Humor og stressmanagement

En god latter medfører at luften trækkes helt ned – og det i sig selv er en god idé i forhold til for meget pres.

10 tips til styring af stress

Stress management er det sædvanlige udtryk at anvende om at håndtere eller styre stress.

For meget stress på arbejdet

For meget stress på arbejdspladsen (og i fritiden) kan føre til stress-reaktioner. Måske er der tale om arbejdsmæssig overbelastning, hvilket i længden ikke er hensigtsmæssigt.

Vold mod medarbejdere

To dage i træk i sidste uge fandt voldelige begivenheder sted mod medarbejdere, der passede deres arbejde med at hjælpe andre. Fem mennesker blev såret i forskelligt omfang af to mænd. Disse fem medarbejderes helbredsmæssige værdier har været udsat ikke bare for trusler, men faktisk beskadigelse. Livet som sådan har været truet.

Det er sket med mellemrum at sådanne begivenheder har fundet sted. I enkelte tilfælde har medarbejdere mistet livet.

Der er mange risici i samfundet. En risiko er at man angribes medens man passer sit arbejde. Det ved de fleste godt vil jeg tro, men det er ikke nødvendigvis let at have denne risiko langt fremme i bevidstheden i den travle hverdag.

Det er imidlertid nødvendigt, at risikoen tages alvorligt på arbejdspladserne. Det var derfor noget overraskende at høre at sikkerheden på jobcentrene – og måske andre steder – har været prioriteret lidt ned efter gennemførelsen af kommunalreformen. Virkeligheden viser at det er en dårlig ide. Dette område bør efter min mening have høj bevågenhed i såvel ledelsen som blandt personalet. Det gælder såvel fysisk som psykisk vold på arbejdspladsen.

Hvorfor nu det? Egentlig er det selvindlysende, men det har det ikke altid været. Da jeg blev selvstændig psykolog i 1987 var der ikke mange der beskæftigede sig med vold på arbejdspladser, men en artikel i PsykologNyt om vold på døgninstitutioner satte skub i opmærksomheden på dette område.

Egentlig kunne man tænke at opmærksomheden er i top, når der nu har været 25 år at øve sig i. Men det ser ud til at gryden hele tiden skal holdes i kog.

Når jeg hører vold og trusler om vold på arbejdspladser dukker et par eksempler op. De følger her.

I en kommune, der havde købt et par kursusdage om emnet, drøftede vi, at man havde en alarmknap under skrivebordet, der ved aktivering ville tilkalde hjælp.

Jeg spurgte hvornår alarmen sidst var afprøvet. Det vidste ingen, men næste morgen havde man foretaget en afprøvning. Det viste sig at alarmen ikke virkede, idet en ledning var klippet over. Det blev soleklart at falsk sikkerhed er noget skidt. At en deltagers ægtefælle i løbet af natten havde været udsat for vold på sin arbejdsplads, perspektiverede problemstillingen yderligere.

Det andet eksempel er fra et plejehjem, hvor man havde besluttet at aftenvagterne skulle være to og to sammen, når man gik over på en bestemt afdeling. Der har vel været en god grund til beslutningen, og spørgsmålet var naturligvis om man så gjorde det. Ofte ikke, idet det ikke lige passede med andre gøremål eller fravær. Denne type beslutninger må naturligvis tages højtideligt af både medarbejdere og ledelse.

Kommentarer om emnet er velkomne.

Psykolog Nyt

Psykolog Nyt er Dansk Psykolog Forenings medlemsblad.

Bladet udkommer 26 gange om året. Det indeholder naturligvis informationer af relevans for psykologer, men der er en lang række artikler, der kan have relevans for mange andre læsere. Man kan med andre ord blive klogere af at læse, hvad der skrives i bladet.

Nogle af artiklerne, der kan være af interesse, er at finde under overskriften “Forskningsnyt”.

Det kan ikke overraske, at der i fagbladet foretages anmeldelse af psykologibøger.

Se selv nærmere. Du finder Psykolog Nyt på Psykologforeningens hjemmeside. Øverst til højre er indgangen til bladet, herunder dets omfattende artikelarkiv. Søges der f.eks. på stress i artikelarkivet fremkommer 622 muligheder.

God læselyst.

Håndværkeres arbejdsevne

Nyhedsstrømmen giver ofte nogle korte informationer.

Således kunne man i går høre, at håndværkere – især de yngre – arbejder en hel del mere end man ville gøre, hvis der var tale om en almindelig arbejdsuge.

