Category: ABC Scandinavia

Tsunami og taknemmelighed

ABC-Scandinavia er nu nået til T.

Når naturen viser tænder, og gør det med en kraft som for en uge siden i Japan, er den uimodståelig. Konkret og voldsom. Det er let at forstå at Marianne skrev om proportionsforvrængning, når hun på cykel var udsat for en smule hagl ned ad en bakke i modvind og fik dette proportioneret ved synet af de fantastiske og gruopvækkende billeder af tsunamiens landgang i Japan.

Aldrig har jeg set noget lignende. Det var ikke til at forholde sig til, men det var let at se, hvorledes den voldsomme vandmængde med rasende kraft smadrede og flyttede hvad der mødtes på dens vej.

I løbet af nogen tid blev det hele mere nærværende. Der var mennesker involveret i dette ekstreme naturfænomen. Nogle var døde. Andre var paralyserede. Nogle var kontrollerede. Nogle lod følelserne slippe fri.

Naturen gør som den gør, og mennesker må tage konsekvensen af det når det sker. Men at man bygger kernekraftværker uden at kunne lede nok havvand ind til at opretholde en kølefunktion, er svært at forstå, som Donald påpeger. Nogle mennesker synes at måtte bøde herfor med livet på et tidspunkt.

For mig var ordet tsunami nyt i 2004. Nu kender alle det vist.

Må det være tilladt at flytte fokus til et par oplevelser fra dansk TV i forbindelse med katastrofen. Det involverer børn og deres udsættelse for de ekstremt dramatiske billeder og informationer.

Et par dage efter hørte jeg et medlem af børnerådet – tror jeg – fortælle hvorledes man kunne tale med mindre børn om dette således at deres angst kunne håndteres. Jeg skal ikke gengive det, men blot bemærke at afslutningen var at man måtte fortælle børnene, at man ikke kunne komme ud for en sådan katastrofe i Danmark. Beretningen blev leveret af en sindigt og klart talende kvinde. Sådan skal det være.

Samme dag som tsunamien havde overskyllet Japan, så jeg en direkte udsendelse på Ramasjang, en DR-kanal, og her interviewede en hurtigsnakker af en medarbejder et barn om begivenheden. Han var en klog lille fyr, der fint redegjorde for sin viden og forståelse af situationen, og han sluttede med at udtrykke sin glæde over at bo i et land, hvor en sådan naturkatastrofe ikke kunne indtræffe.

Jeg blev noget paf, da jeg hørte hurtigsnakkeren, der skulle videre til det næste sige: Ja, i hvert fald ikke i denne omgang.

Man kunne måske tillade sig at forvente at en medarbejder i DR ikke reagerer så uvidende og uhensigtsmæssigt automatisk i en situation som den stedfundne. Måske ville det hjælpe at sætte tempoet en anelse ned – så der kunne tænkes før der tales. Det er aldeles urimeligt at fremføre en trussel som den hun slap ud.

Tsunamier får vi ikke her i landet, men oversvømmelser har vi haft. Dette er illustreret ved stormflodssøjlen i Ribe.

Det har utvivlsomt været slemt nok.

IMG_5560

Se årstal på billedet herunder.

IMG_5563

Taknemmelig må man være over at bo i Danmark nu – i forhold til tsunamier og oversvømmelser. Man håber digerne holder.

Her er linket til andre deltageres tekster og billeder med T.

Styren

ABC-Scandinavia er nu nået til S.

Det er absolut ikke muntert at vælge styren som overskrift til dagens s-indlæg.

De sidste uger har der i et antal artikler i Berlingske været skrevet meget om skadevirkningerne af styren-eksposition på medarbejdere på LM Wind Power. Ved vindmøllevingeproduktionen anvendes styren på virksomheden. Vestas og Siemens har for år siden udfaset brugen af styren.

Styren betegnes som den gule gift, medarbejderne taler om styren-hjerne og har sikkert andre navne for den arbejdsmæssige virkelighed de har været udsat for.

