At få den rette idé

Her i familien har vi moret os over et par situationer, hvor det har knebet at få den rette idé på det rigtige tidspunkt.

Erindringen af den første situation er dukket op i forbindelse med den anden, der er ganske ny.

For mange år siden lyste pæren i carporten ikke til trods for den nylig var udskiftet. Det burde have aktiveret den tanke, at pæren ikke var skruet godt nok i, men det skete ikke. Derimod antoges at noget var gået i stykker. Da vi havde besøg af en elektriker i anden anledning, blev han bedt om at se på den uvirksomme lampe. At han løste problemet ved at skrue pæren fast medførte dels morskab og dels nogen flovhed. Den indre dialogs utrolige styrke var endnu engang illustreret.

Den nye situation knytter sig til ringeklokken.

For en del år siden købtes en trådløs ringeklokke. Den var billig og holdt ret hurtigt op med at virke, det billige skidt. En anden – og dyrere – blev anskaffet og monteret. Den virkede fint og kunne indstilles til at ringe med mange forskellige melodier. Efter nogen tid holdt den op med at ringe ved tryk. Uagtet at der stadig var lys i knappen. Ergo kom den indre dialog farende og ytrede, at det dyre bras heller ikke virkede. Og således var vi i lange tider uden ringeklokke.

Indtil en dag den tanke opstod, at det kunne være batteriet i den udvendige tryk-del skulle udskiftes.

Det var en heldig tanke. Det viste sig nemlig at den rette idé opstod.

Nu kan vi igen høre når der ringes på!

At få den rette idé er ikke let når den indre dialog spænder ben herfor. Du er velkommen til at bidrage med eksempler i kommentarfeltet.

This entry was posted in Humor, Psykologi. Bookmark the permalink.

2 Responses to At få den rette idé

  1. Ellen says:

    Et par gode og meget illustrative eksempler. Jeg kan ikke komme på nogen af egen erfaring lige nu, men de er der helt sikkert. Kan kun huske den forkortede udgave: “Årh, sådan noget lort!”

    Men… jeg forstår nok ikke rigtig… er den indre dialog aldrig konstruktiv? I dine to eksempler virker den jo nærmest stoppende for al videre logisk tænkning. Og er det overhovedet en dialog? For mig at se var det mest en envejsmekanisme, der ligner Hr. JegVedBedreOgHarAltidSvarPåAlt – uanset om det er det rigtige eller forkerte svar 🙂
    Den indre dialog er vel sagtens et ganske bestemt begreb indenfor den psykologiske terminologi; jeg har bare behov for en uddybning, hvis du orker.

Comments are closed.