Undvigelse

Endnu en fange er undveget fra en lukket psykiatrisk afdeling. Undvigelser sker. Som da en anden fange forleden gik ud i friheden i forbindelse med en retssag. Han gik uanfægtet ud mellem de politifolk, der skulle passe på han blev, hvor han skulle være. Ingen af de to hændelser burde ske, men sker alligevel.

I Ålborg var fangen gået ind gennem en dør, der skulle være låst og videre ud gennem et vindue, der også skulle have været låst.

En chef kunne i TV orientere om at “vi gør det så godt vi kan”.

Så er det tanken opstår, at medarbejderne ikke har hørt hvad ledelsen har sagt, idet det må anses for givet, at ledelsen har sagt, at døre og vinduer, der skal være låst, skal være låst. En eller anden – eller mere end en eller anden – må have glemt, at ledelsen har sagt sådan eller ikke hørt det eller ikke hørt efter, da det blev sagt eller læst på instruksen – eller hvad der er foregået siden det, der skal gøres, ikke gøres – så ledelsen må sige “Vi gør det så godt vi kan”.
Eller…

Utilsigtet humor

Utilsigtet humor kan opstå, når noget, der egentlig ikke skal kombineres, kombineres og bevirker en morsom konstellation. Kombinationen er ikke bevidst, idet den, hvis det var tilfældet, ikke ville være utilsigtet.

Under almindelig oprydning – hvilket jeg for øjeblikket giver mig noget af med – dukkede et meget lille udklip op, som på fineste vis kan være en illustration af utilsigtet humor, og hvor humoren kun viser sig, hvis man er så heldig at kombinere to ting. Det må den der har skrevet den lille lap have gjort, og andre kan så more sig over den uden selv at skulle gøre arbejdet.

Personen må have mødt en TAXA, idet han bemærkede skiltet foran: Kører for lægevagten.

Da hyrevognen var passeret må han eller hun have vendt sig om og der bemærket en reklamestreamer på bilen: Se “Den glade enke” i Lorry.

Tag til Køge Ås til en forandring

At komme ud i naturen er en af de bedste måder at bruge tiden på. Her er en ide til en forandring som ikke er vanskelig at praktisere, hvis man ikke bor alt for langt fra Køge. København er i denne forbindelse ikke langt fra Køge. Man kan køre dertil – eller tage toget.
I forhold til min bopæl er en god tur til Køge Ås mulig på små tre timer. Og der er oven i købet tid til en kop termokaffe når vendpunktet på Åsen nåes.
Det foregår således: Med toget fra Roskilde til Køge. I weekenden kommer det ca. kvart over hel. Fra stationen til Torvet, videre ad Vestergade, på tværs af den gamle hovedvej 2, og kort efter kan man dreje ind mod Åsen og gå forbi Gl. Kjøgegård og videre derudad. Holder man øje med uret, kan man vende om – og holde en lille pause – når der er gået en time, idet man da meget vel kan nå tilbage til stationen og tage toget den modsatte vej. Det går også ca. kvart over hel.
Er man så heldig at have en pendlerkort er det absolut en billig fornøjelse af skaffe sig en god oplevelse i en fin natur. Skulle man være på disse kanter om foråret er det værd at besøge parken ved nævnte Gl. Kjøgegård og se den meget store samling af Rhododendron.
Her er et enkelt foto fra den seneste tur til Køge Ås.

Elementernes rasen i Danmark

Elementernes rasen er måske et lige lovligt stærkt udtryk, når det drejer sig om en snestorm og et jordskævl. Imidlertid kan det lade sig gøre at perspektivere nogle af de naturgivne forhold vi er underlagt ved at se på et par af døgnets nyheder.

En gartner har set et af sine drivhuse kollapse under sneens tryk, idet den vægtforøgelse optagelsen af fugtighed i sneen bevirkede var for meget for konstruktionen. Han blev bekymret for et andet drivhus og fik jægere til at skyde ruder itu i håb om at igangsætte snedskred, dog uden held. Tage giver også her og der efter for sneens vægt. Tog sidder fast og i det hele taget har nordjyderne nu fået mere end nok af snestormene.

Der har netop været et jordskælv på 4,7 på Richterskalaen – også i Nordjylland. Det fik mange til at ringe til politiet, da det mærkedes at jorden rystede, men hidtil er det kendt, at skælvet gav anledning til en revne i en mur og et væltet fjernsyn.

Jordskælv har således tydeligvis ikke samme effekt som sne i vores land.