Virksomheden har modtaget mange påbud fra arbejdstilsynet, men det har øjensynligt ikke afhjulpet problemets omfang. Det virker ikke som virksomheden har været villig til at tage et ansvar for at passe på medarbejdernes helbredstilstand og arbejdsevne.

Hvis du vil vide mere om skadevirkningerne af styren hjælper Google godt på vej.

Min undren går på at denne form for lidet respektfuld omgang med et så giftigt opløsningsmiddel kan finde sted på dette tidspunkt – i begyndelsen af dette årtusinde. Jeg troede egentlig den slags hørte til i 70erne. Da blev man i den grad opmærksom på hvad opløsningsmidler gjorde ved medarbejdere udsat herfor. Malersyndromet hed det symptomkompleks udsættelsen bevirkede.

Jeg mødte i sin tid som medarbejder på en arbejdsprøvningsvirksomhed ikke så få, hvis arbejdsevne var totalskadet som følge af opløsningsmidler. Når jeg tænker tilbage dukker et eksempel altid op. En midaldrende mand var henvist til vurdering af arbejdsevnen, men han var ikke i stand til at fatte noget som helst af det han blev bedt om på det praktiske værksted. Det viste sig at hans kognitive funktioner (hukommelse, koncentration m.v.) var ringe fungerende. Han var ikke klar over det var så dårligt fat, og han forklarede det med, at han ikke i hverdagen havde brug for sin hukommelse – han kunne udføre det han skulle på arbejde og hjemme rutinemæssigt.

Hans arbejde havde bestået i hver dag at aftørre meget store trykkeriduge med terpentin. Udsættelsen for dette opløsningsmiddel var således massiv. Det havde stået på i 25 år – hvorefter arbejde i enhver henseende var en umulighed.

Jeg har ikke et foto af styren, men flyttes t i styren til næste uge, passer følgende foto:

Syren

Her er linket til andre deltageres specialiteter med S.

Rød eller hvid vin

ABC-Scandinavia er nu nået til R.

Kan man finde ud af om en vin er rød eller hvid, når man ikke kan se den? Dette gode spørgsmål behandles i det følgende.

Rødvin er rød vin lavet af blå druer. Hvidvin er hvid vin lavet af grønne druer. Det er meget enkelt.

For at erkende vinen anvendes syns-, lugt-, smags- og følesansen.

Synssansen anvendes til at finde ud af om der er tale om en rødvin eller hvidvin samt hvilken farvenuance, der er tale om og om vinen er klar eller ej.

Lugtesansen bruges til at erkende vinens bouquet.

Smagssansen finder ud af især vinens sukker- og syrerelation samt om den er bitter eller salt.

Følesansen giver fingerpeg om vinens fyldighed eller lethed i munden.

Spørgsmålet er som nævnt om man kan finde ud af om en vin er rød eller hvid, når man ikke kan se den. Mange vil sige, at det er let nok.

Det er bare ikke let. Det kan nok lade sig gøre i nogle tilfælde, men ikke i andre.

For ca. 10 år siden måtte det komme til en prøve, da en påståelig gæst var ganske sikker på altid at kunne afgøre om en vin var rød eller hvid uden brug af synssansen.

Han fik 5 prøver. 3 vine anvendtes. To var røde, en var hvid. Alle oplevelser af om det var rødvin eller hvidvin var forkerte.

Når man er så kategorisk i sin påstand om hvad man kan som tilfældet var, måtte det være i orden at gøre det lidt svært.

Det foregik således: Den ene rødvin blev smagt kold og tempereret. Hvidvinen ligeså. Den anden rødvin var kold. Opgaven var enkel. Sæt hvidvin til venstre, sæt rødvin til højre. Det overraskede noget, da de således placerede vine blev synlige. Det var lige omvendt.

Den lidt ondsindede måde at gøre det på var følgende:

Den første røde vin var en sødlig 10 år gammel tysk vin gjort på Dornfelder-druen. Det søde og køligheden bevirkede velsagtens opfattelsen af at det måtte en en hvid vin.

