I dagens løb har jeg haft lejlighed til at drøfte det fænomen ved nogle møder at nogle deltagere synes det er væsentligt at beskæftige sig med noget andet end mødets hensigt.
De laver med andre ord deres egen dagsorden som er anderledes end den gældende.
Er der en ordstyrer kan det måske lade sig gøre at få de afvigende deltagere til at holde sig på sporet, men er der ikke, er det ikke nødvendigvis let. Det afhænger af den styrke hvormed nogle deltagere dominerer mødet og den kraft andre har til at imødegå det.
Men hvor er ansvaret egentlig placeret?
Det er næppe usædvanligt at man efter møder kan høre deltagere brokke sig over at de ikke kunne komme til orde eller at man ikke talte om det man skulle osv.
Midt i drøftelsen dukkede en god, gammel sætning op, som tydeliggør det med ansvar.
Hvis nogen dominerer mødet, sker det med din accept.
Det betyder den enkelte deltager har ansvaret for sin mødedeltagelse. Lader man f.eks. snakkehovederne snakke, har man taget det ansvar at det OK. Konfronterer man det, har man taget et andet ansvar.
