Velfærdsforkvaklet adfærd

Den lystbrokkende personlighedstype (som jeg tidvis tilhører) har gode tider i øjeblikket. Så gode at forestillingen om “Den velfærdsforkvaklede personlighed” er dukket op.

Det har intet med overførselsindkomst at gøre, men med at vi måske har udviklet os til (nogle har) ikke at tage et ansvar, men forventer at andre gør det for os, som vi selv skulle gøre. Samfundet klarer sagerne.

Brokkeriet her tog udgangspunkt i en oplevelse som illustreres på fotoet.

Dovenskab

I byen står to flaskecontainere. Formålet er at samle flasker ind og genbruge glasset, og det forventes, at flaskeejerne fylder flaskerne i containerne. For en uge siden sattes flasker – trods plads i beholderne – ved siden af som det ses. Det medførte overvejelserne om velfærdsforkvaklethed.

Fænomenet har nu, ugen efter, antaget et kæmpe omfang. Inspireret af den første flaskestiller ser det ud til at påskens flasker og øldåser er anbragt foran containerne af mange borgere.

Samfundet fjerner velsagtens efterladenskaberne og belønner herved hensynsløsheden – men det er ikke gratis. Velfærdsgoder, som dette, koster et eller andet. Opfordringerne til ansvarlighed har da vist trange kår – eller er det bare mig der synes det er for meget?

Opfølgning: Morgenen efter havde jeg kameraet med da jeg skulle købe benzin. Blot som illustration ser der således ud:

IMG_2446

Det er selvfølgelig ikke særlig venligt at skrive som gjort om mine kære medborgere, men omvendt forekommer det mig, at omfanget af hensynsløshed i samfundet er for opadgående. Så lad dette blot være en illustration af hensynsløshed.

Det kan i øvrigt tilføjes – ca. et halvt år efter billederne er taget – har kommunen opsat, ikke kun et, men hele to skilte, der har til formål at vejlede de mennesker, der ikke finder det selvindlysende at benytte kuberne til deres flakser m.v. Det har efterhånden hjulpet ganske betydeligt, men enkelte synes ikke at kunne læse den elementære tekst.

This entry was posted in Brok og grynt and tagged , , . Bookmark the permalink.

9 Responses to Velfærdsforkvaklet adfærd

  1. Det er bestemt ikke kun dig, Jørgen. 🙂

    Sjovt nok stod jeg og kiggede på nøjagtig samme fænomen her til morgen hvor nogle havde gjort noget lignende her i Ruds Vedby – blot ved siden af papircontaineren. Vi har en flaske- og en papircontainer ved siden af hinanden, og det hører med til historien, at der ligger en lokal børnehave lige ved siden af disse containere.

    Problemet ved at vi andre rydder op er, at vanviddet fortsætter, for mod dovenskab kæmper selv guderne forgæves…

    Jeg har anlagt den holdning, at politikerne må vedtage, at vi flytter containerne, og så får folk længere at gå til disse containere. Så falder mængden af genbrug stensikkert også, og i sidste ende koster det så vore børn og børnebørn de naturknappe ressourcer.

    Skruen uden ende skulle jeg mene, og det hele starter nemlig ganske rigtigt med at tage hensyn til hinanden og ansvar for egne handlinger.

  2. Pingback: Særpræget adfærd « Kort og godt

  3. Ellen says:

    Ja, man må sig undre over sådan en ligegyldighed, så snart det er uden for ens egne enemærker.
    Det er klassisk, at hvis bare én er sjusket/griser, så følger andre lynhurtigt efter (i den tro, at det gør man bare???).
    John oplevede det, da han havde tankstationer: til hverdag sørgede han for, at der altid var pinligt rent rundt omkring på pladsen – var der én, der undtagelsesvis smed noget, var det hurtigt væk igen, og der var faktisk sjældent nogen, der var nogle grise; iflg. Johns teori, at langt de fleste kun smider affald, hvis der i forvejen ikke er pænt. Men efter en weekend, hvor John ikke lige havde været der til at holde folk i ørerne, kunne det godt ligne en losseplads.
    Dine billeder underbygger fint Johns teori…

  4. Farmer says:

    Johns teori holder hele vejen.
    Rod er klart selvforstærkende. (50+ års erfaring 🙂 )

    Om man havde tid, kunne det være morsomt at stille sig i nærheden af containeren og, når en person læssede af som på fotoet, stille og roligt tilbyde sin hjælp med dette for personen så uoverskuelige projekt med at proppe i flaskehullet.

    Hvorledes ville reaktionen mon være?
    Aggresiv?
    Undskyldende?

    Mon ikke et skilt med teksten “Pladsen er videoovervåget” ville løse problemet?

    • Anno 2011 tror jeg man vil møde mere aggressiv end undskyldende adfærd. At beklage er ikke moderne. Et par eksempler på dette regner jeg med følger på bloggen inden for kortere tid. Jeg tænker det kunne være en ide at sende forslaget om videoovervågning til kommunen.

      At stille sig op og tilbyde hjælp giver følgende association: en bilist er gået i stå i et kryds. Bagved tudes i hornet. Den istågåede bilist stiger ud og siger til tuderen: Nu skal jeg tude i dit horn medens du starter min bil.

  5. Marianne says:

    Jeg har en nabo, der er skovmand, og derfor ofte oplever dette. Han siger, at det er bedre ikke at sætte skraldespande op på rastepladser og lignende, fordi så vil størstedelen af os tage vore affald med, men hvis der er skraldespande, vil vi sætte affald af ved siden af spanden, når den er fuld – det er da tankevækkende.

  6. Det er sikkert rigtigt. Jeg ville helt klart tage det med, men mon ikke tendens er at der smides mere og mere hvorsomhelst nårsomhelst af hvemsomhelst.

Comments are closed.