Man hørte en enkelt forklare sig. Priserne er lavere, hvorfor det er nødvendigt at arbejde mere for at holde samme indkomst.

Det er vel meget let at forstå, men omvendt er jeg ikke sikker på det er en god ide på længere sigt.

Grunden er den enkle, at der bruges lidt for rigeligt af de arbejdsmæssige resourcer med den konsekvens, at der ikke nødvendigvis er nok at gøre godt med til pensionsalderen indtræffer. Med andre ord kan arbejdsevnen gå hen og blive så medtaget at førtidspensionering bliver resultatet af overforbruget af ressourcerne.

Det er nok ikke lige det den yndre håndværker tænker særlig meget over, men – med baggrund i mit arbejdslivs erfaringer med at vurdere arbejdsevne – vil det være en ganske god ide at tænke over hvorledes de arbejdsmæssige ressourcer anvendes og fordeles på et helt arbejdsliv.

Bistandshjælp, udeblivelse og ansvar

I løbet af maj 2011 har det været drøftet fra regeringspartiernes og støttepartiets side, hvad man skal stille op med bistandsklienter, der udebliver fra aktivering. Man har gjort sig tanker om, at skære i kontanthjælpen og reducere denne til starthjælp – i et halvt år. Oppositionen synes det er vældig synd for bistandsmodtagerne og mener den aftale om at trække i kontanthjælpen, der fugerer, er tilstrækkelig.

I anledning af netop denne diskussion havde en af TV-kanalernes nyhedsudsendelser fundet frem til et par bistandshjælpsmodtagere. Disse var naturligvis forargede over risikoen for at miste penge, hvis de ikke kunne (finde ud af at) sygemelde sig, og følgelig måtte udeblive uden besked.

Naturligvis har jeg forståelse for at man som bistandshjælpemodtager kan få ondt i ryggen og have behov for en fraværsdag, lige som andre kan det, men det er naturligvis ikke i orden at man ikke kan finde ud af at melde sig syg. Det vil sige det kunne de vist også, var det ikke lige fordi der ikke var mere taletid på telefonen, hverken sønnens eller den egne.

At der var råd til cigaretter er en anden sag. At det var nødvendigt at demonstrere usammenhængskraften ved at ryge og sige telefonen var løbet ud er naturligvis ondskabsfuldt at påpege.

Men – her er bare endnu et eksempel på at det kniber med at forstå ansvaret. Om det er den velfærdsforkvaklede personlighed, der gør sig gældende (svarer til at man skal have kommunen til at fjerne sine flasker som man ikke gider kyle ind i de dertil anbragte containere) eller om det er en anden personlighedstype skal jeg ikke kunne sige.

Men – lad de gode mennesker lide økonomisk til de fatter ansvarlighed.

Dette adskiller sig ikke meget fra de medarbejdere i Billund kommune, der får gode bonusser for at gå på arbejde og i mindre grad melde sig syge end ellers.

Særpræget er det.

Sammenlign blot med følgende. Jeg var selvstændig psykolog i 22 år og havde mange opgaver for kommunerne (og ikke over 5 sygedage). Når jeg fik den opgave at udføre en arbejdspsykologisk vurdering, kom jeg på det aftale tidspunkt, talte med borgeren og skrev erklæringen (undertiden med en vis forsinkelse, men jeg gjorde det). Jeg påtog mig med andre ord ansvaret. Havde jeg ikke gjort det jeg skulle, ville der ikke gå lang tid før det var slut med opgaver.

Faktisk er jeg kommet til at tænke sådan som pensionist. Kan jeg være det bekendt?

Sygefravær og ansvar

Det er velkendt at sygefraværet ofte omtales som højt og at det skal nedbringes. Så vidt det huskes er sygefraværet i nogle sammenhænge næsten 30 dage om året, hvilket forekommer ganske urimeligt.

TV Syd har i slutningen af maj fortalt en historie om, at medarbejdere ved ældreplejen i Billund kan opnå forskellige former for kontant bonus for ikke at melde sig syge. Det har ført til et klart fald i sygefraværet, og medarbejderne er glade for at få lidt ekstra penge. »Vi tager en ekstra tørn«, lyder argumentet. Forbløffende, fordi det jo viser at sygefraværet ikke er begrundet i sygdom, men i en eller anden over tid tiltusket rettighed til nedsat arbejdstid.

