To dage i træk i sidste uge fandt voldelige begivenheder sted mod medarbejdere, der passede deres arbejde med at hjælpe andre. Fem mennesker blev såret i forskelligt omfang af to mænd. Disse fem medarbejderes helbredsmæssige værdier har været udsat ikke bare for trusler, men faktisk beskadigelse. Livet som sådan har været truet.
Det er sket med mellemrum at sådanne begivenheder har fundet sted. I enkelte tilfælde har medarbejdere mistet livet.
Der er mange risici i samfundet. En risiko er at man angribes medens man passer sit arbejde. Det ved de fleste godt vil jeg tro, men det er ikke nødvendigvis let at have denne risiko langt fremme i bevidstheden i den travle hverdag.
Det er imidlertid nødvendigt, at risikoen tages alvorligt på arbejdspladserne. Det var derfor noget overraskende at høre at sikkerheden på jobcentrene – og måske andre steder – har været prioriteret lidt ned efter gennemførelsen af kommunalreformen. Virkeligheden viser at det er en dårlig ide. Dette område bør efter min mening have høj bevågenhed i såvel ledelsen som blandt personalet. Det gælder såvel fysisk som psykisk vold på arbejdspladsen.
Hvorfor nu det? Egentlig er det selvindlysende, men det har det ikke altid været. Da jeg blev selvstændig psykolog i 1987 var der ikke mange der beskæftigede sig med vold på arbejdspladser, men en artikel i PsykologNyt om vold på døgninstitutioner satte skub i opmærksomheden på dette område.
Egentlig kunne man tænke at opmærksomheden er i top, når der nu har været 25 år at øve sig i. Men det ser ud til at gryden hele tiden skal holdes i kog.
Når jeg hører vold og trusler om vold på arbejdspladser dukker et par eksempler op. De følger her.
I en kommune, der havde købt et par kursusdage om emnet, drøftede vi, at man havde en alarmknap under skrivebordet, der ved aktivering ville tilkalde hjælp.
Jeg spurgte hvornår alarmen sidst var afprøvet. Det vidste ingen, men næste morgen havde man foretaget en afprøvning. Det viste sig at alarmen ikke virkede, idet en ledning var klippet over. Det blev soleklart at falsk sikkerhed er noget skidt. At en deltagers ægtefælle i løbet af natten havde været udsat for vold på sin arbejdsplads, perspektiverede problemstillingen yderligere.
Det andet eksempel er fra et plejehjem, hvor man havde besluttet at aftenvagterne skulle være to og to sammen, når man gik over på en bestemt afdeling. Der har vel været en god grund til beslutningen, og spørgsmålet var naturligvis om man så gjorde det. Ofte ikke, idet det ikke lige passede med andre gøremål eller fravær. Denne type beslutninger må naturligvis tages højtideligt af både medarbejdere og ledelse.
Kommentarer om emnet er velkomne.