Den hvide vin var en 6 år gammel alkoholbombe lavet på Chardonnay og grundigt lagret på egefade. Den blev smagt ved stuetemperatur. Dette og egesmagen førte til opfattelsen af rødvin.

Den sidste var noget så udsædvanligt som en 10 år gammel tør tysk Beerenauslese lavet på Spätburgunder (Pinot noir) holdende 14% alkohol. Den gik ret ind som hvid.

Den sidste vins etikette ses her:
Weingut Kreuzberg

Således burde det nu være tydeligt, at det er bedst at afholde sig fra enhver påståelighed om egen evne til at bestemme om en vin er rød eller hvid når synssansen ikke kan anvendes til at afgøre det.

Her er linket til andre deltageres rumlerier med R.R

Quiche Lorraine

ABC-Scandinavia er nu nået til Q.

Selvfølgelig er der nogle ord med q, men det er ikke mange, hvis man ser efter i ordbogen.

I denne sammenhæng har jeg valgt Quiche Lorraine, som er en bacontærte fra Lorraine, naboen til Alsace.

Her i huset har vi, især tidligere, lavet mange tærter, men da det nu var denne særlige tærte, der skulle tages et billede af til dette indlæg, var der ikke andet at gøre end at lave en – med bund af mørdej og med godt med piskefløde i æggeblandingen.

Den kom til at smage helt godt, blid og venlig, som den var.

Hertil var det rimeligt at drikke en vin fra Alsace. Det eneste rigtige vinvalg ville have været en Pinot blanc, men det blev nu en let Sylvaner 2009.

Således så min hjemmelavede Quiche Lorraine ud:

Quiche Lorraine

Her er linket til andre deltageres Q-kvaler.

Pensionistevne

ABC-Scandinavia er nu nået til P.

Salmebog begynder med S. I gamle dage begyndte salmebog med P. Psalmebog. Det kunne være lidt vanskeligt at stave dette ord, men en remse kunne hjælpe lidt på det: Peter sagde at lille Mads er blevet ordentlig gal. Kunne man huske remsen og kunne man holde fast i de første bogstaver af ordene, kunne man stave til psalmebog.

Det var ikke så svært at stave til psykologi, når man nu havde lært remsen. Når man nu har haft psykologi som fag i årtier, vides det at det ikke staves spykologi, sykologi, cygologi eller lignende.

Må det være tilladt ikke at skrive om psykologi i dag. Dvs. det kan vist ikke undgås, men alligevel.

Plejehjem kunne være emnet. Jeg har undervist på mange plejehjem, har haft en nu afdød svoger boende på et plejehjem og har min gamle mor boende på et andet. Det er ubetinget altid relevant at forholde sig til livets gang på plejehjem, idet beboerne har deres hjem på personalets arbejdsplads, måske Thyra Franks undtaget.

Pendulord (imødegå, bjørnetjeneste, skamrose, forfordele) er der efterhånden skrevet meget om. Det besynderlige fænomen at ord svinger frem og tilbage mellem to modsatte betydninger, er et interessant fænomen, der er en følge af uvidenhed. Men det er ikke sagen lige nu.

Pensionistevne er det relevante p-ord at forholde sig til. Hvorfor det?

Næsten på dato er det et år siden jeg ophørte med at arbejde – stort set. Jeg havde i november året før bestemt at det nu måtte være på tide at holde med med at foretage arbejdspsykologiske vurderinger. Skæringsdagen var 1. april, men der var udsolgt forinden.

JørgenI en periode tænkte jeg en del over, at der skulle ske en transformering af min arbejdsevne til pensionistevne. Når man har en arbejdsevne, når man arbejder, må det vel være rimeligt at have en pensionistevne, når man »pensionister«. Det lykkedes blot ikke helt at få styr på hvad pensionistevnen er for en størrelse.

