Billige mobiltelefoner og trafik

Mobiltelefoner må være ganske billige at anvende at dømme efter det behov folk har for at tale i dem. Ellers ville de vel gøre det i mindre omfang eller ved særlige lejligheder. Mobiltelefoner er naturligvis en integreret del af hverdagen for masser af mennesker, og at tale i dem i en uendelighed synes at være en del af tidsånden. De anvendes også selv om det er ganske uhensigtsmæssigt.

Overvejelserne, der næppe har den store interesse for ret mange, følger af, at jeg tidligere på dagen kørte 4 km fra en lille by til en anden lille by. Undervejs mødtes tre personer. Alle talte i mobiltelefon.

Først kom en løber. Hun talte tydeligvis i telefonen, og koncentrationen herom medførte at opmærksomheden fjernededes fra løberetningen. Hun kiggede ned og bevægede sig længere og længere ud på kørebanen. Hun måtte kaldes til bevidsthed igen ved et lille trut i hornet.

Den anden var en bilist, der ikke kunne finde ud af at køre til side velsagtens fordi han skulle koncentrere sig om mere end en ting på samme tid.

Den tredje var også en bilist – og her var der ikke noget at sige til hans kørsel.

Previous Post

Handicapscootere og færdelsessikkerhed

Next Post

Sproget i ugens løb

Comments

  1. Jeg har nu lidt svært ved at forstå, at man ikke kan finde ud af at løbe inde ved vejsiden samtidig med, at man taler i telefon… Man behøver ikke at tale med lukkede øjne.
    Jeg er meget ambivalent mht. forbudet mod at tale i mobiltelefon (uden headset), mens man kører. Det er sikkert relevant nok for nogen, men så burde det også være forbudt at være en enlig forælder med små børn i bilen, for den pågældende voksne er da sommetider uhyggelig lidt trafikobservant.

  2. Den gode løber blev vist lidt indadvendt – så det ud til. Jeg synes det er rimeligt at begrænse trafikuobservanthed mest muligt – derfor er det mere rimeligt at undlade at tale i håndholdt mobiltelefon end at undlade småbørn i bilen. Der er givet mange andre distraktioner det ville være godt at undgå.

Comments are closed.