Turbosnakkeres afsnuppede udtale

Det er ikke ukendt, at en lang række mennesker taler meget hurtigt. Det høres dagligt i TV og radio.

Forleden bemærkede jeg, at disse hurtigsnakkere også kaldes turbosnakkere. Det er et godt ord til illustration af, at de taler hurtigere end de kan og næsten ikke kan nå at trække vejret.

Efter min opfattelse er det ganske forstyrrende for det der er formålet med kommunikationen, nemlig at budskabet forstås, at der tales så hurtigt. Grunden er, at der meget ofte opstår anspændthed, når taletempoet skrues op – og det fremmer ikke forståelsen, men indgår som et forstyrrende element i den samlede kommunikation.

Der er masser af eksempler. Turbosnak i reklamer gør det billigere fordi indslagene er kortere. Man kan nå mere i en tale. Man kan på kortere tid forklare udsigterne for dagens børshandel. Der er selvfølgelig også mange eksempler på, at folk taler klart og tydeligt i et fornuftigt tempo. Lyt selv efter forskellene.

Forleden blev udtalen af et navn en god illustration af hvad der sker, når man taler såvel hurtigt som afsnuppende ordene.

Per Ørum Jørgensen fik en dag i medierne, da han valgte at blive løsgænger i Folketinget.

Når man talte om ham i TV kunne man klart og tydeligt sige hans navn. Det gjorde man ikke. Tempoet øgedes, og udtalen blev til Per Øumjørgensen, Peøumjørgensen og, når det blev rigtigt afsnuppet, Pøum Jørgensen.

This entry was posted in Brok og grynt, Kommunikation. Bookmark the permalink.

2 Responses to Turbosnakkeres afsnuppede udtale

  1. Daniel says:

    Tid er penge, og det bære helt sikkert præg på tv-reklamerne. Jeg har de generelt med at ignorer reklamerne på tv, og lave noget andet i mens, men én reklame fangede min opmærksomhed. Der var ingen baggrundsmusik og ingen speak. Den var altså helt lydløs, og jeg troede jo selvfølgelig mit signal var forsvundet, så jeg skyndte mig at tjekke tjekke det ud, og endte dermed at se reklamen.

    Er der ingen sammenhæng mellem tale og læse? Vi snakker hurtigere end aldrig før, men samtidig har det lige været i medierne, at de unge har svært ved at følge underteksterne på en film. Er der en forklaring på dette?

  2. Jørgen Carlsen says:

    Morsomt eksempel om reklamen du skriver om. Vi bliver let forvirrede hvis lyd og billede ikke er samtidige.
    Interessant at du kobler tale- og læsehastighed. Når vi læser kan vi “høre” ca. 1200 ord i minuttet (hvis jeg husker rigtigt), men vi kan læse langt flere hvis vi blot ser ordene. Som jeg forstod problemet med de unge, der ikke kan læse undertekster, har det at gøre med at de læser uendeligt langsomt (hvis de da overhovedet forstår ordene, så der kommer en mening ud af det). Det var overraskende at se, at man kunne fordoble sin læsehastighed i gymnasiet ved et 8-timers kursus, så det blev til hele 270 ord i minuttet. Man kan læse så langsomt, at man slet ikke kan få mening i det læste.

Comments are closed.