Billige togbilletter

Ved en tilfældighed kom jeg til at se en genudsendelse af Kontanten om DSB-priser på togbilletter. Der var et problem med at sende den planlagte udsendelse om årsmødet i Liberal Alliance.

Udsendelsen var interessant derved at det viste sig at man ved at kende til systemet let kunne komme billigere med toget i nogle tilfælde. At DSB-ansatte ikke oplyste om disse muligheder var en anden sag.

Jeg havde lidt ventetid på den lokale station i dag. Den ligger i det gamle HT-område og der er 7 minutter til Roskilde.

Ved klik på den opstillede billetmaskine kunne jeg se at en billet til Roskilde kunne købes for 36 kroner. Dvs. 72 kroner den ene og den anden vej – i alt et kvarter med tog.

Ville jeg imidlertid med samme tog til en station lige uden for det nævnte HT-område, nemlig Tølløse lige før Holbæk, kunne det klares for 24 kroner – 33% var sparet og ingen ville vel bemærke at jeg ikke skiftede tog i Roskilde, men blot blev dér.

Ikke nok med det, automaten viste også at man kunne købe en 65-billet til Tølløse (men ikke til Roskilde), og da jeg er i den heldige eller uheldige situationen at være berettiget til en sådan billet kunne turen klares for 12 kr. Besparelsen var 66%.

Det er godt nok et mærkværdigt system – men så længe det er sådan, er det da en god idé at se sig for og kende til denne noget billigere rejsemulighed. Kryds de gamle trafikselskabsgrænser på skrømt og få råd til mere!

  • By Marianne, March 8, 2011 @ 7:02 AM

    Det er da helt hallå, som vi siger i Jylland.

  • By Jørgen, March 9, 2011 @ 7:41 AM

    Ja, det er helt hallå – fint nyt udtryk for mig.

  • By Ellen, March 8, 2011 @ 10:17 AM

    Jeg så godt det indslag – jeg skal helt klart afsted i bedre tid fremover, så jeg kan lure, hvad der bliver billigst :-)

  • By Jørgen, March 9, 2011 @ 7:42 AM

    Prisbevidsthed lønner sig!

  • By Henrik Blunck, March 9, 2011 @ 8:21 AM

    Liberal Alliance er så afgjort det mest interessante parti at følge på højrefløjen – hvis endelig et årsmøde skal ses. Resten af partierne kendes jo på deres følgagtighed efter DFs pibe. Anders Samuelsen behøver vi ikke være enige med for at respektere. Han har nye ideer, hvilket jo i sig selv er ret unikt… :-)

    Resten af emnet må jeg hellere tie om da jeg har tavshedspligt via mit arbejde i benævnte virksomhed.

  • By Jørgen Carlsen, March 9, 2011 @ 8:00 PM

    Ja, tavshedspligt skal holdes.

Other Links to this Post

WordPress Theme Design