Når bedsteforældre passer børnebørn skal der ske et eller andet, og gerne noget der kan forbruge energien og medføre en god, naturlig træthed.
Vi passer børnebørn pt., to piger på 5 og snart 4 år. De er livlige og har gang i mangt og meget.
Sidste år besøgte vi Køge Miniby, og den ældste udtrykte et ønske om atter at komme dertil. Det gjorde vi så. Pigerne synes det er spændende at se husene i den gode størrelse de har – forholdet er 1 – 10. Det kan overskues. Der er havn, torv og kirke m.m.m., og er man ved kirken spiller orglet. Spændende at lægge øret til.
Efterfølgende ville de ikke med til stranden, og kun den ene havde lyst til at besøge Gl. Kjøgegård Park og alle dens rhododendron, der nok ville være på det sidste.
På P-pladsen viste det sig at alle gerne ville med en tur ind i parken – bare den ikke var for lang.
Det var den ikke, men hold da op hvor kom der gang i udfoldelserne. Man kunne gemme sig bag og mellem nogle buske, man kunne løbe på de store plæner, man kunne lave cirkusforestilling i alpelandskabets manege og illustrere flere dyr osv.
Det var ren fornøjelse at se på og være med i.
Pointen er ret indlysende. Det er fint at besøge minibyen, men det er finere at besøge parken. Af den enkle grund at udfoldelsesmulighederne for fantasien og brugen af kroppen er langt bedre det sidste sted. Lige netop det har de to piger brug for.
Hvad kan vi så gøre næste gang. Det samme eller finde Sjællands højeste punkt og se det hele lidt for oven.
En aha-oplevelse opstår, når man pludselig får fat i en sammenhæng, når der går en prås op for én eller når man får kombineret noget kendt til noget nyt. Eller når man – som jeg i dette tilfælde gjorde – læser indenad. Det kan altid svare sig at læse indenad. Historien er denne. Til mine .com-domæner anvender jeg Bluehost. Det har hidtil fungeret godt (er klar over at nogle ikke synes om Bluehost). Det har været ganske let at opdatere WordPress ved hjælp af Fantastico.
Det var derfor med en vis undren, at det ikke kunne lade sig gøre at opgradere fra WP 2.6.5 til WP 2.7. Der gik tid og jeg ventede og ventede – til jeg en dag læste, at man godt nok stadig kunne anvende Fantastico hos Bluehost, men man var nu gået over til Simple Scripts. Og vupti – nu kunne det pludselig lade sig at at opdatere til WP 2.7.1 og efter et par dage til 2.8.
Læringen er det ikke ukendte fænomen, at det svarer sig at læse indenad.
Bilen – som er en del af hverdagslivets psykologi -er udstyret med termometer. Det er rart at kunne se om man vil komme til at fryse eller svede, når man kommer ud af den.
På denne junidag i 2009, hvor der falder mere end døgnregn over Danmark, var temperaturen midt på dagen 11 grader.
Det er sikkert det der forstås ved grøn vinter.
Associationen trøstesløshed er nærliggende. Det er lige til at finde følelsen af håbløshed eller mistrøstighed frem, når vejret arter sig som det gør – med mindre man er meteorolog.
Det er næsten til at forstå, hvorledes vinterdepression kan plage folk i de mørkere måneder, men heldigvis har vi de lyse nætter i øjeblikket.
Lige nu er vejrmanden i TV ved at sprede glæde og optimisme, idet han siger “flot solskin i resten af landet”. Det er nok i morgen – men mon forbeholdet indebærer, at den vejrmæssige trøstesløshed fortsætter.
Jeg er ganske sikker på at vores solsort ikke sætter pris på det – den har i den grad set mistrøstig og forpjusket ud, når den har taget plads på taget af fuglefoderhuset.
Hvorfor mon den ikke sætter sig ind i det?
For mange år siden havde jeg 3 små bøger, der omhandlede hverdagslivets psykologi – jeg tror titlen var noget i den retning. Hvor de er blevet af er ikke godt at vide, måske står de et sted jeg ikke har set efter dem endnu, måske er jeg blev bogblind, som man kan blive bannerblind eller risikoblind (en særlig trafikantadfærd).
Som psykologiprofessor From i sin tid vist sagde, er der der ikke noget der ikke har med psykologi at gøre. Det må derfor også gælde hverdagen. Da hverdagen hele tiden opleves – undtagen i weekenden, der af en eller anden grund ikke er hverdag – må der være uanede mængder at skrive om.
Det gør jeg så – til jeg bliver træt af det. Kategorien vil være Hverdagens psykologi.
Højtlæsning fra en biografi om Stauning giver anledning til følgende:
I 1882 var Staunings far lokomotivpudser (hvilket er en stilling DSB synes at have nedlagt).
Arbejdstiden var fra 6 morgen til 7 aften – hvortil skulle lægges en time i hver ende for at nå frem og tilbage fra og til hjemmet.
Dette foregik ugens 7 dage.
Arbejdsugen var på 77 timer.
Timelønnen var 15 øre.
Der er sket et og andet siden.
