Pas godt på dig og din arbejdsevne

Nedenstående har i flere år stået på min oprindelige hjemmeside. Den side er “under nedlæggelse”, idet jeg nu næsten er fuldtidspensionist. Overvejelserne har imidlertid gyldighed i forhold til nutidens arbejdsmæssige pres på den enkelte og dennes ressourcer. Derfor: Pas godt på dig!

Arbejde kan medføre belastning med svækkelse, slidtage, stress og udbrændthed til følge.

Mit mangeårige arbejde som psykolog har ført til kontakt med mange mennesker, der har været udsat for arbejdslivets vilkår. I nogle tilfælde har kombinationen af vilkår og arbejdspersonlighed været problematisk.

Det har givet en viden om hvordan menneskers arbejdsevne kan bruges, misbruges, blive slidt eller helt ophøre med at eksistere. Ændringerne af den enkeltes arbejdsevne kan ske langsomt og i det skjulte, men der kan også opstå et pludseligt ophør af en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsevnen er det enkelte menneskes evne til og muligheder for at udføre et givet stykke arbejde i en given arbejdsmæssig sammenhæng. Arbejdspersonligheden udvikles over lang tid og kan opfattes som den del af os, der medvirker til at vi kan tilpasse os arbejdsmarkedet.

Der er mange faktorer, der spiller ind i ændringer af menneskers arbejdsevne – mobning, vold, gamle mønstre og overbevisninger, ubevidste beslutninger, ”flinkeskolen”, manglende evne til at sige til overfor sig selv og fra til for mange krav, opgaver eller dårlige prioriteter – for blot at nævne nogle årsager, der kan føre til en nedslidning af arbejdsevnen. I andre situationer passeres grænsen for at kunne arbejde f.eks. i forbindelse med fysisk sygdom.

Når menneskets arbejdsevne ændres er konsekvenserne ofte også ændringer af effektivitet. Det kan være at hukommelsen og koncentrationen svækkes, overblikket mindskes og træthed opstår. Den der slides og rammes af eksempelvis stress vil ofte opleve sig selv som meget anderledes end før stresstilstandens indtræden. Ofte vil mennesket ikke længere kunne kompensere med de ressourcer og kompetencer der tidligere har været anvendt til at klare arbejdssituationer med. På denne måde ændres også arbejdspersonligheden.

Der har længe været meget fokus på stress i medierne, og det med god grund. Det er nogle stærke historier mennesker fortæller om de ændringer et stresset arbejdsliv fører med sig. Ofte er der tale om sygemeldinger, grænsen blev nået og det er slut med at arbejde i en kortere eller længere periode – måske for altid. Man har passet sit arbejde, været pligtopfyldende, måske perfektionistisk og måske fulgt et budskab eller en overbevisning fra barndommen – eksempelvis: Man passer sit arbejde – kort og godt.

Med min viden og erfaring forekommer det at være vigtigst at forebygge, for at undgå permanente skader eller forringelser af arbejdsevnen så konsekvensen bliver ikke at kunne arbejde. Det er med andre ord meget vigtigt at passe på sine medarbejdere, men også at den enkelte passer på sig selv ved at vedligeholde arbejdsevnen.

Vedligeholdelse af arbejdsevnen gøres ikke kun ved forøgelse af kompetencer og viden, men i måske endnu højere grad ved bevidst at tage vare på sig selv og vedligeholde sine ressourcer og arbejdsmæssige kapacitet.

At vedligeholde sine ressourcer har mange forskellige udtryk og kan gøres på mange måder for den enkelte og for den enkelte arbejdsplads. Min erfaring er dog, at det generelt handler om tydelig og klar kommunikation af forventninger, krav og ressourcer, om valg og prioritering af tid og opgaver samt om evnen til at håndtere vanskelige situationer i sit arbejdsliv. Desuden er det min erfaring at information og eksempler via andre menneskers historier er stærke illustrationer for at forstå betydningen af at passe på sig selv og sin arbejdsevne.

Bankdamen eller bank damen

Det ses hyppigt, at sammensatte ord, der skal skrives i et ord, skrives i to. Det er lidt for almindeligt, og er måske en konsekvens af computerens stavekontrol, der synes nogle ord skal være i to.
Jeg gør ofte ophold ved sådanne ord, idet det virker mærkværdigt at se ord der skal være et ord skrevet i to. De forstyrrer en mere flydende læsning.
Her et eksempel fra en hjemmeside, der forholdt sig til emnet: der er forskel på en ledbus og en led bus.
Forleden hørte jeg en radioudsendelse, hvori ordet “bankdamen” indgik og hun/han blev nævnt mange gange. Det gav anledning til en vis selvsnak om forskellen på om bankdamen skrives i et ord eller to – bank damen.
Da jeg fortalte om min filosoferen herom, måtte jeg for illustrationens skyld finde et eksempel på meningsforskellen, idet der da vist ingen særlig grund var til at gå op i sådanne bagateller.
Det blev sådan:
1. Filmen “Bankdamen” har premiere på fredag.
2. Filmen “Bank damen” har premiere på fredag.
Det er da vist ikke den samme film.