Pas godt på dig og din arbejdsevne

Nedenstående har i flere år stået på min oprindelige hjemmeside. Den side er “under nedlæggelse”, idet jeg nu næsten er fuldtidspensionist. Overvejelserne har imidlertid gyldighed i forhold til nutidens arbejdsmæssige pres på den enkelte og dennes ressourcer. Derfor: Pas godt på dig!

Arbejde kan medføre belastning med svækkelse, slidtage, stress og udbrændthed til følge.

Mit mangeårige arbejde som psykolog har ført til kontakt med mange mennesker, der har været udsat for arbejdslivets vilkår. I nogle tilfælde har kombinationen af vilkår og arbejdspersonlighed været problematisk.

Det har givet en viden om hvordan menneskers arbejdsevne kan bruges, misbruges, blive slidt eller helt ophøre med at eksistere. Ændringerne af den enkeltes arbejdsevne kan ske langsomt og i det skjulte, men der kan også opstå et pludseligt ophør af en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsevnen er det enkelte menneskes evne til og muligheder for at udføre et givet stykke arbejde i en given arbejdsmæssig sammenhæng. Arbejdspersonligheden udvikles over lang tid og kan opfattes som den del af os, der medvirker til at vi kan tilpasse os arbejdsmarkedet.

Der er mange faktorer, der spiller ind i ændringer af menneskers arbejdsevne – mobning, vold, gamle mønstre og overbevisninger, ubevidste beslutninger, ”flinkeskolen”, manglende evne til at sige til overfor sig selv og fra til for mange krav, opgaver eller dårlige prioriteter – for blot at nævne nogle årsager, der kan føre til en nedslidning af arbejdsevnen. I andre situationer passeres grænsen for at kunne arbejde f.eks. i forbindelse med fysisk sygdom.

Når menneskets arbejdsevne ændres er konsekvenserne ofte også ændringer af effektivitet. Det kan være at hukommelsen og koncentrationen svækkes, overblikket mindskes og træthed opstår. Den der slides og rammes af eksempelvis stress vil ofte opleve sig selv som meget anderledes end før stresstilstandens indtræden. Ofte vil mennesket ikke længere kunne kompensere med de ressourcer og kompetencer der tidligere har været anvendt til at klare arbejdssituationer med. På denne måde ændres også arbejdspersonligheden.

Der har længe været meget fokus på stress i medierne, og det med god grund. Det er nogle stærke historier mennesker fortæller om de ændringer et stresset arbejdsliv fører med sig. Ofte er der tale om sygemeldinger, grænsen blev nået og det er slut med at arbejde i en kortere eller længere periode – måske for altid. Man har passet sit arbejde, været pligtopfyldende, måske perfektionistisk og måske fulgt et budskab eller en overbevisning fra barndommen – eksempelvis: Man passer sit arbejde – kort og godt.

Med min viden og erfaring forekommer det at være vigtigst at forebygge, for at undgå permanente skader eller forringelser af arbejdsevnen så konsekvensen bliver ikke at kunne arbejde. Det er med andre ord meget vigtigt at passe på sine medarbejdere, men også at den enkelte passer på sig selv ved at vedligeholde arbejdsevnen.

Vedligeholdelse af arbejdsevnen gøres ikke kun ved forøgelse af kompetencer og viden, men i måske endnu højere grad ved bevidst at tage vare på sig selv og vedligeholde sine ressourcer og arbejdsmæssige kapacitet.

At vedligeholde sine ressourcer har mange forskellige udtryk og kan gøres på mange måder for den enkelte og for den enkelte arbejdsplads. Min erfaring er dog, at det generelt handler om tydelig og klar kommunikation af forventninger, krav og ressourcer, om valg og prioritering af tid og opgaver samt om evnen til at håndtere vanskelige situationer i sit arbejdsliv. Desuden er det min erfaring at information og eksempler via andre menneskers historier er stærke illustrationer for at forstå betydningen af at passe på sig selv og sin arbejdsevne.

Bankdamen eller bank damen

Det ses hyppigt, at sammensatte ord, der skal skrives i et ord, skrives i to. Det er lidt for almindeligt, og er måske en konsekvens af computerens stavekontrol, der synes nogle ord skal være i to.
Jeg gør ofte ophold ved sådanne ord, idet det virker mærkværdigt at se ord der skal være et ord skrevet i to. De forstyrrer en mere flydende læsning.
Her et eksempel fra en hjemmeside, der forholdt sig til emnet: der er forskel på en ledbus og en led bus.
Forleden hørte jeg en radioudsendelse, hvori ordet “bankdamen” indgik og hun/han blev nævnt mange gange. Det gav anledning til en vis selvsnak om forskellen på om bankdamen skrives i et ord eller to – bank damen.
Da jeg fortalte om min filosoferen herom, måtte jeg for illustrationens skyld finde et eksempel på meningsforskellen, idet der da vist ingen særlig grund var til at gå op i sådanne bagateller.
Det blev sådan:
1. Filmen “Bankdamen” har premiere på fredag.
2. Filmen “Bank damen” har premiere på fredag.
Det er da vist ikke den samme film.