Dagen efter jeg var færdig med den sidste psykologerklæring var det snevejr, og jeg måtte ud at fjerne sne i overensstemmelse med regulativet. Var det arbejdsevnen eller pensionistevnen, jeg brugte? Det var arbejdsevnen. Pensionistevnen er vist nok mere fri for forpligtelse, og det gik ikke her (selv om vinteren i øvrigt viser, at det kniber for mange at aktivere arbejdsevnen i forhold til snerydning).

Pensionistevnen er ikke en evne der fylder hele pensionistens tilværelse, arbejdsevnen – det at kunne udføre og passe et arbejde, et gøremål, en forpligtelse, holde en tidsfrist, gøre sig umage osv – er her stadig. Det er vel den der bruges til at skrive dette indlæg.

Men pensionistevnen er anderledes. Det er evnen til at sætte tempoet ned, at lade være med et eller andet man ikke gider, at vente med at tage på tur til det er bedre vejr, at være berettiget til ikke at skulle leve op til alt muligt, at læse avis hele dagen, at tage sig en morfar midt på dagen, når man har motioneret ved at springe sportssiderne over. At lade være med at tage det så tungt, hvis græsplænen ikke bliver slået i dag fordi det er for godt vejr. Osv.

Pensionistevnen er også evnen til at ukomplicere, at rydde ud og op, at nyde nuet og være nærværende – og indstille sig på at få det ud af de mange gode år som pensionist jeg vil, og på døden som livets uafvendelige konsekvens.

Kunne pensionistevnen være at holde foredrag på plejehjem om mine erfaringer fra disse institutioner, således at der måske kunne ske en lille ændring? Kunne pensionistevnen være at finde ud af om 50 kasser tysk vin kunne sælges og dernæst importeres og leveres? Eller er det arbejdsevnen. Manegen trækker måske nok lidt i den gamle cirkushest. Men det skal være fornøjeligt, hvis det skal være.

Hvad tænker du pensionistevnen er? Hvis du er pensionist, tæt på at blive pensionist eller langt fra?

Her er linket til andre deltageres passionerede p-ord.

Ord på papir

ABC-Scandinavia er nu nået til O.

Egentlig var tanken at skrive om ordsalat, men emnet er blevet ord på papir.

Det er der et par grunde til. Mit ældste barnebarn bliver snart 7 år og går i 0. klasse. Hun har i lang tid kunnet bogstaverne og har kunnet skrive forskellige ord. I klassen er man allerede gået i gang med at skrive, og eleverne opfordres til at skrive det bedste de har lært – så at sige. De skal bare skrive og skrive. Så skal de nok få lært at stave det vanskelige danske skriftsprog.

Forleden var barnebarnet på besøg, og pludselig gav hun sig til at skrive en liste over ting hun skulle. Det må hun have hørt man gør. Faktisk lader det sig gøre at læse det skrevne, der er stavet som hun hører ordene. Det meste handler om, hvad hun skal lege med – og slutter med en tur i skoven. Hun har ikke efterspurgt eller fået hjælp til skrivningen.

Jeg synes godt om det – og det vil dog være dejligt, hvis dette kan udvikle sig til en lyst til at skrive. Uden skriveblokering.

Her følger et billede af præstationen.

Ord på papir

Mit andet barnebarn er 16 måneder yngre. Det går fint med at skrive bogstaverne, nogle dog spejlvendte, men det er ikke gået op for hende endnu, at næste linje begynder til venstre. Hun synes lige så godt man kan begynde i højre side – og derfor skal følgende læses fra skiftevis venstre og højre side. Der er ingen tvivl om, hvad hun skriver.

Ord på papir

Den anden grund til at emnet blev ord på papir var, at en kommentator forleden, da bogstavet var m, mente, at mind-map ville have været et godt emne. Det er det afgjort. Verdens bedste notatteknik er ikke til at kimse af.

