Efter posten om uafsluttede opgaver og Zeigarnik-effekten, talte jeg med med en specialeskribent herom.
På den baggrund må det bemærkes, at der er mere end en slags uafsluttede opgaver.
Der var sket det, at dagens arbejdsproces, der var kommet godt i gang, pludselig blev afbrudt af en opringning fra daginstitutionen. Barnet var ikke rigtig ved hægterne. Der var med andre ord ikke andet at gøre end at afbryde arbejdsprocessen, hente barnet og aktivere bedsteforældrene.
Denne afbrydelse var en mere alvorlig forstyrrelse af arbejdsprocessen, idet det senere viste sig meget vanskeligt at genoptage arbejdet. Afbrydelsen var på et forkert tidspunkt.
Det var med andre ord ikke nogen god afbrydelse, at den fandt sted som beskrevet.
Det havde derimod været en god afbrydelse at arbejdsprocessen kunne være fortsat til ud på eftermiddagen, hvor barnet skulle være hentet, idet den type afbrydelse ville have bevirket at en udbevist proces kunne have dannet flere elementer til brug for næste dags arbejde. Afbrydelsen blev i stedet nærmest en blokering – men processen er kommet godt i gang igen.
Det skal tilføjes, at der arbejdes med en præcis deadline for færdiggørelse af specialet – og dette har forfatteren tydeligvis taget på sig.