Da det var vinter

For et øjeblik siden har jeg talt med min gamle mor på 91 år i telefonen. Naturligt nok faldt talen på dagens snevejr. Det sneer og fyger kraftigt der hvor hun bor her til formiddag. Det samme er tilfældet hvor jeg bor.
Hun fortalte, at hun havde hørt Fynboerne klage over Falck og deres åbenbart mangelfulde snerydning i den senere tid, men personalet havde forsvaret sig med, at det kun var blevet til et par timers søvn om natten, så man mente nok at have gjort hvad man kunne.
Vi blev hurtigt enige om at vi lever i et forkælet samfund, hvor man ikke gerne finder sig i vanskeligheder eller genvordigheder.
Som min mor, der oplevede de kolde vintre under krigen, bemærkede, et det vist længe siden folk har mærket hvad 30 graders kulde vil sige. Dengang var det så koldt at vandet i køkkenet var frosset om morgenen.
“Så fik vi ikke morgenkaffe den morgen”, som hun sagde…

Kommunikation om meninger og handlinger under COP15

Der er kommunikeret uendeligt meget under klimamødet COP15 i København. Den overordnede analyse overlades til andre, men der er altid detaljer at hæfte sig ved, når man i døgndrift præsenteres for hvad der sker på mødet og begivenheder der knytter sig hertil.

Aktivisterne, der gerne ville med til Dronningens middag, var ikke i tvivl om forskellen på at tale og handle. De udtrykte at politikere taler, men handler ikke. Ledere, derimod, handler – velsagtens efter de har talt.

Der var særligt et aspekt ved en demonstration og efterfølgende begivenheder, hvor det demonstreredes, at det ikke er let at kende forskel på meninger og handlinger.

Meninger, der udtrykkes, kan ikke skade andre. Handlinger, der udføres, kan.

Det blev forstået at en gruppe, der gennemførte en demonstration, ikke havde noget som helst ønske om vold, men nok om handling, idet man ville bruge kroppen til at presse sig frem til et sted, hvor man ville mødes med andre og holde et møde. Desuden ville man kun kaste røde pølser efter politiet. De kan ikke skade meget, medmindre politiets hunde ser deres snit til at æde så mange af dem, at de ikke kan passe deres arbejde.

Læs mere

Held i uheld

Når et eller andet ikke så godt sker, kan det være der alligevel er noget godt forbundet hermed. Det er vel det man kan forstå ved vendingen held i uheld.

Når vi har det omfattende COP15-møde i København i øjeblikket og et gevaldigt snevejr over store dele af Danmark, er det held i uheld at snevejret ikke rammer København som det rammer Fyn.

Snevejret har også sparet mig for en sandsynlig udgift på 500-600 kr. Jeg skulle med toget til Roskilde og min rejsehjemmel er et pensionistkort. Det fungerer fint og jeg husker det næsten altid. Næsten fordi jeg netop i dag glemte det. DSB sørgede for at jeg ikke fik bøden for manglende rejsehjemmel ved ikke at sørge for passende togdrift. Toget kom ikke medens jeg ventede. Om det kom efter beslutningen om ikke at tage toget, men gå en tur i stedet, ved jeg ikke. Men det gode held i det uheldige i ikke at kunne gøre som tænkt, var naturligvis besparelsen.

Julens skikke og uskikke

Glæder du dig til jul?

Således blev jeg spurgt forleden. Svaret var vist lidt lunkent.

Der er noget jeg glæder mig til. Selvfølgelig.

Andestegen, men ikke nødvendigvis ris a l’amanden. Risikoen er at man netop der overspiser fordi den jo skal findes, den mandel. Jeg glæder mig til at høre mine børnebørn synge julens sange. Jeg glæder mig til at se deres forventninger. Jo, jeg glæder mig, men ikke så meget som da jeg var barn. Dengang glædede jeg mig vist så meget at jeg ofte blev syg af spændt forventning.

Som det antydes er der skikke knyttet til julen – og uskikke.
Læs mere

Stine Bosse og teamarbejde

Forleden var Stine Bosse gæst i Jersild Live, og talen faldt på hvorledes man kunne øge andelen af kvinder i f.eks. bestyrelser.

