ABC-Scandinavia er nu nået til S.
Det er absolut ikke muntert at vælge styren som overskrift til dagens s-indlæg.
De sidste uger har der i et antal artikler i Berlingske været skrevet meget om skadevirkningerne af styren-eksposition på medarbejdere på LM Wind Power. Ved vindmøllevingeproduktionen anvendes styren på virksomheden. Vestas og Siemens har for år siden udfaset brugen af styren.
Styren betegnes som den gule gift, medarbejderne taler om styren-hjerne og har sikkert andre navne for den arbejdsmæssige virkelighed de har været udsat for.
Virksomheden har modtaget mange påbud fra arbejdstilsynet, men det har øjensynligt ikke afhjulpet problemets omfang. Det virker ikke som virksomheden har været villig til at tage et ansvar for at passe på medarbejdernes helbredstilstand og arbejdsevne.
Hvis du vil vide mere om skadevirkningerne af styren hjælper Google godt på vej.
Min undren går på at denne form for lidet respektfuld omgang med et så giftigt opløsningsmiddel kan finde sted på dette tidspunkt – i begyndelsen af dette årtusinde. Jeg troede egentlig den slags hørte til i 70erne. Da blev man i den grad opmærksom på hvad opløsningsmidler gjorde ved medarbejdere udsat herfor. Malersyndromet hed det symptomkompleks udsættelsen bevirkede.
Jeg mødte i sin tid som medarbejder på en arbejdsprøvningsvirksomhed ikke så få, hvis arbejdsevne var totalskadet som følge af opløsningsmidler. Når jeg tænker tilbage dukker et eksempel altid op. En midaldrende mand var henvist til vurdering af arbejdsevnen, men han var ikke i stand til at fatte noget som helst af det han blev bedt om på det praktiske værksted. Det viste sig at hans kognitive funktioner (hukommelse, koncentration m.v.) var ringe fungerende. Han var ikke klar over det var så dårligt fat, og han forklarede det med, at han ikke i hverdagen havde brug for sin hukommelse – han kunne udføre det han skulle på arbejde og hjemme rutinemæssigt.
Hans arbejde havde bestået i hver dag at aftørre meget store trykkeriduge med terpentin. Udsættelsen for dette opløsningsmiddel var således massiv. Det havde stået på i 25 år – hvorefter arbejde i enhver henseende var en umulighed.
Jeg har ikke et foto af styren, men flyttes t i styren til næste uge, passer følgende foto:
En uhyggelig historie.
Det kan virkelig også forbavse mig, at den slags kan foregå i dagens Danmark. Jeg var så naiv at tro, at dette og tilsvarende problemer var en saga blot efterhånden.
Dette er vist et eksempel på, at et stor virksomhed også har stor politisk magt, fordi de mere eller mindre åbenlyst kan true med at flytte hele baduljen til udlandet og dermed skabe problemer i lokalsamfundet, hvor virksomheden er beliggende. Det er skræmmende, men vist desværre en kendsgerning.
Smart ide at flytte T’et til næste uge 😉 Dejligt syrenbillede.
Det er barske løjer når virksomheder øjensynligt kan påføre medarbejdere så store skader som tilfældet er uden at fatte man må agere grundlæggende anderledes. Det er ikke godt at vide hvilke skader på medarbejderne i udlandet der opstår.
Nå for pokker.. hvad hjertet er fuldt af, ser øjet. Du har i mine øjne en overskrift der hedder SYREN.. 🙂 T’et er allerede væk i min hjerne, og jeg har hverken været tæt på det ene eller det andet opløsningsmiddel..
Godt og tankevækkende s valg.
Jeg kender godt det at man ikke læser hvad der står, men noget der ligner. Det var i øvrigt først da jeg skulle finde frem til billedet at jeg lagde mærke til det med t’et der kunne flyttes.
Styrén har jeg ikke hørt så meget om i 70’erne, det var terpentin og cellulosefortynder, der var mest udbredte tror jeg. Jeg havde to kursister i 1980, som kendte til arbejdet med at rense trykkerimaskiner og stentryk-plader eller lignende med opløsningsmidler, der skulle kunne fjerne alle spor af tryksværte inden man gik videre med næste opgave. De havde fået udslet på armene og kunne nu ikke mere arbejde i trykkeri-faget.