Jeg har brug metoden meget længe. Som et eksempel lavede jeg på 10 minutter det følgende mind-map som omhandler mulige ord at skrive om resten af denne runde ABC. Det er ikke sikkert det bliver disse ord, men det gør ikke noget, der er plads til at skrive flere på om nødvendigt. Princippet er at begynde med de mest betydende nøgleord og tilføje de mindre og mindre betydende udad.

Jeg har ikke gjort noget særligt for at det skulle blive pænt – det er blot sådan et umiddelbart brugbart hverdagsmind-map.

Mind-map

Der er selvfølgelig udviklet mind-map-programmer til pc-brug, men efter min opfattelse er det bedst at skrive i hånden. Og det er i det hele taget en god idé, så vi ikke helt glemmer det!

Tilføjelse: At skrive fra venstre til højre er hvad vi gør. Skrives arabisk er det fra højre til venstre. Hvis tal ellers skrives på samme måde i Danmark og Egypten, er der det interessante ved dagen i dag, hvor Mubarak er trådt tilbage, at den kan læses både her og der, forfra og bagfra da det er ens. Det er jo den 11. februar 2011. Det kan skrives således: 11022011

Her er linket til andre deltageres observationer med o’er.

Har du i øvrigt bemærket det gode Bo Bedre-tilbud til højre eller i forrige indlæg.

Nyd noble flasker

ABC-Scandinavia er nu nået til N.

Forleden, da min kone og jeg gik en af utallige ture, spurgte jeg om ideer til et indlæg med N.

Det varede ikke længe før associationerne flød i en lind strøm, og vi nåede velsagtens 50 muligheder: nøjsomhed, nedgøring, nyssepysselig, nedrig, nokkefår, Nibe, næsten, næstekærlig, naturlig – positive og negative ord i skønsom blanding. Efterhånden dannede associationen sig, som er dagens overskrift.

Nyd noble flasker. Ikke nogle, men noble.

Hvorfor nu det? I 1986 var jeg så heldig at blive en af 4 danskere der blev udtaget til at repræsentere Danmark ved en stor international konkurrence i Tyskland om kendskab til tysk vin.

I den anledning var min daværende sekretær så elskværdig at forære mig et slips. Det var vældig rødt og hun syntes det var meget passende at bære det under konkurrencerne.

Det syntes jeg også. Fordi der stod NNF på det. Det kunne naturligvis kun betyde: NYD NOBLE FLASKER.

At det var et slips fra Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet gjorde ikke noget.

Jeg benyttede af og til slipset efterfølgende, og forklarede altid hvad NNF stod for. Det må jeg have gjort overbevisende, fordi min svigerdatter troede i en del år at det var som jeg sagde – til hun tilfældigt opdagede hvad betydningen også kunne være.

Jeg har slipset endnu – et udsnit ses her:

Vin001

Der blev naturligvis smagt på mangt en nobel flaske god tysk vin. Særligt huskes en Silvaner, der gav associationen »gammel kogt høne« i næsen. Den mindede i den grad om min mormors køkken, når hun kogte en stor høne. Samme vin indgik i øvrigt i den afsluttende konkurrence og det tog et splitsekund at erkende hvilken vin det var. Det var det.

En enkelt tom flaske fik jeg med hjem – af en anden Silvaner-vin:

Escherndorfer Lump 1976

Som det fremgår af etiketten er det en Silvaner Beerenauslese fra enkeltmarken Lump i Escherndorf i nærheden af Volkach i Franken. Vinen var fra det gode år 1976. Den har fået en guldmedalje lokalt, og der er i øvrigt et billede af den frankiske vindronning 1977-78, Monika Frölich, på flasken. Flasken er i øvrigt den typiske Bocksbeutel fra Franken.

Det var utvivlsomt dråber der sendte en op i de himmelske højder, hvorefter der i øvrigt kunne være brug for en faldskærmsvin, så man kunne lande sikkert igen.

Her er linket til andre deltageres næstekærlige n’er.

Målmanden

ABC-Scandinavia er nu nået til M.

