|
||||||
|
Det var mildt sagt overraskende at høre, hvad der betales for fødevarer i daginstitutioner i Kontanten på DR forleden. At man kan komme til at betale næsten 100 kr. for en vandmelon er mildt sagt grotesk. Det er forbløffende at erfare, at det der burde være fordelagtige indkøbsaftaler, ser ud som urimelige prisaftaler. Det er mærkværdigt hvorledes det går til. Jeg er ganske enkelt forarget. Mon tilsvarende gælder plejehjem? Fordelen ved at læse korrektur på det der skrives er at antallet af fejl kan blive mindre end hvis der ikke læses korrektur. Jeg læser korrektur på mine blogindlæg. Alligevel optræder fejl. Enten fordi de overses eller fordi jeg ikke ved bedre hvorledes ord staves. Men det er indlysende, at jeg fanger fejl ved at ulejlige mig med at se det skrevne igennem et par gange. Hvorfor er det nu vigtigt at skrive om korrekturlæsning? Det er det ikke kun fordi der til tider er alt for mange fejl i blogposter, men også fordi august måned er den måned hvor aftenskolernes programmer udkommer. Med fejl. Enten er disse fejl opstået ved at de enkelte kursus- eller foredragsholdere selv har skrevet teksten eller også fordi andre har gjort det. Men det ville – uanset årsagen til fejlene – være rart om nogen kunne få den ide at se materialet igennem inden det blev sendt ud til almenheden. Hvis man ikke skulle være klar over det, så er det sådan at fejl forstyrrer nogle læsere. Se blot her hvad man formår. Der kan naturligvis være mange flere, idet jeg læser sådanne programmer selektivt. Historien om gadesælgeren, der råber “en øl 3 kr, 3 for en tier” er velkendt. Om det er øl eller noget andet er underordnet. Historien kom jeg til at tænke på forleden, da jeg faldt over nogle ølannoncer i de lokale ugeaviser. Det handlede om en stor dåse Carlsberg-øl, den på en liter. Først bemærkedes at SuperBest i Roskilde havde denne store øl på tilbud til 10 kr. Det lød fornuftigt nok, idet det Læs resten af Prisen på en liter Carlsberg dåseøl Fortalelser er at sige noget man ikke lige havde tænkt sig at sige, og det er måske en følge af, at man tænker et eller andet på de indre linjer og reagerer på det, og ikke på den logik, der burde følges. Når en sportsinformator i nyhederne, ved omtale af længdespring, siger at en deltager har sprunget 8 meter og 18 sekunder, er det måske en fortalelse. Måske ikke. Men det er selvfølgelig en Læs resten af Fortalelse? Jeg er ikke klar over hvorledes det ser ud, men jeg har netop hørt, at man kan få et laminatgulv med plankelook. Er du utilfreds med dit almindelige plankegulv er det måske en overvejelse værd at anskaffe et af laminat fremstillet gulv, der ser ud som var det et plankegulv. Jeg synes netop jeg hørte, at oplæseren på TV2News sagde, at Helle Thorning-Schmidt “arbejder på at genvinde vælgernes troværdighed”. Det lød ikke rigtigt i mine ører, men faktisk blev vendingen gentaget lidt senere. Det handler da ikke om vælgernes troværdighed, men om hendes. Hun arbejder velsagtens på at genvinde vælgerenes tillid, nemlig tilliden til at hun er troværdig. Mon de ved hvad de siger, de kære oplæsere? Det forstås at Helle Thorning-Schmidt, statsministerkandidat, har efter eget udsagn begået en sløset handling. Det er sket ved – i en mail til Justitsministeriet – at lade noget tilstræbt (at ægtefællen er i Danmark hver weekend) fremstå som en kendsgerning. Det forekommer at måtte bekymre, især hvis sløsetheden viser sig at være et karaktertræk. Lene Espersen, udenrigsminister, forekommer at være sløset i den forstand, at hun ikke har opdaget at der skal 10-12 positive Læs resten af Sløsede politikere Poul Nyrup Rasmussen har – som ufattelig mange andre – kørt, ikke bare for hurtigt, men alt for hurtigt, og det endda i et omfang, der har udløst, at han skal til ny køreprøve. Spekulationen er om vor forhenværende statsminister er rollemodel for alle de for raskt kørende bilister eller om han tror de er de rollemodeller det er vigtigt at følge. Det er ikke godt at vide – men det er vigtigt at Læs resten af Poul Nyrup som rollemodel eller omvendt Hele tiden kan man lære nye ord. Lige nu sidder jeg her (ved mit skrivebord) og lytter – ja, jeg ser ikke – til en tv-udsendelse, hvor nogle livsstilseksperter skal gætte hvem der bor i et hus i Trekantsområdet. For at introducere trekantområdet forklares det, at dette område i Danmark er et powercenter. Ja, så. Umiddelbart efter anvendtes det fra det danske sprog velsagtens under udfasning værende udtryk kraftcenter om samme område. Det er ikke ukendt, at en lang række mennesker taler meget hurtigt. Det høres dagligt i TV og radio. Forleden bemærkede jeg, at disse hurtigsnakkere også kaldes turbosnakkere. Det er et godt ord til illustration af, at de taler hurtigere end de kan og næsten ikke kan nå at trække vejret. Efter min opfattelse er det ganske forstyrrende for det der er formålet med kommunikationen, nemlig at budskabet forstås, at der tales så hurtigt. Grunden er, at der meget ofte opstår anspændthed, når taletempoet skrues op – og det fremmer ikke forståelsen, men indgår som et forstyrrende element i den samlede kommunikation. Der er masser af eksempler. Turbosnak i reklamer gør det billigere fordi indslagene er kortere. Man kan nå mere i en tale. Man kan på kortere tid forklare udsigterne for dagens børshandel. Der er selvfølgelig også mange eksempler på, at folk taler klart og tydeligt i et fornuftigt tempo. Lyt selv efter forskellene. Forleden blev udtalen af et navn en god illustration af hvad der sker, når man taler såvel hurtigt som afsnuppende ordene. |
    |
 Søger du gode tilbud på nettet, findes de måske ved at klikke på billedet af æbleblomsten og anvende kategorierne.  |
||||
|
Copyright © 2012 Viden om – psykologisk set - All Rights Reserved |
||||||
Seneste kommentarer