Som du siger var det nyt dengang, og typisk, og det blev da også forbudt, og man fandt andre ting at arbejde med. I mange små virksomheder gik det vistnok lidt langsommere med at reagere på forbudet og de nye arbejdsregler.
Det må have været et grusomt job, du havde med “arbejdsprøvning”, alene navnet synes jeg lyder forkert, hvordan havde du det med det arbejde?
Hvor er det en smuk syren, du har fanget der. Jeg må da også prøve at få nærbilleder af de to store syrener her på grunden.
Om arbejdet med arbejdsprøvning var grusomt? Grusomt er vist for stærkt et ord at bruge. Det forekommer rimeligt at foretage vurdering af arbejdsevnen eller restarbejdsevnen forud for beslutning om betaling af revalidering eller tilkendelse af førtidspension. Det har jeg medvirket til i mangfoldige tilfælde. Mit udgangspunkt har været at tro på kunden, klienten, borgeren, og det har været godt for mig – og forhåbentlig også for dem hvis arbejdsevne jeg vurderede. Det jeg antyder her er, at der meget let kan opstå en uhensigtsmæssig socioemotionel relation (forskellen på at hjælpe og blive hjulpet, at vurdere og blive vurderet etc.) og netop dette forekommer det vigtigt at være opmærksom på, så det bliver ordenligt, hvad man gør.
For at holde orden på min egen arbejdsmæssige identitet var det nødvendigt at ændre “titel” fra revalideringspsykolog til pensioneringspsykolog efter oliekriserne i 70erne, idet der skete en ændring af behovet for vurdering.
Overordnet set er det ikke nødvendigvis godt at komme i kløerne på myndighederne – og endnu har jeg tilgode at opleve mig som patient for alvor. Det er sikkert samme mekanismer der gør sig gældende.
Meget aktuelt S-valg.
Det er så trist, at den slags stadig forekommer. Jeg synes, vi selv har ansvar for vore liv, men hvis en arbejdsgiver udsætter os for den slags og er ligeglad, knækker filmen for mig, for vi skal vel kunne stole på, at virksomhederne passer på os?!?
Ikke desto mindre oplever jeg selv en ligegyldighed overfor de produkter, der anvendes i mit arbejde. Jeg har bedt om informationer og datablade, men jeg får det ikke. Jeg har da også en dag måttet sidde og sunde mig i frisk luft, fordi mit syn havde “forsinkelser”.
Jeg blev bange og undersøgte selv sagen, og fandt ud af at produktet, jeg var blevet dårlig af, giver skader på centralnervesystemet, hvis ikke man anvender kraftig beskyttelse. Vi snakker om disse hersens iltmasker m.v. Da jeg gjorde opmærksom på det hos virksomheden, fik jeg udleveret en støvmaske…
Det sker med andre ord stadig i 2011.
Det lyder ikke godt hvad du her fortæller. Det forekommer mærkværdigt at det er så svært at få arbejdsgiverne til at gøre det ordentligt. Hvad siger arbejdstilsynet? Hvad siger sikkerhedsorganisationen? Pas godt på dig!
Jeg tror at der er langt flere giftige stoffer i vores hverdag end vi tænker over. Hvad med f.eks. sulfo-opvaskemiddel eller alle de kraftige parfumestoffer, der findes i cremer og hårplejemidler. Vi får hver uge en lokalavis ind ad døren, som simpelthen lugter så kraftigt af det middel, den er trykt med, at man er ved at besvime. Det er vigtigt at bruge sin lugtesans for at gardere sig.
God weekend.
Jeg glemte lige at sige, at syrenduft jo er noget af det dejligste der findes, så det ser vi frem til.
Just detta har jag inte hört något om i Sverige, men jag tänker genast på ett antal arbetare på f.d. Wargöns pappersbruk och deras kamp för upprättelse. Dom arbetade under 60-talet med difenyl och har utvecklat sjukdomen Parkinson.
Huff, uhyggelige saker! Har ikke tenkt så mye over hva styren kan forårsake.
God søndag til deg!