Endnu en fange er undveget fra en lukket psykiatrisk afdeling. Undvigelser sker. Som da en anden fange forleden gik ud i friheden i forbindelse med en retssag. Han gik uanfægtet ud mellem de politifolk, der skulle passe på han blev, hvor han skulle være. Ingen af de to hændelser burde ske, men sker alligevel.
I Ålborg var fangen gået ind gennem en dør, der skulle være låst og videre ud gennem et vindue, der også skulle have været låst.
En chef kunne i TV orientere om at “vi gør det så godt vi kan”.
Så er det tanken opstår, at medarbejderne ikke har hørt hvad ledelsen har sagt, idet det må anses for givet, at ledelsen har sagt, at døre og vinduer, der skal være låst, skal være låst. En eller anden – eller mere end en eller anden – må have glemt, at ledelsen har sagt sådan eller ikke hørt det eller ikke hørt efter, da det blev sagt eller læst på instruksen – eller hvad der er foregået siden det, der skal gøres, ikke gøres – så ledelsen må sige “Vi gør det så godt vi kan”.
Eller…
