Sygefravær og ansvar

Det er velkendt at sygefraværet ofte omtales som højt og at det skal nedbringes. Så vidt det huskes er sygefraværet i nogle sammenhænge næsten 30 dage om året, hvilket forekommer ganske urimeligt.

TV Syd har i slutningen af maj fortalt en historie om, at medarbejdere ved ældreplejen i Billund kan opnå forskellige former for kontant bonus for ikke at melde sig syge. Det har ført til et klart fald i sygefraværet, og medarbejderne er glade for at få lidt ekstra penge. »Vi tager en ekstra tørn«, lyder argumentet. Forbløffende, fordi det jo viser at sygefraværet ikke er begrundet i sygdom, men i en eller anden over tid tiltusket rettighed til nedsat arbejdstid.

I sammenhængen interviewes Fredericias borgmester, der kunne forklare, at man – trods områdets største sygefravær blandt SOSUer på 28 dage – ikke havde en hensigt om at indføre bonusordninger al den stund medarbejderne jo fik løn for (at passe) deres arbejde, og at det ikke giver mening at man skal have ekstra penge for at passe arbejdet.

Deri har han jo så ganske ret. Det der belønnes bliver gjort, lyder et vigtigt ledelsesprincip. I Billund belønner man at arbejdet passes med ekstra penge, i Fredericia vil man søge andre veje for at nedbringe sygefraværet.

Jeg synes det er en noget aparte måde at påtage sig ansvaret for sit arbejde på. Det lyder lidt som om det er en arbejdspladskultur, at man på skift tager sig en sygefraværsdag uden at være syg. Jeg kan sagtens forstå, at man kan komme i pressede situationer af den ene eller anden grund, hvor dette kan være vigtigt, men eksemplerne fra Billund illustrerer at arbejdspres ikke alene er årsagen til fraværet.

This entry was posted in Arbejde, Ledelse. Bookmark the permalink.

2 Responses to Sygefravær og ansvar

  1. Ellen says:

    John og jeg var ved at falde ned af stolene, da vi hørte, at folk blev belønnede for ikke at melde sig syge. Både arbejdsgiver og -tager indrømmer jo dermed indirekte, at det ikke er sygdom, det her handler om.
    John overhørte engang en samtale på en arbejdsplads, hvor en gruppe ansatte sad og lagde ‘sygeplan’, som man andre steder lægger en vagtplan. Dér blev han godt nok rystet.

  2. Jørgen says:

    Ja, man må jo i den grad undre sig over, hvor udviklingen i samfundet har ført os hen. Jeg finder det særprægeet, at man planlægger hvorledes man vil snyde.

Comments are closed.