Da det var vinter

For et øjeblik siden har jeg talt med min gamle mor på 91 år i telefonen. Naturligt nok faldt talen på dagens snevejr. Det sneer og fyger kraftigt der hvor hun bor her til formiddag. Det samme er tilfældet hvor jeg bor.
Hun fortalte, at hun havde hørt Fynboerne klage over Falck og deres åbenbart mangelfulde snerydning i den senere tid, men personalet havde forsvaret sig med, at det kun var blevet til et par timers søvn om natten, så man mente nok at have gjort hvad man kunne.
Vi blev hurtigt enige om at vi lever i et forkælet samfund, hvor man ikke gerne finder sig i vanskeligheder eller genvordigheder.
Som min mor, der oplevede de kolde vintre under krigen, bemærkede, et det vist længe siden folk har mærket hvad 30 graders kulde vil sige. Dengang var det så koldt at vandet i køkkenet var frosset om morgenen.
“Så fik vi ikke morgenkaffe den morgen”, som hun sagde…

Kommunikation om meninger og handlinger under COP15

Der er kommunikeret uendeligt meget under klimamødet COP15 i København. Den overordnede analyse overlades til andre, men der er altid detaljer at hæfte sig ved, når man i døgndrift præsenteres for hvad der sker på mødet og begivenheder der knytter sig hertil.

Aktivisterne, der gerne ville med til Dronningens middag, var ikke i tvivl om forskellen på at tale og handle. De udtrykte at politikere taler, men handler ikke. Ledere, derimod, handler – velsagtens efter de har talt.

Der var særligt et aspekt ved en demonstration og efterfølgende begivenheder, hvor det demonstreredes, at det ikke er let at kende forskel på meninger og handlinger.

Meninger, der udtrykkes, kan ikke skade andre. Handlinger, der udføres, kan.

Det blev forstået at en gruppe, der gennemførte en demonstration, ikke havde noget som helst ønske om vold, men nok om handling, idet man ville bruge kroppen til at presse sig frem til et sted, hvor man ville mødes med andre og holde et møde. Desuden ville man kun kaste røde pølser efter politiet. De kan ikke skade meget, medmindre politiets hunde ser deres snit til at æde så mange af dem, at de ikke kan passe deres arbejde.

Læs mere

Held i uheld

Når et eller andet ikke så godt sker, kan det være der alligevel er noget godt forbundet hermed. Det er vel det man kan forstå ved vendingen held i uheld.

Når vi har det omfattende COP15-møde i København i øjeblikket og et gevaldigt snevejr over store dele af Danmark, er det held i uheld at snevejret ikke rammer København som det rammer Fyn.

Snevejret har også sparet mig for en sandsynlig udgift på 500-600 kr. Jeg skulle med toget til Roskilde og min rejsehjemmel er et pensionistkort. Det fungerer fint og jeg husker det næsten altid. Næsten fordi jeg netop i dag glemte det. DSB sørgede for at jeg ikke fik bøden for manglende rejsehjemmel ved ikke at sørge for passende togdrift. Toget kom ikke medens jeg ventede. Om det kom efter beslutningen om ikke at tage toget, men gå en tur i stedet, ved jeg ikke. Men det gode held i det uheldige i ikke at kunne gøre som tænkt, var naturligvis besparelsen.

Julens skikke og uskikke

Glæder du dig til jul?

Således blev jeg spurgt forleden. Svaret var vist lidt lunkent.

Der er noget jeg glæder mig til. Selvfølgelig.

Andestegen, men ikke nødvendigvis ris a l’amanden. Risikoen er at man netop der overspiser fordi den jo skal findes, den mandel. Jeg glæder mig til at høre mine børnebørn synge julens sange. Jeg glæder mig til at se deres forventninger. Jo, jeg glæder mig, men ikke så meget som da jeg var barn. Dengang glædede jeg mig vist så meget at jeg ofte blev syg af spændt forventning.

Som det antydes er der skikke knyttet til julen – og uskikke.
Læs mere