Forleden blev jeg spurgt om jeg ville lave et mindre oplæg til en gruppe af personer, der har vist sig at have et vist besvær med at trække grænser.
Det ville jeg gerne, og begyndte straks at tænke over hvilket indhold der kunne blive tale om.
Pludselig var den der. Ved hjælp af en titel på en bog jeg tilfældigt så på biblioteket. Den hed “Børn vil have klare grænser” med undertitlen “Sådan kommunikerer du klart og tydeligt med dit barn”. Den er skrevet af Hans Janssen.
Jeg kom til at tænke på Transaktionsanalyse og den kommunikation man kan have med sig selv.
I Transaktionsanalyse indgår begrebet Egotilstande. Af dem er der tre. De kaldes Forældre, Voksen og Barn. Sædvanligvis tegnes de som tre cirkler oven på hinanden.
Forældreegotilstanden er vi i, når vi gør som vore forældre gjorde – og gør det vi har indoptaget i os uden selv at tage stilling til om det er en god ide eller ikke. Egotilstanden består af to – Kritisk Forælder og Omsorgsfuld Forælder.
Den Voksne er den del vi bruger når vi løser problemer og forholder hos til information. Det er en rationel del af os.
Barneegotilstanden er vi i når vi gør som vi gjorde som da vi var børn. Det Naturlige Barn er en grundlæggende del af os. Det Tilpassede Barn er den måde vi har lært at forholde os til hvad der sker og som er mere acceptabel for vore forældre end det vi har lyst til via Det Naturlige Barn. Det Tilpassede Barn deles i Det Rebelske Barn og Det Føjelige Barn.
Vi har – på denne måde – 6 personligheder i os, de 3 er effektive og de 3 er ikke effektive.
Kommunikation
De er intet mærkeligt i at vi kommunikerer, og heller ikke med os selv. Det man måske ikke tænker på, når hverdagens indre dialog er i gang, er, at alle de 6 personligheder vi hver især rummer, kan kommunikere med hinanden.
Og lige netop det kan vi udnytte, når talen er om at sætte grænser. Vi skal have vores Omsorgsfulde Forældreegotilstand til at hjælpe vores Barneegotilstand, når den ikke kan finde ud af det. Og først og fremmest, skal vi have den Voksne til at hjælpe med, ikke at sige fra, men at sige til til os selv. Når vi har lært det vil det utvivlsomt gå meget lettere at sige fra. Dette kan være vejen til de klare grænser som bogens titel omtalte.
Men – der er meget at lære.
Og lad dette så være udgangspunkt for mit indlæg og den snak vi skal have den dag grænsesætningen afløser grænseløsheden.