I sammenhængen interviewes Fredericias borgmester, der kunne forklare, at man – trods områdets største sygefravær blandt SOSUer på 28 dage – ikke havde en hensigt om at indføre bonusordninger al den stund medarbejderne jo fik løn for (at passe) deres arbejde, og at det ikke giver mening at man skal have ekstra penge for at passe arbejdet.

Deri har han jo så ganske ret. Det der belønnes bliver gjort, lyder et vigtigt ledelsesprincip. I Billund belønner man at arbejdet passes med ekstra penge, i Fredericia vil man søge andre veje for at nedbringe sygefraværet.

Jeg synes det er en noget aparte måde at påtage sig ansvaret for sit arbejde på. Det lyder lidt som om det er en arbejdspladskultur, at man på skift tager sig en sygefraværsdag uden at være syg. Jeg kan sagtens forstå, at man kan komme i pressede situationer af den ene eller anden grund, hvor dette kan være vigtigt, men eksemplerne fra Billund illustrerer at arbejdspres ikke alene er årsagen til fraværet.

Ventetid og arbejdsgange på hospitaler

Dette indlæg er skrevet i beyndelsen af juni:

Der var et indslag i nyhederne på TV (TV Syd) om ventetiderne på hospitalerne. Det har der været før. Jeg husker en overlæge, der satte sig for at rydde op i ventelisterne og forholde sig aktivt til dem, fortælle, hvorledes det derved var lykkedes at afskaffe ventetiderne på afdelingen.

Den aktuelle problemstilling omhandlede at besparelser havde nødvendiggjort en bevidst forholden sig til arbejdsgangene. Konsekvensen af det var den sidegevinst at ventetiden var faldet med ca. 20%. Ikke dårligt.

Man mente naturligvis ikke man kunne blive ved med at opnå yderligere gevinst, hvis der yderligere skulle spares. Der er selvfølgelig en grænse, men det er meget godt at høre der kan ændres, og at man kan gøre op med ineffektive måder at forholde sig til arbejdet på.

Ikke overraskende finder sygeplejerskerne sig mere stressede, og det er da muligt de har fået mere travlt. I øvrigt bemærkedes det, at man ikke så en sygeplejerske rede senge, som de ellers plejer gøre, når TV viser billeder af deres arbejde. Det er vel ikke et sygeplejerskejob at rede senge, når deres kvalifikationer tages i betragtning.

Må jeg i sammenhængen i øvrigt henvise til begrebet »sagsbunkens konstans«, hvilket lidt groft sagt er udtryk for en fælles ubevidst overenskomst om, hvor meget arbejde man kan klare og hvor længe det skal vare.

Tænk før du taler i mobilen i trafikken

Udsagnet “tænk før du taler” leder altid tanken tilbage til min barndom. Det er en af min fars formuleringer. Om den har virket efter hensigten er jeg ikke sikker på, men jeg reagerer i alle tilfælde på formuleringen, når jeg ser eller hører den.

Således også da jeg så den som overskrift i The Economist 16.-22. april 2011.

Formaningen var utvetydig klar. Den handlede om trafiksikkerhed og mobilsnak. Og opfordringen var at tænke over om det nu også er en god ide at tale i mobiltelefon når man kører bil, hvad enten den holdes i hånden eller er håndfri.

Budskabet var at distraheret kørsel er den nye form for alkoholkørsel, “Distracted driving is the new drunk driving”.

Det blev meget stærkt påpeget, at på samme måde som det er lykkedes at ændre indstilling til kørsel i alkoholpåvirket tilstand, er det nødvendigt at gøre det i forhold til mobilsnakkeri. Det skal gøres fuldstændigt uacceptabelt, og det er især blandt teenagere dette budskab skal sælges, så de har fattet det inden de selv bliver bilister.

Hvorfor nu det?

Jo, forklaringen knytter sig til begrebet “distraheret kørsel”, det vil sige kørsel der nedsætter evnen til sikker kørsel fordi noget distraherer.

Netop dette gør snak i mobiltelefon i modsætning til snak med andre i bilen. Årsagen er at passagerene kan følge med i trafikken og holde mund på passende tidspunkter. Det kan personen i den anden ende af røret ikke.

Studier om emnet på Carnegie Mellon University har vist at når man hører nogen tale i telefon, falder aktiviteten i hjernens parietallap med hele 37%. Det er mildt sagt ikke godt, idet det netop er den del af hjernen der styrer de spatiale, rumlige processer – og det er naturligvis vigtigt at de er optimalt fungerende når man færdes i bil i trafikrummet.

Så – lær det nu! Hold dig fra mobilen i trafikken.

WordPress Theme Design