Samarbejde og afhængighed

Samarbejde kan defineres som afhængighed.

Afhængighed i den betydning at A og B ikke kan løse en given opgave hver for sig, men kun ved at A giver noget af sig til B og B noget af sig til A – på samme tid.

A og B er med andre ord afhængige af hinanden og af deres fælles, samtidige indsats.

Hvornår kan man samarbejde på den måde? Hvornår er man udviklet i tilstrækkeligt omfang?

Når man er 4 år – og påtager sig rollen som leder. Og når man er 2 år og 8 måneder – og gerne vil være medarbejder.

Jeg har netop set mine børnebørn flytte et dukkehus ved at løfte i hver sin ende på samme tid. Ingen af dem kunne flytte det alene. Tidligere ville de have anmodet de voksne om at flytte det, men i den alder de har nu, lader det sig gøre at løse opgaven at flytte et dukkehus ved at samarbejde. Det er meget godt klaret. Den ældste sørger for at dirigere og den yngste følger stolt og gerne lederen. De giver hinanden nogle af deres kræfter.

This entry was posted in Arbejde, Ledelse. Bookmark the permalink.