Utilsigtet humor

Utilsigtet humor kan opstå, når noget, der egentlig ikke skal kombineres, kombineres og bevirker en morsom konstellation. Kombinationen er ikke bevidst, idet den, hvis det var tilfældet, ikke ville være utilsigtet.

Under almindelig oprydning – hvilket jeg for øjeblikket giver mig noget af med – dukkede et meget lille udklip op, som på fineste vis kan være en illustration af utilsigtet humor, og hvor humoren kun viser sig, hvis man er så heldig at kombinere to ting. Det må den der har skrevet den lille lap have gjort, og andre kan så more sig over den uden selv at skulle gøre arbejdet.

Personen må have mødt en TAXA, idet han bemærkede skiltet foran: Kører for lægevagten.

Da hyrevognen var passeret må han eller hun have vendt sig om og der bemærket en reklamestreamer på bilen: Se “Den glade enke” i Lorry.

This entry was posted in Humor. Bookmark the permalink.