Julepsykologi 9 – julens spændinger

I en tidligere post er forventningens glæde omtalt. Spørgsmålet er om forventningen fører til afslappet glæde eller krampagtig spænding.

Tanken er at den omstændighed, at det varer længe inden julens forløsning indfinder sig, kan medføre et pres, der kan ende med forskellige fysiske symptomer.

Ikke at jeg har fundet forskning eller andet, der belyser dette, men på samme måde, som nogle hårdtarbejdende mennesker ikke har “tid” til at blive forkølede eller få andre tilstande før de holder fri til jul, forestiller jeg mig at børn, der befinder sig i juleforventningsspændingens greb bliver syge til jul – om ikke før så lige efter.

Jeg har ladet mig fortælle, at jeg som barn åbenbart var så spændt på det store forestående, at jeg temmelig konsekvent reagerede med en eller anden lidelse juleaften eller en af de følgende dage, hvis der skulle ske noget.

Måske var det fordi der trods alt ikke var så lang tid at fordele spændingen i som nu, at det gik sådan.

Bliver nutidens børn syge af julespænding? Hvordan var det da du var barn?

This entry was posted in Julepsykologi. Bookmark the permalink.