Efter at have været sparsommelig i en uge, går Benjamin Franklin videre med sin selvudvikling og træning i fuldkommenhed. Han er nu nået til at være flittig.
Han knytter følgende formaning til flid:
Spild ikke Tiden; hav altid noget nyttigt for; foretag dig ingen unødvendige Handlinger.
I de to seneste indlæg har udgangspuntet været Zeigarnik-effekten. Dette at uafsluttede opgaver i meget højere grad kan genoptages end afbrudte.Har du lyst til at stifte nærmere bekendtskab med Bluma Zeigarnik, er der – ved at klikke på hendes navn – adgang til information – og billeder – på en hjemmeside.
Tjen penge på nettet
Ved at google lidt på Zeigarnik, faldt jeg over en hjemmeside, der dels bruger princippet, og dels har udgivet en artikel om Zeigarnik-effekten i praksis. Jeg forsøgte mig lidt i den første artikel, hvor jeg omtalte østrigske vine og et tidlbud jeg havde omtalt på en anden blog, og her har du adgang til inspirationen.
Det går ud på at skabe en mentale spænding, der opstår ved at en dissonans dannes. Og nogle dissonanser synes at give anledning til større spænding end andre, jvf. de eksempler, der gives i artiklen.
mere »
Efter posten om uafsluttede opgaver og Zeigarnik-effekten, talte jeg med med en specialeskribent herom.
På den baggrund må det bemærkes, at der er mere end en slags uafsluttede opgaver.
Der var sket det, at dagens arbejdsproces, der var kommet godt i gang, pludselig blev afbrudt af en opringning fra daginstitutionen. Barnet var ikke rigtig ved hægterne. Der var med andre ord ikke andet at gøre end at afbryde arbejdsprocessen, hente barnet og aktivere bedsteforældrene.
mere »
Af en eller anden grund dukkede Zeigarnik-effekten op i bevidstheden i går. Det har sandsynligvis at gøre med,at jeg i øjeblikket arbejder en del med at skrive indlæg og forstå, hvorledes forskellige muligheder i den sammenhæng fungerer.
Bluma Zeigarnik var en russisk psykolog, der i 1920erne studerede i Berlin og, inspireret af Kurt Lewin, foretog undersøgelser af, hvorledes uafsluttede henholdsvis afsluttede opgaver blev husket.
mere »
To beboere taler om aktiviteter. Den ene deltager i mange, den anden i ikke så mange.
Beboer 1: Du kan læse om aktiviteterne i månedsbladet.
Dagen efter taler de videre, og beboer 2 har læst om aktiviteterne.
Beboer 2: Alt det du render til er kun for gamle og børn.
For nogen tid siden faldt jeg over et blogindlæg, hvis oveskrift var “En ubeskrivelig oplevelse”.
Denne ubeskrivelige oplevelse var leveret af en Bokoma, et stimuleringsredskab, der stammer fra de indfødte australske Aboriginals.
Fornemmelsen, redskabet bevirkede, var beskrevet sådan, at jeg ville prøve den. Det er ikke ret ofte jeg falder for den slags, men … den levede op til forventningerne.
mere »
February 1st, 2008
I denne 5. uge af sit selvudviklingsprogram, er Benjamin Franklin nået til sparsommelighed. Det var åbenbart også på tidspunkt i 1700-tallet relevant at forholde sig til dette emne, men det ser ikke meget ud til at amerikanerne har efterlevet dyden den senere tid, jvf. den finansielle krise anno 2008.
Franklin var i færd med en karakterudvikling og ikke bare udviklingen af quick-fix-baseret overfladisk maskeudvikling, jvf. kommentaren om flere hyldemeter pseudo-psykologisk selvudviklingslitteratur fra gårsdagens indlæg.
Formaningen Franklin knyttede til sparsommelighed, lyder således: Sæt dig ikke i nogen Udgift uden for at gavne andre eller dig selv; det vil sige: ød intet.
