MacAddict

Sædvanligvis forbindes afhængighed med misbrug og har derfor en negativ klang.

Det kan naturligvis godt være tilfældet, når det drejer sig om brugere der er afhængige af Apples Mac i forskellige udgaver.

Men det er vist ikke det der menes. I forbindelse med at det nu er 25 år siden den første Mac kom i handelen, er jeg blevet opmærksom på begrebet MacAddict. Det må indrømmes, at jeg aldrig selv har ejet en sådan maskine, hvilket ikke kan udelukkes at være en fejl.

Grunden til dette er, at jeg efterhånden har hørt mange lovprisninger af Mac’en som arbejdsredskab, og er man først blevet bidt af den, undrer det at man har kunnet holde andre bekendtskaber ud før.

Det lyder som om Mac har indbyggede kvaliteter, der fremmer afhængigheden – ganske på samme måde som en cigaret har indbygget behovet for den næste. Det er dog næppe skadeligt at være MacAddict.

This entry was posted in Arbejde, Følelser. Bookmark the permalink.