Der gik en engel gennem rummet

Sproget ændrer sig, og sådan skal det være. Imidlertid er det ikke så godt når noget kommer til at betyde det modsatte af hidtig betydning.

Velkendte eksmpler er bjørnetjenste og skamros.

En bjørnetjeneste er kommet til at betyde en kæmpe tjeneste, men er engentlig det modsatte. Du kan velsagtens forestille dig, hvad der sker, hvis en bjørn vil slå den flue, der sidder på din pande, ihjel.

At skamrose er kommet til at betyde en stor ros, men er oprindelig udtryk for en uberettiget ros – altså det modsatte. Forbløffende er det at anvendelsen af ordet skam ikke bevirker undren over hvorfor det er positivt.

Mon det er det samme der er sket eller er ved at ske med udtrykket “Der gik en engel gennem stuen”? Grunden til dette spørgsmål er en artikel i Berlingske af Jens Andersen. Den 20. august 2010 omtalte han en fetival på Louisiana, hvor Forsström læste op af egne digte, hvilket hun får meget ros og anerkendelse for. Artiklen ledsages af et foto af hende, og under det kan man læse, at der gik en engel gennem rummet da hun læste op.

Det lyder jo som om det var en positiv engel der gik gennem rummet. Det plejer det ikke være. Når der går en engel gennem en stue eller et rum plejer det være udtryk for at en pinlig tavshed er opstået som følge af noget sagt. Men sådan er det vist ikke her. Derfor spørgmålet om også denne vending nu skal til at have den modsatte betydning.

Previous Post

Megareksi

Next Post

Ambition eller forventning

Comments

  1. Den var ny for mig – og også at ‘skamrose’ har skiftet betydning.
    Sidstnævnte kan nu også undre mig… at man ikke, som du siger, tænker lidt over, hvad ‘skam’ normalt associeres med.
    Englen kan jeg måske lidt lettere forstå – man kan f.eks. sammenligne med udtrykket ‘hun synger som en engel’. Det kan vel nok få nogle til at tro, at der er en engel til stede, hvis der læses meget fængslende op.

    Vi to og jævnaldrende er vokset op med at høre den slags udtryk med jævne mellemrum. Når jeg tænker mig om, tror jeg, at jeg yderst sjældent, måske aldrig, har brugt dem når jeg har talt med min datter, så hvordan skal de stakkels unge så egentlig lære disse udtryk at kende?
    Vi synes, betydningen af dem er en selvfølge, men som alt andet i sproget skal de jo læres ved at blive brugt. Kan jeg have en pointe der?

      • Jørgen Carlsen
      • August 31, 2010

      Nye og gamle betydninger af bjørnetjeneste og skamrose fremgår af ordbogen – jeg kan godt forholde mig til hvad du skriver om englen, og naturligvis må betydninger ændres. Det er jo tilfældet med mange udtryk, der har skiftet betydning fra den oprindelige konkrete betydning til nutiden mere abstrakte. Sådan skal det være, men det kniber at acceptere at de omvendte sniger sig ind. Ja, sprog læres ved brug, men jeg synes de gode folk i TV og radio har en særlig forpligtelse til at gøre det ordentligt.

    • Lisbeth
    • October 16, 2010

    “Der gik en engel gennem stuen” er et udtryk vi i vores familie har benyttet i mange, mange, mange år. Jeg selv erindrer det fra min meget tidlige barndom, hvor jeg hørte min Farfar sige det, når der pludselig midt i en masse larm og tale blev helt, helt stille i noget der føltes som et sekund. Vi var mange familiemedlemmer, der altid reagerede omgående, når det skete og udtrykket “dér gik en engel gennem stuen” blev så benyttet. Da jeg var lille var jeg sikker på, at de voksne mente, at det var en af deres kære afdøde, der lige kom på “en kort visit”. Denne udlægning – som aldrig har skræmt mig eller gjort mig bange – har fulgt mig siden, og nu som voksen føler jeg, at det er min afdøde Mor, der lige “kikker til mig”. Så sent som i forgårs, hvor min storesøster og jeg var til et selskab med mange mennesker blev der pludselig helt, helt stille i et sekund. Min søster og jeg reagerede begge med det samme, kikkede over på hinanden og sagde i kor “der gik en engel gennem stuen” og vekslede så lige en kort bemærkning om, at det nok var vores Mor der “kom forbi” og glædede sig over, at se os til selskab sammen. Det er et besynderligt fænomen at opleve, men i vores familie sker det med jævne mellemrum. Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg ikke er enig i de ovenfor stående indlæg, hvori står, at fænomenet plejer at opstå, når nogen læser noget fængslende op, når der opstår pinlig tavshed eller som følge af noget, der er blevet sagt. Alt dette er ikke sandt. “Der gik en engel gennem stuen” er et fænomen, som kun dem der virkelig har oplevet det kan genkende og forsøge at beskrive og forklare. Dette hermed forsøgt af mig. Tak fordi du ville læse mit indlæg.

      • Jørgen Carlsen
      • October 16, 2010

      Tak for din fine kommentar. Jeg kan sagtens forstå det ikke passer i din familietradition at englen har at gøre med pinlig tavshed og det andet der skrives om, men når jeg skriver om denne tavshed, har jeg den fra Ordbog over det danske sprog, hvor der under Engel bl.a. står dette: “en af hine piinlige Pauser, under hvilken den danske Romantik lader en Engel gaae igjennem Stuen.” Englen, der går gennem stuen, kobler sig på at samtalen mellem mange pludselig går i stå, men det behøver jo ikke nødvendigvis være af pinlige grunde.
      Jeg håber ikke det forstyrrer din families meget bedre opfattelse af englens gang gennem stuen!

    • Lisbeth
    • October 18, 2010

    Tak for dit svar. Det du nu skriver til mig fra “Ordbog over det danske sprog” har en smuk, gammeldags romantisk tone – og det kan jeg godt lide. Stadig er jeg dog af den opfattelse af den opstående stilhed ikke er af pinlig karakter, men det er du jo til dels også enig i.

    • Lisbeth
    • October 29, 2010

    Jeg læser jævnligt din side da “man” kan lære meget om sproget og dets finurligheder.
    Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om følgende to udtryk:

    åbne op
    arbejdskollega

    Begge udtryk høres dagligt i TV, radio m.m.

    Jeg ser frem til at høre, hvad du mener 🙂

    Og så morede jeg mig meget over historien med bonden, der ansøgte om at bygge og ikke forstod svaret fra det offentlige med “at erindre” 🙂

Comments are closed.