Måske fandtes der også dengang shopaholikere. Vil man i øvrigt vide mere om dette, giver Google godt 1,5 millioner opslagsmuligheder på shopaholic. 🙂
På vej fra et møde hørte jeg en radioudsendelse. Det var noget med mænd og sauna.
En af disse mænd var en ældre herre på 87 år. Han havde været med i 2. verdenskrig og også i den efterfølgende Korea-krig.
Her blev han ramt i hovedet – og opfattet som død.
Det var han ikke, men efter at være blevet transporteret til USA, fulgte et hospitalsophold på 2 år. Da han mærkede, at han kunne bevæge en tå, tænkte han, at det var begyndelsen – og en lang hård træningsperiode fulgte. Af lægerne havde han erfaret at resten af livet skulle tilbringes i kørestol – men det ville han ikke høre tale om.
Intervieweren ville vide, hvad det vigtigste han havde lært af dette forløb var.
Det var at dagen i dag er den vigtigste.
Dagen i går kunne han ikke gøre noget ved. Dagen i morgen kunne han ikke vide, hvordan ville blive.
Derfor havde han siden levet efter devisen:
DET ER DAGEN I DAG DER VIGTIG.
Grib dagen – carpe diem.
This entry was posted on Thursday, January 31st, 2008 at 11:14 am and is filed under Personlig udvikling, Tid. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.
2 Responses to “Det er dagen i dag der er vigtig!”
1. Spinks Says:
January 31st, 2008 at 11:36 am
Grundlæggende et meget ‘oppe i tiden’ synspunkt, der passer vældig godt ind i de flestes opfattelse af, at der er for meget stress på og at vi enten er så bekymrede eller forventningsfulde, men i alle tilfælde så orienterede mod fremtiden eller fortiden, at vi ikke evner at leve i nuet. Underforstået: Det er noget skidt, der alt-i-alt gør os mere ulykkelige.
Der findes formentlig et to-cifret antal hyldemeter med pseudo-psykologisk selvudviklingslitteratur, der støtter dette synspunkt, og efterhånden kunne det være helt rart med nogle modsynspunkter.
Hvad f.eks. med denne vinkel: Hvis du kun lever i nuet har du stilstand og ingen bevægelse. Det der udvikler er forestillinger om fremtiden og erfaringer (fra fortiden).
Jeg hørte i en (også i en radioudsendelse!) en klog person referere til, at fængslede indianere (i USA under krigen) døde ‘af sig selv’. Årsagen skulle være, at de netop levede i nuet og derfor ikke havde en forestilling om at livet kunne ændre sig til det bedre.
I øvrigt er det utænkeligt at bemeldte 87-årige ikke har haft en fremadrettet forestilling om at livet kunne blive bedre. Det kan godt være at dagen i dag er vigtig – og måske det vigtigste – men måske er det er håbet om en bedre fremtid, der giver energien til at udmønte dette mantra i praksis.
2. Jørgen Carlsen Says:
January 31st, 2008 at 11:49 am
Ja, du har selvfølgelig ret. Vi kan ikke se bort fra at alle påvirkninger m.v. passerer igennem vores livserfaring – og på den baggrund fremkommer vores reaktion. Den gode mands tanke, da han mærkede tåen, var da også at tænke at resten så også måtte kunne komme i gang. Så “dagen” er alt for snæver som afsæt for udvikling. Men den god til nærvær.
En af dagens gentagne nyheder – ikke den med guldet – drejer sig om at 3/4 af de offentligt ansatte mener omfanget af papirarbejde er tiltaget. 2/3 mener dette indebærer, at det går ud over kerneydelserne. At man med andre ord ikke kan levere det man er ansat til.
Jeg har tidligere berør emnet, men det er alligevel overraskende, at omfanget er så stort.
mere »
January 28th, 2008
TV2 følger bussen med herrehåndboldlandsholdet fra Lufthavnen til Rådhuspladsen, hvor guldet skal fejres, og fortæller om forskellige reaktioner.
Sandelig om ikke kommentatoren bemærker at nogle mener, der bør rejses en statuette af Wilbek.
En statuette er da vist for lille – hvad med en statue?