Jeg hæftede mig særligt ved hendes bemærkninger om, hvorfor det er en god ide med en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder. Det har at gøre med den balance og det samspil der etableres samt naturligvis det der kommer ud af det. I TRYG var det erfaringen at løsningerne der produceredes i blandede grupper var at foretrække for løsninger produceret i rene mande- eller kvindearbejdsgrupper.

Det er interessant at koble dette på teamarbejde, idet teamarbejde har det formål at skabe bedre løsninger end enkeltpersoner kan alene – og altså opnå en synergieffekt.

Hvis 2+2 bliver 5 når de rene grupper arbejder sammen, tyder Stine Bosses erfaringer på at 2+2 bliver 5.5 når kønnene blandes på en balanceret måde.

Kunne det tænkes ligefrem at være en følge af biologiske forhold?

Stine Bosse og personlig udvikling

Forleden kunne man høre Stine Bosse fortælle om forskellige betydningsfulde emner i Jersild Live.

Det er velkendt at hun har været på en uges pilgrimsvandring med 4 unge uintegrerede indvandrerdrenge, og at dette var en udfordrende og spændende oplevelse for alle deltagerne. De unge indvandrere fik stort udbytte heraf.

Jeg hæftede mig ved at Stine Bosse om dette sagde, at erfaringen har bevirket den væsentligste personlige udvikling hun har oplevet nogensinde.

Og hun tilføjede at det ikke er nok at læse bøger om personlig udvikling. Man må udsætte sig for noget i praksis og erkende erfaringerne.

Juleforberedelser og forberedelser til julen

Hvad er forskellen på juleforberedelser og forberedelser til julen, spurgte jeg min kone. Det er det samme mente hun, men tilføjede kort efter, at det sidste måske er mentalt.

Overskriften til denne post formuleredes 3. januar i år, men jeg er ikke helt sikker på hvad jeg tænkte da jeg gjorde det. Det skyldes at jeg samtidig lavede en anden overskrift: Julens skikke og uskikke.

Det er imidlertid ganske vist, at inspirationen til overskrifterne var at finde i aviserne lige efter nytår. Det er en tilbagevendende begivenhed, at journalister eller andre skriver om, hvad de synes burde have været anderledes ved den netop afsluttede jul. De fortæller at de gerne ville have haft mere tid til ro eller hygge eller besøg eller færre mennesker eller mindre mad eller andre gaver og alverdens andre emner, som de altså ikke lige nåede at forholde sig til inden det var for sent.

Det skal nok være netop det det faldt mig ind at skrive om den 3. januar så det kunne komme på bloggen i tide. Det vil sige før jul. Det gjorde jeg ikke i januar, men her er det.

Hvis du har det sådan at noget ved julen gerne skulle være anderledes, er det en ide at gøre det klart – meget klart – nu, idet det så bliver muligt at handle efter det overvejede og ikke blot siden ærgre sig over det ikke skete.

Vil du lave noget om? Så gør det. Og glæd dig over det.

Denne særlige juleforberedelse kan ses som en mental forberedelse til julen, en justering af traditioner, vaner, uvaner, psykologiske spil og alt muligt andet man muntrer sig med – så det ikke kommer bag på en, at man forresten gjorde det samme i år som man plejede og altså ikke det man i januar hvert år tænker det ville have været rart at have gjort.

God fornøjelse med juleforberedelserne og forberedelserne til julen!

Gå eller løb for livet

Hvad er der mon sket? Er budskabet om bevægelse og motion trængt ind? Er folk der motionerer ved at have fundet ud af, at det ikke er så dårligt endda at gøre det i den friske luft og ikke i motionscentrets mindre friske luft?
Jeg kender naturligvis ikke svarene på spørgsmålene, men det var et meget stort antal mennesker, der var ude at motionere denne søndags formiddag – i alle tilfælde på den strækning jeg kørt ad til Borup.
Der var to grupper, der så ud til at være ude at gå powerwalk, kraftgang eller hvad det kan oversættes til. Der var ikke bare en løber med hund, men tre. Der var adskillige grupper af løbere og enkeltvis løbende. Der var mange, og ikke bare et sted, men pænt fordelt over hele strækningen.
Det lover godt. Det så nemlig ikke ud til kun at være en tilfældighed. Hvis det var det, ville der næppe have været så mange.
Hvis nogen ved lidt mere om det jeg så som en tendens og ikke bare en tilfældighed, er kommentarer om egne erfaringer meget velkomne.