Der er naturligvis mange muligheder med m – morfar, en morfar, mødeledelse, mystifistisk, mind-maps, medfølelse, medleven og så videre. Der er imidlertid særligt et ord med m, der springer i øjnene i disse dage: Målmand Landin.

Det har været forrygende at se den unge målmands mange mesterredninger i målet for det danske herrehåndboldlandshold under verdensmesterskaberne i Sverige. Det er utroligt, at han kan reagere som han kan, reaktionsevnen er formidabel, han er bøjelig og smidig og fantastisk hurtig. Og det er unægtelig interessant at se ham pille selvtilliden af først de svenske herrer og dernæst – i ekstrem grad – de spanske her mod slutningen af turneringen. Jeg skal ellers love for at den unge keeper (det betyder vist målmand på dansk) er trådt i karakter ved disse mesterskaber, og det i en grad så man måbende målløs misser med øjnene, når man ser endnu et målløst angreb.

Nu handler det om at målrette opmærksomheden mod målsætningen: Flere mål end Frankrig. Skulle holdet få færre er det såmænd også OK. Begge dele giver en fortjent medalje.

Hvad skal det ledsagende fotografi være? Jeg har ikke et billede af målmanden, men jeg fandt er par billeder af Mandø Ebbevej ved dens begyndelse på fastlandet og med Mandø som en fjern baggrund. Det er underligt at stå der og se Ebbevejen forsvinde når ebbe afløses af flod.

Mandø Ebb-tide-road

På billedet herover ses en blå bil på den anden vej til Mandø i højre side. Ses bedst i original størrelse på Flickr – klik på fotoet og gå videre derfra.

Mandø Ebb-tide-road

Her er linket til andre deltageres mesterlige m’er.

Livets gang

ABC-Scandinavia er nu nået til L.

At været nået til den erkendelse at skrive en smule om livets gang, tror jeg har at gøre med debatten i Danmark om livets afslutning og hvorledes vurderingen af om genoplivning skal foretages ved hjertestop hos visse patienter foregår. Jeg har imidlertid lige læst Ellens indlæg om livet. Det anbefales at læse det. Det er derfor ikke lige let at flytte koncentrationen fra det indtryk hendes tekst gjorde til at skrive dette.

Men – livets gang skal jo begynde et sted. Faktisk begynder det med at to – mennesker og måske også snegle og biller – sætter en sådan pris på hinandens forskelligheder, at der sørges for menneskehedens og dyreverdenens beståen. Dette er søgt illustreret ved efterfølgende billeder.

Snails

Lad mig så holde mig til mennesker. Når barnet er født varer det forbløffende kort tid inden det første år er gået, og forældrene vil blive overraskede over det, men de har også været vidne til den fantastiske udvikling i livets gang det første år har bragt. På intet andet tidspunkt sker så meget som i det første år – og det er måske meget godt.

Det forstsætter, livet – og hvordan det forløber kan vel ikke beskrives meget bedre end Benny Andersen har gjort det i digtet om tiden. Det er her han fortæller historien om barnet der f.eks. begynder i skolen og øjeblikket efter – næsten – kommer ud og er student.

IMG_6464

Der sker med andre ord en masse i livets gang, medgang og modgang, udvikling, erkendelse og beslutninger og pludselig har man et arbejdsliv og – i vort nuværende samfund – et fritidsliv. Vi realiserer os og får børn og regerer og gør ved. Og når lige pludselig til at erkende at arbejdslivet er blevet til pensionistliv. Og hvad skal man så med livet – ihukommende at hver dag (som det altid har været) er første dag i resten af livet. Man kan jo skrive om livets gang…

Det liv, der går sin gang, varer ikke ved. Det ved de fleste godt, men om der opstår en særlig bevidsthed om det er ikke godt at vide. Hvordan vil det forløbe til sidst? Hvor gammel bliver man? Hvilken helbreds-, sundheds- eller sygelighedstilstand vil man få? Vil man kunne klare sig selv til det sidste eller vil afhængighed af andre opstå? Det må vise sig.