I 2009 …
Det er ikke hver dag jeg løber efter et tog. Det er bedre at være i god tid. Jeg løb efter et forleden.
Det kom sig af, at jeg kom i bil fra Jyderup og skulle videre til København, og da jeg bor i nærheden af Roskilde og tillige har et pensionistkort til tog og busser, var det nærliggende at stille bilen i Roskilde og tage toget. Jeg vidste nogenlunde hvornår togene skulle køre, men det ene var ikke bedre end det andet.
Da jeg kom til trappen til perronen, var jeg godt klar over der holdt et tog. Det holdt der stadig da jeg nåede helt op, og lige før mig var en ung mand med invandrerbaggrund. Han satte i løb mod toget – og jeg gjorde det samme.
Helt henne ved toget kunne jeg registrere at han tøvede et øjeblik med at gå ind – som ventede han lidt for at sikre sig at jeg kom med. Jeg ville have gjort det samme, og det var en fin gestus.
læs mere
Har du bemærket Susan Boyle?
Britains Got Talent er stedet hvor hun umiddelbart og pludselig blev berømt for sin sangpræstation. Den kan høres via nedenstående link.
Det er imidlertid ikke det der er emnet for denne post. Det er meget interessant at se hvad der skete undervejs. Det illustrerer nemlig på særdeles tydelig måde, at reaktioner på kommunikationssignaler udpræget afhænger af hvad man ser, snarere end af hvad indholdet i det der siges er.
Susan Boyle er 47 år og ser tilsyneladende ud som hun ikke har noget at gøre i showet. Når du ser videoen, læg da mærke til hvorledes hun på mange måder nedgøres – som følge af den måde hun ser ud på, antages det, og det hun siger. Dommerne og publikum laver mange ansigter der udviser foragt, og det er tydeligt at det værste ventes.
Der sker imidlertid det, at hun synger så der kommer et umiddelbart stemningsskift til begejstring. Dommerne har format nok til at håndtere deres aktivering af fordomme – og pludselig er hun verdensberømt.
Lad følgende video tjene til illustration af at man ikke kun reagerer på indholdet i kommunikation, men i allerhøjeste grad på kropssprog og stemmeføring:
Susan Boyle.
Dette ikke letbesvarlige spørgsmål er en følge af at DRs magasin Penge i aftes fortalte om den trængte rejsebranche, og at det var muligt at finde billige alternativer, hvis man alligevel gerne ville på ferie.
Man kunne tage til Polen og bo på en campingsplads osv – men egentlig glemte de at fortælle, at man også kunne bo på vandrehjem osv. Det var en kedelig udsendelse, der brugte mest tid på at gentage sig selv.
Det er nu ikke det dette handler om. Men formentlig inspireret heraf, var det interessant at se i avisen, at der i den grad har været gang i salget af sommerferierejser i Påsken.
Netop det fænomen førte til at Berlingske kunne berette at rejsebureauerne vejer morgenluft.
Deraf spørgsmålet. Hvad vejer morgenluft? Og hvordan vejer man morgenluft?
Mon ikke bureauerne vejrer morgenluft!
Det er ikke sket hvert år, at kartofler er lagt tidligt, at frø er sået tidligt osv – men det er jævnligt sket, at det er tænkt, det ville have været en god idé.
I år – dvs. 2009 – har det været varmt og solrigt i april – og jeg har faktisk gjort noget af det jeg tidligere har tænkt kunne være interessant at gøre – for at se om det lykkes.
I dag har jeg lagt en række kartofler, der havde spiret i køleskabet.
Jeg har lagt en række meget tidlige kartofler, der har spiret pænt.
En række radiser er sået.
En række dild er også sået – den kommer nok selv om sidste dato var i september sidste år.
3 frø af courgetter er sået – i hver sit hul. Normalt skal man lægge tre frø i et hul. Her tages en chance, lad os se om vi får tidlige squash i år.
Bønner skal ikke sås før 5. juni – grundlovsdag – når faren for nattefrost endelig er ovre, men eftersom det tilsyneladende bliver varmere og varmere har jeg sået 20 bønnefrø.
Det bliver meget spændende at se, hvad de sker.
Får vi bønner før bønner skal sås? Får vi squash før de andre kommer op?
Siden min barndom har jeg glædet mig over at se erantis, vintergæk, krokus m.fl. blomster dukke op af det bare ingenting. Det er som om lyset og livet kommer igen – og der er håb for de vinterdeprimerede, der ikke kan få lys nok.
Her og der i haven er der tulipaner. Hvetr eneste år kommer en smuk tulipan i blomst før alle andre. Den har ingen holdbarhed, så det gælder om at nyde det smukke syn på solskinsdage i april, når den folder sig helt ud. I år har jeg taget et par nærbilleder af den 10. april – og på billedet her ses dens farver, men også dens støvfang og støvdragere.
Tulipan i april
Billedet kan evt. ses i stor udgave på
dagens foto, hvor detaljerne træder meget fint frem.
Børnebørn, Hverdagens psykologi, Sundhed, Værdier | Jørgen Carlsen | 
June 20, 2009 2:30 pm | 
Comments (1) 
