt indlæg om Rygestop – anno 1978 længere nede.
This entry was posted on Saturday, January 26th, 2008 at 11:19 am and is filed under Personlig udvikling, Psykologi. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
One Response to “Rygestop og patientrollen”
1. Britt Malka Says:
January 28th, 2008 at 1:31 pm
Helt enig! Patienten skal tage ansvaret for sig selv.
Min mand er bl.a. hypnoterapeut, og mange kommer til ham for at holde op med at ryge. Det lykkes for omkring 90 % af dem at forblive ikke-rygere.
På et tidspunkt var han i radioen bl.a. sammen med en lægeuddannet tobaksafvænner. Hun havde meget travlt med at tage ordet hele tiden (selv om hun kun kunne præstere omkring 40 %, der holdt op), og til slut nærmest råbte hun:
Og så er det gratis!
Jeg tænkte mit, må jeg indrømme, for nej, det er ikke gratis at gå til lægen. Det bliver betalt via skatten. Og nej, det er ikke smart, at det er gratis, for gratis bliver ikke vurderet lige så godt.
Folk, der tager ansvaret for deres helbredelse, bl.a. ved at betale for den og ikke lade det være samfundets problem, bliver i højere grad helbredt end dem, der ikke tager ansvaret.