Livets gang ender som bekendt med døden. Fra det ene sekund til det næste. Når jeg er, er døden ikke. Når døden er, er jeg ikke. Ret enkelt, ikke?

Det er meget godt at tænke på den måde. Det giver en mental forberedelse som forekommer vigtig. Så det ikke er en alt for ny psykologisk situation man kommer i når andre dør – men vel næppe når man selv gør det. Det er kun sket en gang for mig at jeg har set en dø. Det varede 80 timer efter behandling var besluttet udsigtsløs til livet sluttede med et lille suk. Jeg ville gerne have været med i andre livsafslutninger. Fordi livet slutter med at døden er. Det er helt naturligt.

Nu er det man kunne trænge til et glas livseliksir – men det er for tidligt på dagen.

Forresten – jeg lovede sidst at vise det foto mit header image er en del af – det var ikke til at gætte. Her er klemmerne i modlys på tøjsnoren.

Klemmer

Her er linket til deltageres l’er.

Kommunikation og sådan noget

ABC Scandinavia er nu nået til K.

Kommunikation er et vilkår for mennesker, der mødes. I mødet med andre er ikke-kommunikation ikke en mulighed, ej heller hvis man gør sig de største anstrengelser. Der er altid et signal. I tidligere indlæg på bloggen har jeg beskæftiget mig med kommunikation på forskellig vis. Der henvises til disse indlæg.

Kommunikation skal være konsistent. Er den ikke det vil det sprogligt formulerede indhold have mindst betydning og det kropsligt viste og lydligt hørte have størst betydning. Konsistens og klarhed indebærer overensstemmelse på alle signalplaner. Er der ikke det kommer der klumper i kommunikationen.

Klumper kan naturligvis ikke undgås, men det er tilstræbelsesværdigt at søge dem undgået.

Ugen har budt på kongelig kommunikation.

Det var en fornøjelse at se Kronprinsen fortælle med hele kroppen om sine nye tvillingebørn. Særligt illustrativt var hans visning af, at den ene var så lang, den anden så høj.

Ugen bød også på kommunikation fra Dronningens side, da hun havde besøgt sine børnebørn. Der var et fint eksempel på kommunikationsstoppende og ikke kommunikationsfremmende kommunikation.

En journalist spurgte: Hvor stor en dag er det for Dem?
Dronningen svarede: Hvordan plejer De at måle dage?

Ugen har også budt på konservativ kommunikation – eller hvad man skal kalde det, når det er om Det Konservative Folkeparti. Brian Mikkelsen pustede et lille puh ud da han skulle fortælle at Lene Espersen var den bedste leder af partiet lige nu. Charlotte Dyremose blev af uforklarlige grunde stående og besvarede med et krampagtigt grin 5 spørgsmål med at det havde hun virkelig ingen kommentarer til. Hun skulle være gået til møde, men valgte at stå til spørgsmål hun ikke ville svare på. Det må heller ikke være let.

Ugens mest fremragende eksempel på kommunikation leveredes i Operation-X-udsendelsen om et firmas (Handigruppen) overudnyttelse (eller hvad man skal kalde den voldsomt kreative virksomhedsdrift) af offentlige midler til betaling af handicaphjælpere. Direktøren forklarede, at det hele var efter reglerne, men det drejede sig om at være fleksibel. Det virkede ikke som ret meget var efter reglerne, men snarere efter fleksible tolkninger af dem. Ved kommunikation med sig selv må han have overbevidst sig om sin berettigelse til at drive virksomhed på en for ordentligt tænkende mennesker overordentlig særpræget facon.

Den overdriftige direktør får måske behov for at rage kastanier ud af ilden, her er et kastaniebillede til hjælp:

IMG_4088

Og så ser jeg i øvrigt frem til nye kartofler…

IMG_2498

Forresten – har du et bud på hvad billedet øverst på bloggen (header image) forestiller. Det begynder med K. Kommentarer vil glæde. Svaret kommer i næste uge.

Her er linket til kyndige deltageres k’er.

WordPress Theme Design